Del : SMS

GN-formand: Aktiekursen blev ramt af enkeltsager i 2015

GN
GN Store Nord havde ikke et godt 2015, hvis man skæver til aktiekursen alene. REUTERS/Heinz-Peter Bader/Files Foto:

GN Store Nord havde ikke et godt 2015, hvis man skæver til aktiekursen alene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan lyder den umiddelbare fortolkning fra selskabets bestyrelsesformand, Per Wold-Olsen, der dog ser enkeltstående sager som forklaringen på, at der var pres på GN-aktien sidste år.

Han peger blandt andet på de meget omtalte patentsager mellem GN Resound og rivalen Oticon, der nu er afsluttet med forlig, samt det øgede fokus på større konkurrence på markedet for høreapparater - idet en stribe af GN Resounds rivaler gør klar til at lancere nye 2,4 GHz-produkter i 2016.

aaa

»2015 var ikke et godt år for GN Store Nord med hensyn til aktiekursen. Den faldt, og ser man på det samlet set, er det ikke godt og ikke tilfredsstillende,« siger Per Wold-Olsen i forbindelse med torsdagens ordinære generalforsamling i GN Store Nord på Frederiksberg.

»Men som jeg ser det, handler det meget om enkeltstående sager. De fleste har hørt om patentsagerne med Oticon og de mange diskussioner om direkte konkurrence på 2,4 GHz. Det har haft en påvirkning på kursen. Jeg håber dog, at I – når I forlader salen her i dag – deler min opfattelse af, at virksomheden fundamentalt kører godt – faktisk meget godt. Efter min mening er vi gået styrket ud af 2015 og ind i 2016,« fortsætter Per Wold-Olsen.

aaa

I 2015 faldt GN-aktien med godt 7 pct. fra 134,80 kr. til 125,30 kr. Siden er aktien dog kommet igen og handles torsdag i 134,60 kr. efter en stigning på 0,2 pct.

Svagt netcom og svindelsag trak ned

Med til at presse GN-aktien sidste år var også sagen om tilsyneladende omfattende regnskabssvindel i det amerikanske datterselskab Beltone, der kostede en nedskrivning på 150 mio. kr. og gav store forstyrrelser i regnskabet for andet kvartal, der ellers for GN Resounds vedkommende var ganske pænt.

aaa

»Det er irriterende støj i et kvartal, der ellers er rigtig godt i GN Resound. Vores tidligere finanschef i Beltone har begået regnskabssvindel i 2012, 2013 og 2014, og det har vi så fået mistanke om i løbet af andet kvartal, hvorfor vi har gennemført en stor intern revision, der har afsløret det,« sagde Anders Boyer, GN Store Nords nu afgående finansdirektør, til Ritzau Finans i forbindelse med halvårsregnskabet i august.

Med til at presse GN Store Nord-aktien i forbindelse med halvårsregnskabet, hvor aktien på dagen faldt med 9,6 pct., var også en noget svagere end ventet udvikling i GN Netcom, der måtte nedjustere forventningerne ganske betragteligt i den forbindelse.

GN

I de sidste to kvartaler af 2015 kom GN Netcom dog pænt tilbage og levede dermed op til de justerede forventninger.

»Det var et usædvanligt svagt marked for særligt Unified Communications og CC&O hos Netcom i første halvår,« kommenterer Per Wold-Olsen på torsdagens generalforsamling.

Vil beholde forspring i Resound

Vedrørende 2016 er formanden mere optimistisk i forhold til både GN Netcom - og også i forhold til en fortsat god udvikling i høreapparatforretningen GN Resound.

aktier

For GN Netcom peger han blandt andet på, at udviklingen igen er blevet normaliseret, og at salget af de såkaldte Unified Communications-headsets har bredt sig fra udelukkende store virksomheder til også at omfatte mellemstore og mindre virksomheder.

Og generelt skal der over hele selskabet arbejdes med at blive endnu mere professionelle, lyder løftet fra Per Wold-Olsen.

I relation til høreapparatforretningen fastslår han, at GN Resound skal beholde sit teknologiske forspring, selv om konkurrenterne står på spring med nye trådløse løsninger - illustreret ved William Demant Holding, der i sit årsregnskab løftede sløret for en snarlig lancering af et nyt 2,4 GHz-produkt gennem hovedbrandet Oticon.

»Vores innovationsmaskine kører fortsat på fuld kraft. Og jeg kan forsikre jer om, at vi vil arbejde hårdt på at beholde vores teknologiske forspring – også med de nye 2,4 GHz-produkter, som vores konkurrenter har sagt, at de vil bringe på markedet i 2016,« siger Per Wold-Olsen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere