Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Google ruller ind på TV-skærmen

Nu skal også de digitale modtagerbokse bruge Googles styresystem, Android.

Internet-giganten Google vil nu også ind på TV-skærmen og afprøver derfor nu sit Android-styresystem på de små TV-bokse.

Ifølge finansavisen Wall Street Journal arbejder Google sammen med det amerikanske satellit-TV-selskab Dish Network Corp. om at bygge sættopbokse til fjernsynet, som styres af Android, der hidtil kun har været brugt på mobiltelefoner, men som senere også vil blive lagt på bærbare computere.

Fat i nye annoncemarkeder

De digitale omformerbokse med Android kan bruges til at søge efter indhold fra Dish samt netsider som YouTube, som Google ejer, og anvende andre funktioner fra nettet.

Google venter dermed at kunne vinde endnu et interessant annoncemarked, fordi det vil være muligt at vise annoncer, som passer til den enkelte husstands TV-kikkeri ud fra de data, som samles ind.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu