|KORT NYT:| Internetgiganten Google mere end tredoblede sine udgifter til lobbyister i fjerde kvartal.
31. januar 2012, 13:00
Google brugte i alt 3,76 millioner dollars (21,5 millioner kroner), navnlig på at imødegå politikernes forslag om strammere regler for piratkopiering, skriver nyhedsbureauet Associated Press. I hele 2011 brugte internetgiganten 9,7 millioner dollars på politisk overtalelse, næsten dobbelt så meget som de 5,2 millioner i 2010.
Softwaregiganten Microsoft brugte til sammenligning 7,3 millioner dollars i 2011, heraf de 1,88 millioner dollars i sidste kvartal. Th.



























































