Del : SMS
Berlingske Business

Fra dum dreng i skolen til mangemillionær

Skoletiden var nederlag på nederlag for Karsten Højer, der var ordblind og derfor heller ikke kunne indfri sin fars ambitioner på sønnens vegne. Men Karsten Højer kunne noget andet. Han havde forstand på teknik og it – og på at udvikle andre mennesker.

Tirsdag den 27. marts 2012 kører Karsten Højer sin lyseblå Touareg ind på parkeringspladsen hos Atea på Lautrupvang i Ballerup. På parkeringspladsen møder han sin kompagnon, Henrik Blaabjerg. De ejer hver halvdelen af Nworks, som de stiftede i 1999. Men kun lidt endnu, for Karsten Højer og Henrik Blaabjerg er på vej til at sælge deres livsværk for et tocifret millionbeløb til Atea, Skandinaviens største IT-leverandør. Lige om lidt har de skrevet under på en kontrakt, der vil gøre dem begge til millionærer.

Den succes var der ikke mange, der havde spået Karsten Højer, og det lå da også langt fra i kortene, at Karsten Højer skulle blive selvstændig og senere millionær. Ikke alene var han ordblind og klarede sig dårligt i skolen. Det mindreværd, han havde opbygget gennem sin skoletid, spændte ofte ben for ham i særligt de første år på arbejdsmarkedet.

Så meget desto vigtigere var det for Karsten Højer at sælge Nworks. Det var det ultimative mål.

»Hvis Henrik og jeg kunne sælge Nworks og tjene på det, ville jeg vide, at jeg har været en succes,« siger Karsten Højer.

Nworks blev ifølge Computerworld solgt for 68 millioner kroner, men det er dog langt fra det beløb, de to stiftere har delt. Hvad der rent faktisk gik ind på Karsten Højers konto, vil han ikke fortælle, blot at det er »et tocifret millionbeløb«.

Men at få succesen sort på hvidt i form af en kontrakt og en bankoverførsel var vigtigt for Karsten Højer. Det var en målbar og synlig succes i modsætning til hans resultater i skoleårene. I Karsten Højers karakterbøger fra Sundhøjskolen i Svendborg stod der kun lave encifrede karakterer.

Som ordblind var det umuligt for Karsten Højer at matche succeskriterierne i skolen, men også svært at leve op til farens høje ambitioner på børnenes vegne. Det mærkede Karsten Højer allerede tidligt i skoleårene, hvor det ikke kun var bogstaverne, der drillede. Det gjorde tallene også. Karsten Højer følte sig ofte dum.

22BUSLars-Buch-fra-Funifi.jpg

Den sommer Karsten Højer fyldte ni år, hængte hans far et stort ni-tal op på en af bjælkerne i pergolaen over familiens terrasse, der lå med udsigt til vandet ved Svendborg. Nede i familiens fyrrum havde de hjulpet hinanden med at lave et ni-tal af ståltråd.

Ni-tallet skulle minde Karsten Højer om, at han nu var ni år. Hans far ville på den måde hjælpe Karsten Højer til at kende forskel på et seks-tal og et ni-tal. For Karsten Højer, der var ordblind, var de umulige at skelne fra hinanden.

Sommeren igennem var ni-tallet et fast indslag under aftensmåltidet. Den sidste dag i sommerferien kom Karsten Højer sin far i forkøbet.

»Far, nu kan du godt pille det ned. Jeg ved godt, at jeg er seks år,« sagde Karsten Højer.

Hans far slog opgivende ud med armene.

»Hvad fanden gør jeg så,« sagde faren og begyndte i det samme at grine højt og voldsomt.

20BUSrain2.jpg

Grinet gav Karsten Højer samme ubehagelig fornemmelse i maven, som han ofte fik henne i skolen. Det føltes, som om der var en stor klump i hans mave. Hans klassekammerater grinede på samme ubehagelige måde, når han svarede på noget i timerne.

Artiklen fortsætter under billedet
Karsten Højer er det meste af sit liv blevet opfattet og omtalt som dum, fordi han er ordblind. Men Karsten Højer har klaret sig godt - på trods. Han er blevet millionær efter salget af sin it-virksomhed. Foto : Nikolai Linares

Karsten Højer forstod ikke, hvorfor hans far grinede af det med sekstallet. Han forstod heller ikke, hvorfor klassen grinede af ham, når han svarede på lærernes spørgsmål.

Den sommer vidste Karsten Højer ikke, at han var ordblind. Han lærte på den hårde måde at kende forskel på seks og ni, men som voksen skal han stadig koncentrere sig for ikke at forveksle dem. Tallene 17 og 19 kan han stadig ikke kende forskel på. Han ved, at han skal passe på med de to tal. Han ved også, at hvis han skal sende en vigtig mail, så skal han lade nogen læse den igennem først. Ikke kun for stavefejl. Karsten Højer kan også finde på at bytte så meget om på ordstillingen, at en sætning næsten ikke giver mening.

Folkeskole

»Jeg ville i dag ikke kunne gå ud og blive selvstændig it-rådgiver og overleve på det. De rapporter, jeg ville aflevere, ville være så dårlige, at ingen ville betale for dem. Indholdet ville være ok, men alle de stavefejl ...,« siger Karsten Højer.

Det var først, da han gik i 7. klasse, at skolen gav hans forældre ret i deres formodning om, at Karsten Højer var ordblind. På det tidspunkt havde han allerede tilbragt mange timer i observationsklassen, fordi han lavede larm i timerne. I de sidste år i folkeskolen knoklede han med ekstraundervisning. Han ville følges med skolekammeraterne videre på gymnasiet. Han var sikker på, at han skulle i gymnasiet. Men han blev erklæret uegnet. Både efter 9. klasse og efter 10. klasse.

Karsten Højer var ikke den eneste, der blev skuffet. Hans far, der altid præsenterede sig som »tandlæge Højer«, havde aldrig lagt skjul på sine store ambitioner på børnenes vegne. De skulle i gymnasiet, så de kunne studere videre og få en kandidatgrad. Karsten Højer fornemmede sin fars skuffelse, da faren med noget, der føltes som påtaget begejstring, fortalte sønnen, at han efter sommerferien skulle på teknisk skole.

kontor

»Vi skal jo have dig ind på Ingeniørhøjskolen, og det kan du med den uddannelse her. Efter praktikken kan du tage et år med en form for gymnasial uddannelse. Når du består den, kan du komme ind på ingeniørstudiet,« lød beskeden fra hans far.

Med det yderste af neglene kom Karsten Højer ind på ingeniørstudiet blot for at indkassere et nyt nederlag. Efter et års studier, hvor Karsten Højer kom uhjælpeligt bagud, hev hans studievejleder ham til side og fortalte ham den ubekvemme sandhed.

»Du gør det rigtig godt i de fag, hvor du skal nørkle med hardware. Men der er mange andre fag, hvor jeg ved, at du kæmper for at følge med. Du skal ikke gå her. Du bliver en dårlig ingeniør, hvis du fortsætter, og det kommer til at tage dig rigtig, rigtig lang tid at nå dertil,« lød dommen.

Studievejlederen foreslog Karsten Højer at uddanne sig elektroniktekniker. Karsten Højer lyttede modstræbende. Han så det som et skridt nedad, og tankerne om hans fars skuffelse og mulige vrede fyldte hans hoved. Men inderst inde vidste han godt, at studievejlederen havde ret.

Som ventet reagerede Karsten Højers far negativt, da Karsten Højer endelig tog mod til sig og ringede hjem for at fortælle, at han ville uddanne sig til elektroniktekniker.

charlotte mandrup

»Hvis du ikke har større ambitioner i dit liv, må du også selv om det,« lød det fra faren i den anden ende af røret.

På det tidspunkt har Karsten Højer fået en kæreste, Bettina, som han siden er blevet gift med. Hun blev en stor støtte for Karsten Højer. Lige som hans mor var det, da han var barn. Men Karsten Højer fik også en slags støtte og opbakning fra uventet kant.

Artiklen fortsætter under billedet
Karsten Højer er det meste af sit liv blevet opfattet og omtalt som dum, fordi han er ordblind. Men Karsten Højer har klaret sig godt - på trods. Han er blevet millionær efter salget af sin it-virksomhed. Foto : Nikolai Linares

Siden idrætstimerne i folkeskolen var Karsten Højers fristed sportens verden. Her var han ikke begrænset af alt det, han ikke kunne. I 6. klasse begyndte han at spille volleyball, og det blev han rigtig god til. Han spillede først i Svendborg Volleyballklub og senere i VKV Gladsaxe, hvor han var tæt på en plads på eliteholdet. Han blev kun vraget på grund af sin højde. 182 cm var ikke nok. En kæmpe skuffelse, men ikke længe efter blev han hentet til Lyngby-klubben LKI som træner. Det var et stort skulderklap for Karsten Højer at blive ringet op af LKIs formand med tilbuddet om at blive træner. Hans resultater førte ham videre til assistenttræner for ynglingelandsholdet. Karsten Højer kunne noget med mennesker. Han kunne coache, motivere, udvikle og sætte et hold, der kunne nå nye højder.

Men nogle år senere – og efter hundredvis af jobafslag – kunne Karsten Højer også noget andet. Noget, der åbnede nye døre. I sit første job lærte Karsten Højer at samle og optimere pc’er. Og i sit næste job fik han ansvar for at opbygge elektronikvirksomheden, RE Technologys, IT-netværk. På det tidspunkt var IT-netværk noget af det hotteste på IT-fronten. På mange arbejdspladser skulle man stadig overføre data fra en computer til en anden via en diskette.

lønposen

Erfaringen med it-netværk blev adgangsbilletten til et job i den internationalt arbejdende it-virksomhed, Olicom, der havde udviklet netværksteknologien Token Ring, som på det tidspunkt var state-of-the-art. Karsten Højer undlod at fortælle sin nye arbejdsgiver, hvor dårlig han var til engelsk, selv om det var arbejdssproget i Olicom. I stedet hyrede han en privatlærer, som fik løftet ham op på et niveau, så han kunne begå sig i telefonen.

I Olicom hed Karsten Højers nye chef Henrik Blaabjerg. Det var ham, der ansatte Karsten Højer til at sidde i supportfunktionen og besvare tekniske spørgsmål fra kunder i hele verden. Karsten Højer løste flere og flere opgaver for Henrik Blaabjerg, som en dag havde akut brug for at kunne sende en mand til Paris. TV-stationen TF1 i Paris havde bøvl med deres netværk. Karsten Højer trådte straks til og blev i Paris, indtil han havde løst opgaven. Det indbragte ham æren som månedens medarbejder.

Få uger efter sad han i flyet på vej til IBMs hovedkvarter i USA sammen med Henrik Blaabjerg. Olicom og IBM havde indgået en aftale om, at Olicom kunne sælge IBMs såkaldte Token Ring-switch. Karsten Højer skulle uddannes, så han kunne supporte og undervise kunder, så snart Olicom begyndte at sælge switchen.

14BUSdigitalisering.jpg

Karsten Højer blev rejsende specialist med viden om et banebrydende nyt produkt. Han viste sig som en så dygtig underviser, at der var venteliste til hans kurser. Set med chefens øjne gavnede det i den grad Olicom at have en så dygtig formidler og specialist. Men for Karsten Højer var det ikke så avanceret. Han underviste bare på samme måde, som han altid selv bedst har lært – ved først at løse et teknisk problem og så lære om teorien bagefter. Og så brugte han sine erfaringer fra dengang han trænede volleyball-spillere, der var ældre og på mange måder bedre end ham selv.

»Det, jeg kunne, var at lytte til dem, og vise, hvordan de kunne gøre tingene anderledes. Og så træning, træning, træning. Det har jeg selv været nødt til hele mit liv. Sådan er det at være ordblind,« siger Karsten Højer.

 

I foråret 1999 var der rygter om, at Olicom var ved at lukke. Token Ring-teknologien var blevet udkonkurreret af Ethernet-teknologien. Henrik Blaabjerg og Karsten Højer havde flere gange talt om at blive selvstændige og øjnede nu muligheden for at bruge det forestående salg af Olicom til at starte for sig selv. De etablerede Nworks og fik en to-årig kontrakt på at supportere Token Ring-produkterne, som firmaet Madge overtog.

Nworks konvertede selv hurtigt til Ethernet og udviklede konceptet network as a service. Nworks solgte netværksadgang og rådgivning, support og overvågning af netværk. Derudover solgte Nworks også lidt bredere it-rådgivning.

I Nworks valgte Karsten Højer fra starten at være åben om sin ordblindhed og tog imod det nyansatte team med ordene:

»Hej. Jeg hedder Karsten. Jeg er ordblind.«

Han mente, at medarbejdere og kunder måtte acceptere, at han var ordblind, men Henrik Blaabjerg sagde, at den åbenhed ikke fungerede overfor kunderne. Han ville skærme Karsten Højer.

»Det var mere for at beskytte og hjælpe Karsten end af hensyn til kunderne. Karstens evner og kompetencer har jo aldrig fejlet noget,« siger Henrik Blaabjerg.

Allerede fire år efter, at Nworks blev sat i søen, fik Blaabjerg og Højer et købstilbud på Nworks. Men de takkede nej. Prisen var ikke høj nok. Det var den til gengæld i 2011, da Atea henvendte sig. De to stiftere slog til og solgte Nworks, der havde 45 medarbejdere og en omsætning på 60 millioner kroner.

De to stiftere beholdt virksomheden CapMon, der nogle år tidligere var blevet udskilt fra Nworks. CapMon udvikler software til overvågning af IT- infrastruktur, har 13 ansatte og omsætter for 13 millioner kroner. Her er Henrik Blaabjerg nu adm. direktør, mens Karsten Højer er bestyrelsesformand.

Investeringen er et bevis på vores fortsatte ambition om at have en positiv indvirkning på den verden, som fremtidige generationer kommer til at arve.

Kjeld Kirk Kristiansen, Lego-ejer
DEL CITAT

Karsten Højer stopper i Atea med udgangen af juni. Derefter er hans plan at blive business angel og investere i nye håbefulde virksomheder med både penge og tid i form af bestyrelsesarbejde. Han håber også at få bestyrelsesposter i mere etablerede virksomheder. Men Karsten Højer håber også at få hul på en karriere som foredragsholder med afsæt i bogen »På trods – fra ordblind til millionær«.

»Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for andre. Jeg vil gerne give mine erfaringer videre – både fra erhvervslivet og fra mig selv. For hvis man vil frem i tilværelsen, så kan man sagtens. Man skal ikke lytte til, hvad andre siger, man ikke kan. Man skal tro på sig selv og finde styrken i sig selv og bruge den,« siger Karsten Højer.

 

 

Artiklen baserer sig på interview med Karsten Højer samt på Karsten Højers bog »På trods - fra ordblind til millionær«.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere