Fremtidens internet vil være baseret på optiske fibre, også kaldet lyslederkabler, der kan transportere langt større datamængder end de traditionelle kobberforbindelser.
30. november 2008, 16:43 – opdateret 17. maj 2012, 02:54
Det er en dyr og omstændelig affære at få hurtigere internet med optiske fibre, men også en nødvendig øvelse. I den globale konkurrence er teknologisk infrastruktur nemlig et stadig vigtigere parameter.
Elselskaberne bliver regelmæssigt kritiseret for deres massive og risikofyldte investeringer i fiberbaseret højhastighedsnet som konkurrent til teleselskabernes telefonnet, men indsatsen er nødvendig, lyder vurderingen fra eksperter hos DTU.
En god bredbåndsforbindelse med det traditionelle kobbernet vil i dag give 10 Mbit/sekundet ind i huset (»download«) og 1 Mbit/s ud af huset (»upload«). I den fagre nye fiberverden vil man hurtigt kunne få en hastighed på 100 Mbit/s begge veje.
Men er båndbredde så vigtig en faktor? Ja, lyder det bl.a. fra professor Lars Dittmann, DTU Fotonik – optisk signalbehandling.
»Der er hele tiden brug for mere båndbredde, bare se på hele TV-siden, som ikke er flyttet på nettet endnu,« siger han.
Båndbredde eller mere præcist hastighed er nøglen til internettets succes både nu og i fremtiden. Det er udbredelsen af bredbånd, der er den primære årsag til det fortsatte boom i cyberspace, næsten upåvirket af den bristede IT-boble i 2000. Nettet fortsætter med at brede sig, og der står masser af indhold og services klar til at gå på nettet, når båndbredden er til det.
TV-kanaler på nettet kræver stor båndbredde, og kravene bliver mangedoblet, når det gælder højopløseligt indhold i HD-formatet (højdefinition). Andre båndbreddekrævende tjenester er IP-telefoni og videokonferencer, ligesom den aktuelle tendens mod »cloud computing« (altså online software) lægger pres på netforbindelserne.
Kobbernettet står af
Det eksisterende kobbernet – Danmarks telefonnet – kan kun følge med til et vist punkt, hvorfor fremtiden hedder fiber, siger vicedirektør Lars-Ulrich Aaen Andersen fra DTU Fotonik.
»Der bliver gjort meget for at presse mere og mere information ind i kobber, men det er at trække pinen ud. På langt sigt er det optiske net løsningen. Her kan man sende rigtigt megen information over lange afstande uden nævneværdige tab,« siger Lars-Ulrich Aaen Andersen.
Trådløse begrænsninger
I en tid med stadig flere trådløse teknologier som WiFi, den længererækkende WiMax og mobilt bredbånd kan det synes gammeldags at grave kabler ned, men det er nødvendigt.
»Trådløse teknologier er interessante, men de har begrænsninger i båndbredde, og så er der også spørgsmålet om dækning. Til de meget store datamængder skal man bruge fibernet. Men det er ikke et spørgsmål om enten-eller, teknologierne vil supplere hinanden. F.eks. kan man kombinere fibernet med lokale, trådløse stationer, der dækker kortere afstande,« siger Lars-Ulrich Aaen Andersen.
Danmark i andet geled
Danmark, der normalt er at finde i toppen af diverse landesammenligninger for udbredelse af digital teknologi, befinder sig kun i andet geled, når det drejer sig om introduktionen af fibernet.
Omkring 3,5 procent af de danske husholdninger har i dag fibernet, mod cirka otte procent i Sverige og Norge, mens asiatiske nationer som Japan og Sydkorea er langt foran. Det er hverken billigt eller nemt at installere en helt ny internetinfrastruktur, hvilket de danske elselskaber kan tale med om. Det er elselskaberne, der indtil videre har været bannerfører for de nye fiberforbindelser, siden de i 2004 fik lov af regeringen til at bruge deres massive egenkapital på nye forretningsområder.
Elselskaberne var gode til at føre kabler, og desuden havde man allerede en stor del af danskerne som kunder i forvejen, lød rationalet. Fire år senere må man erkende, at fiberoptik er uventet stor udfordring. Hverken installationen eller salg af forbindelser er gået så hurtigt som forventet, og den samlede pris for satsningen hedder nu ikke længere 10 milliarder, men snarere 15 milliarder kroner, vurderer brancheorganisationen Dansk Energi.
Elselskaberne peger selv på øget konkurrence fra de traditionelle bredbåndsleverandører, hvortil kommer en række problemer med installation og drift af nettet.
»Nogle steder har man været for blåøjet. Man er gået i gang med at grave uden at tænke nærmere over, hvordan man skal håndtere de store datamængder,« siger vicedirektør Lars-Ulrich Aaen Andersen fra DTU.
DTU-kollegaen, professor Lars Dittmann, er enig:
»Elselskaberne er gode til at lægge kabler, men de har ikke så stor erfaring med de intelligente overbygninger, der skal til. Det sværeste er at styre og levere tjenesterne. Jeg tror, man har undervurderet behovet for administrative systemer, bl.a. til at overvåge nettet og finde fejl. Det har man haft svært ved, og ofte er det kunderne, der gør opmærksom på nedbrud.«
Fibernet en guldgrube
Ud over de økonomiske øretæver har elselskaberne også måttet lægge øre til masser af kritik i medierne og fra selskabernes medlemmer, der havde svært ved at se fidusen i at bruge så mange milliarder på fibernet. Men elselskaberne gør det rigtige, både for samfundet og for dem selv, lyder vurderingen fra DTU.
»Kommunikationsinfrastrukturen i landet skal være i orden, og jeg vil nok hælde mest til, at det er en samfundsopgave. På den måde gør elselskaberne en heroisk indsats. Det kommer til at tage nogen tid, før de tjener penge på det,« lyder det fra vicedirektør Lars-Ulrich Aaen Andersen.
Tidsperspektivet er vigtigt, når elselskabernes investeringer skal vurderes.
»Det er dyrt at gennemføre, men det skal gøres, og de (elselskaberne, red.) har pengene til det. En virksomhed som TDC, der er kapitalfondsejet, lægger ikke så langsigtede strategier, men det kan elskaberne, og på sigt bliver fibernettet en guldgrube for dem,« siger professor Lars Dittmann.
Hos Dansk Energi lægger man også vægt på det langsigtede perspektiv.
»Når man bygger en ny teleinfrastruktur, kræver det en langsigtet investeringshorisont. Energiselskaberne har rødder i det lokale og er vant til at tænke langsigtet. Uden deres investeringer i fibernet vil vi fortsat være en nation af kobbertråde de næste mange år. De traditionelle teleselskaber ønsker jo ikke at binde an med langsigtede investeringer,« lyder det fra chefkonsulent Christian Berg, Dansk Energi.
Læs også:
