Del : SMS
Berlingske Business

Fuld krig fra start i giganternes slagsmål

pix-Retssag mellem Samsung og Apple
Apples advokat, Harold McElhinny, holder sin åbningsprocedure i den spektakulære retssag mellem Apple og Samsung i Californien. Tegning: Vicki Behringer, Reuters/Scanpix

Gensidige beskyldninger om piratkopiering føg på førstedagen af retssag mellem Apple og Samsung, som kan ændre hele mobilmarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beskyldninger om piratkopiering af kostbart design føg, da to af verdens største elektronikgiganter - Apple og Samsung - tirsdag indledte en fire uger lang retssag, som kan ændre på hele teknologiverdenen.

TDC Hosting datacenter i Valby

I centrum står spørgsmålet om, hvorvidt Samsung har kopieret Apples mobildesign til sine telefoner. Det hævder Apple at kunne bevise, mens Samsung omvendt vil fremlægge beviser på, at sydkoreanerne var fremme i skoene, før Apple i 2007 kom med sin første iPhone-telefon.

Erstatningskrav for milliarder

Apple kræver 2,5 milliarder dollars i erstatning, mens Samsung omvendt kræver 2,4 procent af indtjeningen på hver solgt iPhone-telefon.

Interne beskeder, hemmelige designplaner og tekniske gennemgange for de virkelige nørder ventes, når advokaterne for alvor folder sig ud i en fyldt retssal i Californien på den amerikanske vestkyst. I første omgang har de blot gentaget beskyldningerne om, at modparten har piratkopieret design og funktioner.

Internethandel i Danmark

Der står rigtigt meget på spil på et marked for smartphonetelefoner, som ifølge nyhedsbureauet Bloomberg anslåes at være 219,1 milliarder dollars (1,3 billioner kroner) værd.

Samsung er nummer 1

Samsung har det seneste år oplevet en kolossal fremgang i sit mobilsalg, først med Galaxy S II-telefonen og - siden lanceringen i slutninge af maj i år - af Galaxy S III-telefonen, som har høstet jublende anmeldelser og storsælger i et omfang, der i begyndelsen af 2012 gjorde Samsung til verdens største mobilproducent.

iPhone-telefonens popularitet satte helt nye standarder for mobiltelefoner og ændrede aldeles på mobilverdenen, hvor de avancerede smartphonetelefoner i dag er de mest solgte modeller.

»Lettere at kopiere end at forny«

Dommer Lucy Koh, som efterhånden har en vis erfaring med teknologisager, har signaleret, at de to giganter vil blive holdt i kort snor.

Apples advokat Harold J. McElhinny slog i sin indledning fast, at »Samsung på højeste niveau besluttede simpelt hen at kopiere enhver del af iPhonen«.

»Som vi alle ved, er det lettere at kopiere end at forny,« fortalte han juryen.

Samsungs advokat Charles Verhoeven afviste beskyldningerne og understregede omvendt, at »Apple opfandt ikke den rektangulære formfaktor«, som Apple bliver ved med at henvise til. Samtidig nedtonede han iPhonens betydning og fremhævede, at andre selskaber har fået patent på tilsvarende, minimalistisk design. Han fremviste internt Samsung-materiale, som viser, at Samsung før iPhonens lancering arbejdede med mobildesign med rektangulær form, runde hjørner og berøringsfølsom skærm, og advokaten hævdede, at Apple blev inspireret af Sonys design.

Tætte samarbejdspartnere

Sagen er anlagt i april 2011 men kommer først for nu på grund af dens størrelse og betydelige omfang af dokumentation. En lang række andre patentstridigheder mellem Apple, Samsung og en række andre teknologiproducenter kører ved domstole verden over.

Apple og Samsung er på andre måder tætte samarbejdspartnere. Samsung leverer komponenter til Apple.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere