Del : SMS

Giganterne kæmper om dit liv og hjem

hus med net
Der er mange eksempler på, at nettet fylder mere og mere i hverdagen og i hjemmet. Intelligente termostater, der lærer sig selv, hvornår der skal skrues op eller ned for varmen, streaming af film på TV-skærmen, selvkørende biler, og smarte apps, der snart kan styre stort set hvad som helst. Lige nu kæmpes der hårdt om, hvem der vinder slaget om de smarte teknologier til et væld af daglige gøremål.

Google har opkøbt forskellige og tilsyneladende tilfældige virksomheder på mange områder, senest smarte termostater. Men det er ikke så tilfældigt, som det umiddelbart ser ud. Det er nemlig nu, at forbindelserne skabes mellem de mange forskellige slags teknologi.

Artiklen fortsætter under annoncen
Nye dimser og dingenoter kæmper i frontlinien, men den virkelige kamp sker bag linjerne og handler om verdensherredømmet.

Googles køb mandag til 3,2 mia. dollar af Nest Labs, der producerer intelligente termostater og røgalarmer, er nemlig købet af en position i første række i kampen om at indtage og digitalisere højborgen: Hjemmet.

Og Google har råd til at prøve sig frem. Kassebeholdningen lød i september på 56,5 mia. dollar eller 308 mia. kroner, og analytiker Frank Gillett fra Forrester Research forudser over for Wall Street Journal, at Google vil stille med en hel palet af smarte produkter til hjemmet som låse, dørklokker, babyalarmer, fugtighedsmålere m.m., der alle kan opsamle data og sende dem trådløst. Parret med en telefon med Googles Android-software kan de smarte termostater – og meget andet – samles til et intelligent energi- og sikkerhedssystem til hjemmet.

Til det kan så måske snart kobles Googles Chromecast – en USB-nøgle til 200 kroner, der forvandler almindelige fjernsyn til smart-TV-apparater, så man kan sende film og indhold fra sin telefon eller PC til fjernsynet. Det kan så parres med Googles netlagertjenester og andre underholdningstilbud fra giganten. Resultatet: Hjemmet er indtaget.

Samtidig ved Google, hvornår man vågner, tager af sted på arbejde, kommer hjem og går i seng, for temperaturen skal indrettes efter det. Oveni fortsætter Googles søgemaskine med at blive klogere på den enkeltes interesser og ønsker, og når de selvkørende biler kommer, skal de bruge Google Maps til at nå sikkert frem. Ligesom den personlige assistent på mobiltelefonen, Google Now, trækker oplysninger ud fra flybilletten i indbakken for automatisk at orientere om, at flyet er forsinket.

»I denne verden, hvor vi interagerer med masser af forskellige netopkoblede produkter, bliver integrationen af hardware, software og nettjenester virkelig vigtig,« siger Frank Gillett fra Forrester Research.

Google er vokset fra at være en nyskabende iværksætter med masser af gode og sjove ideer til nettjenester, som vi alle kan se nytten af, til at være et imperium, hvis magt og styrke har nået et niveau, hvor konkurrencemyndigheder verden over står klar til at trække i nødbremsen.

Opskriften er umiddelbart simpel: Gratis tjenester, der virker, og som folk derfor bruger i stor stil. Stille og roligt kobler Google dem sammen i et meget detaljeret billede af brugeren, synliggjort gennem balladen sidste år, hvor over 60 Google-tjenesters betingelser blev de samme. Dermed kunne Google for første gang samkøre oplysninger om brugerne. Datatilsyn i flere europæiske lande står klar med bødeblokken med krav om, at Google ændrer betingelserne og fortæller, hvad oplysningerne bruges til.

Googles uofficielle motto er »Don’t be evil« (Vær ikke ond, red.), men langsomt toner omridset af et imperium frem i horisonten, som ikke nødvendigvis alle vil juble over.

Søgemaskinen er fortsat grundstenen i Googles imperium, og det er via annoncerne her, at pengene til Googles satsninger kommer. 66,9 procent af alle søgninger i USA og omkring 90 procent i Europa sker gennem Google.com, der har 7,2 mia. sidevisninger om dagen. Googles udviklingsdirektør, Scott Huffman, vil bruge den dominerende søgemaskine til at banke Apple ud af kapløbet om at gøre smartphones og andet udstyr til intelligente, stemmestyrede personlige assistenter. Google og Apple investerer millioner af dollar i Google Now og Siri, så man kan tale til sit udstyr.

Ud over søgemaskinen er styresystemet Android et af Googles største aktiver, der på få år er blevet verdens mest udbredte på mobile enheder. Over 80 procent af alle smartphones leveres med Android, der også er rykket ind på tavle-PCer.

Men oven i det arbejder Androids søster, Chrome OS, sig ind på traditionelle PCer. Chrome OS er i virkeligheden Googles Chrome-browser, hvorigennem der er adgang til en række Google-nettjenester, som så fungerer som enkeltprogrammer over netforbindelsen – hvorfor PCen ikke kræver f.eks. Windows, Mac OS eller Linux.

Chrome blev i 2012 den mest udbredte browser i forhold til Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera m.fl., og i en ny opdatering i denne uge har Windows-udgaven af Chrome fået indbygget Chrome OS, så man kan bruge Chrome til det meste med ikoner, ikonlinjer m.m. direkte fra proceslinjen.

Trafikken og posten i Gmail scannes automatisk, så Google kan vise »relevante annoncer«. Og så har Google i flere år forsøgt at gøre Google+ til en lige så stor succes som Facebook. I et nyt kontroversielt træk koblede Google i sidste uge Google+ sammen med Gmail, så vildtfremmede fra Google+ kan sende beskeder til folk uden at kende deres postadresser.

Men Google og Facebook m.fl. ønsker ikke blot at dominere nettet og kende folk og deres vaner ud og ind. De vil også overtage de forsyningslinjer, som bringer netforbindelsen ud til alle.

Google lægger søkabler rundt om Asien, og Facebook har nu sikrede fiberkabler til trafikken mellem datacentrene. I USA er Google begyndt udrulningen af højhastighedsnettet »Google Fiber« med hastigheder på op til 100 Mbit, der også kan vise TV. »Project Loon« er et af Googles forskningsprojekter, hvis formål er at levere internetadgang til fjerntliggende områder ved hjælp af højtliggende balloner i stratosfæren, der skaber trådløse netværk på landjorden.

Det er indtil videre dog fortsat især teleselskaber, der kontrollerer adgangen til nettet.

Der er navnlig én årsag til den eksploderende datatrafik på mobilnettene: Film. I dag udgør film 35 procent af al mobil datatrafik i verden: Filmklip på YouTube, »rigtige« film, der lejes og ses over nettet, og TV-udsendelser. I 2019 vil film stå for halvdelen. Sociale medier som Facebook og Twitter er nummer to og musik nummer tre, viser den svenske mobilgigant Ericssons nye kortlægning.

Næppe overraskende arbejder Google på en ny datakomprimeringsstandard, VP9, for at klemme film ned i mindre størrelser, en standard, der får Google-vægten bag sig, når den skal udbredes.

TV-seningen ændrer sig, og også her er Google i gang. Mere og mere indhold ses ikke, mens TV-stationen sender det, men som podcast på nettet, optaget for at slippe for reklamer eller som film og TV-serier i månedsabonnement hos f.eks. YouBio, Netflix eller HBO Nordic og på telefonen eller tavle-PCen og ikke blot på fjernsynet, hvor især kabel-TV-selskabernes priser stadig skrues i vejret, mens TV-pakker med for mange kanaler, som man aldrig ser, irriterer flere og flere. Her forsøger Google sig med Google Fiber, der gør det muligt at se TV, og Google Play, der gør det muligt at leje og streame film og TV-serier.

En anden og ny front er bilbranchen. På verdens største forbrugerelektronikmesse, Consumer Electronics Show (CES), i sidste uge indgik Google aftale med bilgiganter som Audi, Honda, Hyundai og General Motors om at bringe Android ind i bilernes paneler og kontrolskærme. Også Apple og Microsoft ønsker at blive bilens styresystem og levere småprogrammer/apps, navigation og andre tjenester. Men endnu har ingen af dem fået så godt fat, at der er et dominerende app-økosystem til biler. Microsoft har i mange år haft et samarbejde med Ford, og Apple vil gerne koble iPhonen på bilens elektroniksystem.

Microsoft lancerede i november sin Xbox One-spillekonsol med det klare mål at rykke ind i stuen som familiens underholdningscenter. Apples opkøb i november 2013 af teknologiselskabet Primesense, der står bag softwaren til Microsofts bevægelsessensorsystem Kinect, ses som endnu et tegn på, at Apple snart kommer med et Apple-TV. Google er i færd med at rykke ind i fjernsynet med sit Android-styresystem, og en TV-boks drevet af Android synes selvskreven.

Derudover fortsætter Apples iOS-styresystem til iPhone og iPad og Android at æde sig ind på markedet for traditionelle PCer. Apple skal efter sigende arbejde på en større iPad, mens stadig flere hybrid-PCer – hvor skærmen kan tages af tastaturet og fungere som tavle-PC – kommer med Android.

Men over to tredjedele af Apples omsætning kommer fra iPhone og iPad, og efterspørgslen er begyndt at aftage. Apple, skal derfor levere nye overraskelser for at holde skansen.

Microsoft overtager nu Nokias mobilproduktion med Lumia-telefonerne, der ligger langt bagefter Android- og iOS-telefoner. Microsoft arbejder samtidig på at få Office-kontorpakken klar til Apples iPhone og iPad og at banke antallet af apps til Windows 8 op, så det fulde styresystem bliver et attraktivt alternativ til Android- og iOS-verdenen.

Facebook er lige nu verdens største, sociale netværk. Men bølgen kan vende, og Facebook er grundlæggende blot en nettjeneste, som kan skiftes ud med en anden, når nogen finder formlen.

Google kan ikke lige skiftes ud.

»Google ønsker at blive hovedlinien til ens hjem, hvordan man forbruger energi, hvordan man forbruger indhold som musik i hele husstanden,« siger Pat Moorhead, analytiker hos Moor Insights and Strategy, til nyhedsbureauet Reuters.

Og den stadig voksende viden om vores liv, som teknologien kaster af sig gennem de produkter, vi bruger, bekymrer flere.

»Så nu vil Google grundlæggende vide, hvornår husejeren er væk, hvornår de har tændt for pejsen, og hvad elregningen lyder på,« lød straks en kommentar på de sociale medier efter Googles køb af Nest.

Topchefen for netværksgiganten Cisco, John Chambers, har omdøbt »Tingenes Internet« til »Altings Internet« og spår, at det vil blive »større end noget andet, som nogen sinde er blevet gjort i højteknologiverdenen« med udsigt til nye indtægter i 2020 for 19 billioner dollars eller lige under 104 billioner kroner (med 12 nuller efter).

Klik. Så er der forbindelse...

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere