Del : SMS
Berlingske Business

Google lægger op til mobilt ragnarok

Google
Overskrift
Foto:
pix-Google-Danske Bank
Overskrift
»Ikke mobilvenlig« lyder Googles dom over Danske Banks netsted, selv om banken har taget førerpositionen på mobilbetaling. Rigtigt mange andre virksomheder, institutioner, myndigheder og organisationer vil fra tirsdag forsvinde fra topplaceringer på Googles søgeresultater, når man søger fra en mobiltelefon.
pix-Google-EU
Overskrift
EU dumper også i Googles mobiltest, som bliver afgørende for, hvor højt - eller lavt - man fremover lander i søgeresultaterne.
pix-Google-København
Overskrift
Københavns Kommune får omvendt topkarakter i Google-testen af mobilvenlighed.

Internetgiganten ændrer fra tirsdag den hemmelige opskrift på sin søgemaskine. Med ét forsvinder masser af netadresser derfor, hvis man søger fra en mobiltelefon.

Artiklen fortsætter under annoncen

Virksomheder, myndigheder, foreninger og privatpersoner vågner tirsdag op til et sandt ragnarok, efter at verdens største internetsøgemaskine, Google, hen over natten ændrer på sin hemmelige formel, så placeringen på søgeresultatlisten nu afhænger af, om ens netsted er ordentligt tilpasset mobiltelefonernes mindre skærme.

Google vil fra 21. april prioritere søgeresultaterne efter mobilvenlighed, fordi flere og flere bruger nettet fra en mobil- eller tavle-PC-skærm.

Googles ændringer af ranglisten afgøres herefter af, om indholdet på netstedet tilpasser sig skærmstørrelsen, som det ses på, så man ikke skal rulle eller zoome ind og ud, om alle tekster kan læses på også små skærme, og om knapper og links har brugervenlig størrelse.

56 procent af de store danske dumper

2,1 millioner danskere gik sidste år dagligt på nettet via mobiltelefonen. Det svarer til 46 procent af alle mellem 16 og 89 år, viste Danmarks Statistiks seneste optælling, som er fra juni 2014. De fleste (55 procent) klarede deres post, 49 procent brugte sociale netværk, og 46 procent læste nyheder. 33 procent klarede bankforretningerne. Alle tallene ventes at være steget en del siden da.

cookie

Eksperter i at lande højere oppe i søgemaskinernes resultater har kaldt Googles ændring for »Mobilegeddon« med henvisning til Biblens beskrivelse af det sidste slag mellem Gud og de sataniske magter, Armageddon eller på dansk ragnarok. Rigtigt mange er nemlig ikke forberedt på, hvor hårdt ændringerne vil ramme.

Virksomheden IIH Nordic, som lever af online markedsføring, undersøgte i marts de 300 største, danske virksomheders netsteder for at se, om de er mobilvenlige. 56 procent af dem dumpede.

Medie: Vestager går i flæsket på søgegiganten Google MOUNTAI

»Billedet er næsten totalt det samme i dag. Ikke mange har nået at ændre det. Risikoen er stadig den samme for, at rigtigt mange taber trafik. Det udfordrende er jo, at så mange ikke strategisk tænker, at mobil adgang er en del af kundernes hverdag. Dette handler ikke kun om at tilfredsstille Google men om, hvad ens nettrafik betyder for én i dag. For nogen er det hele livsnerven, og hvis 60 procent af trafikken forsvinder, må det formodes at betyde meget,« siger Karsten Nygaard Nielsen, leder af afdelingen for søgemaskineoptimering hos IIH Nordic, til Berlingske.

Mange opdager det først om lang tid

Han forventer inden for en uge til 14 dage at have et overblik over, hvem der er blevet hårdt ramt, og hvem der har vundet stort.

»Jeg tror, at der vil gå relativt lang tid, før mange virksomheder opdager, om de har vundet eller tabt, fordi mange virksomheder er reaktive og derfor først ser resultaterne i kvartalsrapporten i juni og dér opdager, at trafikken er væk. Det skræmmende er, at Google det seneste halve-hele år har sendt masser af signaler om, hvilken vej det går, og næste dimension er, om Google i virkeligheden laver et A- og et B-hold. Google kan ikke arbejde med to søgeindekser over længere tid. Den interessante vinkel er derfor i virkeligheden, hvor meget Google egentlig bestemmer,« siger Karsten Nygaard Nielsen.

pix-Google-skilt

90 procent af alle søgninger på nettet i Europa sker gennem Googles søgemaskine - et faktum, der er medvirkende årsag til den anklage, som EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager i sidste uge rejser mod internetgiganten for at fremme sine egne tjenester i netop søgeresultaterne på bekostning af konkurrerende produkter.

Test det selv hos Google

Opskriften bag Googles søgninger er en velbevaret hemmelighed. Hidtil har Google dog blandt andet lagt vægt på, hvor mange andre netsteder der henviste til en bestemt netadresse. Jo flere, jo højere placering.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times vil algoritmeændringen ikke påvirke søgninger foretaget på tavle-PCer og stationære PCer. Det er, når man søger fra en mobiltelefon, at der er forskel på verden af i går og nu. Og omkring halvdelen af alle søgninger på Google sker netop fra en mobiltelefon.

Google har selv oprettet en test af mobilvenlighed. Her kan man taste en netadresse ind og se analysen af det mobil(u)venlige design. Man får samtidig vist på en mobilskærm, hvordan siden ser ud, og får at vide, hvorfor der er problemer med at se siden mobilt - f.eks. at teksten er for lille, at links er for tæt på hinanden, eller at indholdet er bredere end skærmen

Ved en hurtig test består Finansministeriet, Københavns Kommune, Business.dk og Telia.dk, mens både EU (på europa.eu) og Danske Bank, som ellers har været helt i front med sin mobilbetalingsløsning Mobile Pay, får karakteren »Ikke mobilvenlig«.

Prøv selv: Test mobilvenligheden på et netsted hos Google

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere