11. januar 2010, 08:45

Endnu inden regeringens højhastighedskomité på torsdag afleverer sit bud på, hvordan bedre internetforbindelser i hele Danmark kan gavne samfundet, er der - også internt i komiteen - frygt for, at udmeldingerne bliver for uambitiøse og blot vil vise, hvad der i dag er muligt.

»Man kan frygte, at der ikke er ambitioner nok, men at det vil handle om, hvad vi kan i dag - og så få det udbredt til alle. Som man råber i skoven, får man svar, og den skov, man har råbt ind i, er industriklyngen. Man kan ikke sige, at brugerne er med - hverken fagforeninger eller andre, der kunne repræsentere brugerne. Derfor skal man nok ikke tage det for mere, end det er, nemlig industriklubbens bud. Det bliver interessant nok at høre, men den politiske vision må skabes ud fra den samlede samfundsinteresse,« siger Martin Salamon, økonom og telepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Mindretalsudtalelse

Højhastighedskomiteen blev nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V) 23. marts 2009 kun få timer, før regeringen offentliggjorde den stærkt omstridte multimedieskat, der ifølge mange effektivt vil hæmme udbredelsen af netop brug af teknologiens muligheder og være i direkte modstrid med ønsket om at kunne bo og arbejde hvor som helst i Danmark uden frygt for ikke at kunne få en ordentlig internetforbindelse.

De 15 medlemmer er fra tele- og IT-selskaber og -organisationer med tidligere departmentschef og administrerende direktør i Danica, Erik Bonnerup, i spidsen. Og der er intern splittelse i komiteen, hvis rapport vil blive fulgt af en udtalelse fra et mindretal, der vil have en mere ambitiøs målsætning.

»Med lidt god vilje kan man kalde komiteen for en erhvervs- eller industriklub, der af Videnskabsministeriet er blevet spurgt om, hvad den godt kunne tænke sig. Så må man håbe, at de (folkene i komiteen, red.) ikke giver det svar, man kan forvente, nemlig »Hvad kan vi godt tænke os?«, men i stedet svarer, hvad der er i samfundets interesse, og hvordan man opfylder de langsigtede mål for udviklingen i Danmark,« siger Martin Salamon.

Barren bør sættes højt

Du er bange for, at man vælger, hvad man kan i dag, i stedet for at sætte barren højere for, hvad man gerne vil?

»Ja, man kan frygte, at det bliver industriens input og dermed uambitiøst, hvilke hastigheder der vil blive tilbudt, og hvem der skal kunne få dem - at store dele af Danmark ikke får høje hastigheder inden for en overskuelig fremtid, og nogen simpelt hen lades tilbage. Det giver mening, når man er virksomhed og har ansvar for at tjene penge, at man ruller sine produkter ud til dem, der har mulighed for og vilje til at betale. Resten behøver man ikke at interessere sig for. Men det kan ikke være et politisk standpunkt. Politikerne må sætte mål for Danmark som helhed: Hvor skal Danmark være? Hvad skal forbrugerne kunne?,« siger Martin Salamon. Han kalder de hidtidige udmeldinger »meget afdæmpede, nærmest generte«.

»I lande som Finland, Sydkorea og USA lægges der op til ægte højhastigheder, altså 100 megabit i sekundet og derover. Videnskabsministeren kan godt kalde 10 megabit for højhastighed, men når højhastighed bliver et gummibegreb, undslipper man de svære krav, nemlig at flytte Danmark ind i det nye årti,« siger Martin Salamon.

Det er ikke blevet lettere, siden Danmarks største teleselskab i november købte DONG Energys fibernet og dermed satte en kæp i hjulet på elselskabernes planer om et alternativ til TDCs landsdækkende fastnet.

»TDCs overtagelse af DONGs fibernet betyder, at den landsdækkende konkurrence på højhastigheder er forpasset. Det er en ny situation, som eksperterne og politikerne må tage med, når de trækker de store linjer fremad. Det vil virkelig være en skuffelse, hvis man ikke kommer med bud på, hvordan man får en fortsat accelereret udbygning af højhastighedsnettet, når nu markedskræfterne er sat ud af spillet på dette område,« siger Martin Salamon.

Den britiske regering har netop indledt en 12 ugers høringsperiode om at lægge en månedlig skat på 50 pence (4,10 kr.) på alle fastnettelefoner for at finansiere lynhurtige internetforbindelser til hele landet, så 90 procent af befolkningen i 2017 kan få 50 megabit i sekundet.