Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Google krypterer Gmail-forbindelsen

Kinesiske hackerangreb betyder, at den vidt udbredte e-posttjeneste nu altid kun kan bruges via en kodet forbindelse - ligesom med netbanken.

Internet-giganten Google krypterer nu forbindelsen til sin vidt benyttede posttjeneste Gmail efter hackersagen i Kina.

Google vil ændre på sikkerhedsindstillingerne, så forbindelsen til Gmail altid er krypteret på samme måde, som når man anvender sin netbank.

I praktisk betyder det, at alle de mange millioner Gmail-brugere verden over fremover skal skrive »https://« foran adressen, når de vil bruge deres Gmail-konto.

Slut med frivillighed

Google og mindst tyve andre, større virksomheder var inden jul udsat for et meget avanceret hackerangreb, hvor hackere sikrede sig indhold fra flere Gmail-brugeres konto, navnlig menneskerettighedsaktivisters.

Gmail har siden starten for seks år siden givet mulighed for at anvende https-krypteringen af forbindelsen, men hidtil har det været frivilligt, om hver benyttelse af Gmail har skullet ske på en krypteret forbindelse. Nu vil det ske hver gang.

Ved at kryptere forbindelsen kodes al trafik mellem den enkelte computer og Googles server. Dermed undgår man, at forbindelsen kan aflyttes, for eksempel over trådløse net.

 




Markedet lige nu