Del : SMS
Berlingske Business

Fransk millionbøde truer Facebook

pix-Facebook
Facebook overvåger også folk, der ikke har en Facebook-konto, og det skal stoppe straks - ellers vanker der bøder, siger flere landes datatilsyn. Arkivfoto: Dado Ruvic, Reuters/Scanpix Foto:

Det franske datatilsyn kræver, at det sociale netværk senest om tre måneder ophører med at registrere ikke-Facebook-brugeres færden på nettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frankrig stiller sig nu op i køen og truer Facebook med bøder, hvis verdens største, sociale netværk ikke straks ændrer på den måde, som personfølsomme data om brugerne og andre på nettet behandles på.

Det franske datatilsyn, Commission Nationale de l'Informatique et des Libertés (CNIL), har skriftligt meddelt Facebook, at det senest om tre måneder skal ændre måden at indsamle og bruge oplysninger om brugerne på, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal. Ellers vanker der bøder på op til 1.500.000 euro (11 millioner kroner). Facebooks overskud i 2015 var på 3,69 milliarder dollars, svarende til 68,7 millioner kroner om dagen.

pix-Apple

Krav: Stop overvågning af ikke-brugere

CNIL kræver, at Facebook blandt andet fortæller alle, som ikke har en Facebook-konto, at deres internetsurfing bliver sporet gennem Synes om-knapper på nettet. Samtidig skal Facebook direkte bede om et ja fra folk til, at Facebook må indsamle oplysninger om brugernes religiøse overbevisning, seksuelle orientering og andre personfølsomme oplysninger. Endelig har CNIL beordret Facebook til at holde op med at overføre data til USA, nu hvor EU-Domstolen har kendt den 15 år gamle dataudvekslingsaftale mellem EU og USA, »Safe harbour«, ulovlig. Facebook har et europæisk datacenter i Luleå i det nordlige Sverige og oplyste i januar, at endnu et vil blive bygget i Clonee i Irland, hvor Facebook har europæisk hovedkontor.

pix-VR

CNIL har valgt at offentliggøre sine krav »på grund af alvoren i overtrædelserne og antallet af mennesker, som påvirkes af Facebook-tjenesten«. CNIL anslår selv, at det drejer sig om 30 millioner.

Facebook afviser fortsat at gøre noget forkert og understreger, at den børsnoterede, amerikanske virksomhed følger lovgivningen.

Strammere krav til privatliv

Frankrig er det femte land, der spænder stropperne omkring Facebook. Holland og Spanien lagde for, og siden har Belgien og Tyskland sluttet sig til.

Facebook har i Belgien lovet at indstille indsamlingen af ikke-brugernes internetfærden. Samtidig vil offentlige Facebook-sider dog ikke længere være tilgængelige for ikke-brugerne.

pix-Beskyt

EU-Kommissionen, de 28 EU-lande og Europaparlamentet nåede lige før jul efter fire års forhandlinger til enighed om at stramme databeskyttelsen i Europa fra 2018 og gøre reglerne ens i hele EU. Her bliver der blandt andet indført skrappe bøder på op til fire procent af en virksomheds årlige omsætning, hvilket for giganter som Facebook vil være en betragtelig sum. For 2015 ville maksimumbøden være på 717,2 millioner dollars eller 5,35 milliarder kroner.

Læs CNILs brev til Facebook (på fransk, PDF)

Rettelse 2016-02-09 kl. 10:10: Maksimumbødestørrelsen var fejlagtigt angivet til 150.000 euro men er 1.500.000 euro, som svarer til 11 millioner kroner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere