Del : SMS
Berlingske Business

Google-imperiet står til nye EU-tæsk

pix-Google-skilt
EU gør klar til nye indgreb mod internetgiganten Googles magtpositioner. Arkivfoto: Kimihiro Hoshino, AFP/Scanpix Foto:

Internetgiganten har fået enorm magt, og derfor vil EU igen kræve ændringer i Googles arbejdsmetoder - ellers vanker der solide bøder. Også Googles Android-mobilstyresystem skal nu undersøges.

Artiklen fortsætter under annoncen

EUs fem år lange armlægning med Google kan blive en dyr omgang for internetgiganten og kan frem for alt betyde gennemgribende ændringer i Googles forretning fremover.

EUs konkurrencekommisssær, Margrethe Vestager (R), vil onsdag formiddag formelt anklage Google for at have misbrugt sin meget dominerende stilling på søgeområdet i Europa ved at sørge for, at Googles egne tjenester altid ligger højere oppe i søgeresultaterne end konkurrenternes, og at Google derfor hugger trafikken fra konkurrenterne. EU vil også sætte en formel undersøgelse i gang af Googles altdominerende mobilstyresystem Android.

Dermed er det anden gang på blot to år, at EU sætter en bremseklods i Google-imperiets maskineri. I maj 2014 afgjorde EU-Domstolen, at alle har ret til at kræve at få fjernet upassende eller forældede oplysninger, som de store internetsøgemaskiner finder frem om dem, fra søgemaskinernes resultatliste.

Barry Diller

Google sidder solidt på søgetronen i Europa, hvor henved 90 procent af alle internetsøgninger foretages gennem Google, selv om der findes mange andre søgemaskiner.

EU-Kommissionen kan give bøder på op til 10 procent af Googles globale omsætning, altså en bøde på op til seks milliarder dollars, og har ligeledes ret til at indføre omfattende regulering. Google vil få ti ugers frist til at forholde sig til EUs anklager.

EU har gennem ti år taget stadig skrappere midler i brug mod de store teknologigiganter, som stort set alle er amerikanske. Softwaregiganten Microsoft er flere gange blevet idømt bøder for i alt 2,2 milliarder euro for at tromle konkurrenterne i sit PC-styresystem Windows, og computerchipgiganten Intel har ligeledes fået en milliardbøde for at lave underhåndsaftaler med PC-fabrikanterne om at holde Intels nærmeste konkurrent ude.

Google var ellers lige ved at få en aftale hjem med Margrethe Vestagers forgænger, spanieren Joaquín Almunia, i 2014, men Almunia sprang i målet, og Margrethe Vestager fik derfor sagen overdraget. Flere kommissærer i den nye EU-Kommission, som tiltrådte i november 2014, har skærpet retorikken over for teknologigiganterne og deres håndtering af oplysninger og folks personlige data.

Den stadig indblanding i forretningsgangene gør det sværere for teknologigiganterne at fortsætte deres imperiebygning, og EU vil også snart skærpe sin databeskyttelseslov, så folk i langt højere grad skal godkende, hvilke oplysninger der samles ind om dem, og hvad de bruges til. Stramningerne vil også betyde meget skrappere bøder, når reglerne overtrædes.

Større brug af ny teknologi og digitalisering står øverst på den nye EU-Kommissions dagsorden, og derfor er der også udnævnt hele to kommissærer med ansvar for digitale fremskridt, heriblandt en af superkommissærerne, den tidligere estiske premierminister Andrus Ansip. For EU er det derfor afgørende vigtigt, at der er styr på konkurrencen og på databeskyttelsen, så folk har tillid til at bruge de digitale muligheder.

Google har i et internt memorandum, som er lækket til flere medier, bekræftet, at EU nu formelt efter tre års undersøgelser anklager Google for konkurrenceforvridning, og at også Android nu vil være i søgelyset. Men internetgiganten mener selv, at den har en god sag, fordi man frit kan vælge andre muligheder end Googles vareudbud.

De 28 EU-lande har efter afsløringerne af den amerikanske efterretningstjeneste NSAs omfattende spionage og aflytning presset på for at få skabt europæiske pendanter til de amerikanske teknologigiganter og dermed sikre, at folks personlige data beskyttes bedre.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere