Del : SMS
Berlingske Business

Google får mere tid af EU

pix-Google
EU beskylder internetgiganten Google for siden 2008 at have misbrugt sin dominans i Europa, hvor godt 90 procent af alle søgninger sker gennem Google, til at favorisere sine egne tjenester og produkter. Arkivfoto: Susana Bates, AFP/Scanpix Foto:

Internetgiganten får hele sommeren til at forberede sit forsvar i sag, som kan koste milliarder af kroner i bøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Google har fået forlænget fristen for at komme med svar til EU, som beskylder internetgiganten for at misbruge sin dominerende stilling og truer med en bøde i milliardklassen.

EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager beskyldte i april Google for at skævvride søgeresultater, ved at Google i dem favoriserer sine egne tjenester på bekostning af konkurrenterne, som ikke lander så højt på resultatlisten, hvilket skader konkurrencen og dermed kunderne.

Det er ifølge Google-talsmand Al Verney internetgiganten selv, der har bedt om mere tid til at gennemgå de mange dokumenter, som EU-Kommissionen har leveret. Egentlig skulle Google have svaret senest 7. juli, men svarfristen er nu udsat til 17. august.

EU: Misbrug siden 2008

Ifølge nyhedsbureauet Reuters viser EU-papirerne, at Googles misbrug begyndte i i Storbritannien og Tyskland i januar 2008, i Frankrig i oktober 2010, i Italien, Holland og Spanien i maj 2011 og i Østrig, Belgien, Danmark, Norge, Polen og Sverige i november 2013.

Google står en milliardstor bøde, hvis selskabet dømmes skyldigt. EU baserer nemlig bødens størrelse på et selskabs globale omsætning, og den er i Googles tilfælde betragtelig. Derfor har Google da også forgæves forsøgt at få sagen bilagt med Margrethe Vestagers forgænger, spanieren Joaquín Almunia, gennem de seneste to år.

EU-Kommissionen understreger, at selv om den har sendt et såkaldt klagepunktsbrev til Google, foregriber det ikke det endelige udfald af sagen.

»Vi vil nøje tage Googles svar i betragtning, før der træffes beslutning om, hvordan man vil fortsætte,« hedder det fra Bruxelles.

Android-sag venter

Margrethe Vestager skal også forholde sig til fusionen mellem Telia og Telenor i Danmark. Her vil hun 2. september komme med sin afgørelse af, om de to selskaber kan få lov til at slå sig sammen og i givet fald på hvilke betingelser. Også i denne sag har hun sendt et klagepunktsbrev til selskaberne.

EU-Kommissionen meddelte i april også Google, at den vil se på det mobile styresystem Androids markedsdominans. Denne sag kører uafhængigt af sagen om søgeresultaterne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere