Berlingske Business

Første frikendelse i Atea-sag

ATEA
Arkivfoto. En tidligere afdelingsleder fra DSB blev tirsdag frikendt for anklagen om bestikkelse. Frikendelsen er den første i det omfattende sagskompleks om Ateas bestikkelse af offentligt ansatte. Foto:

En tidligere afdelingsleder fra DSB blev tirsdag frikendt for anklagen om bestikkelse. Frikendelsen er den første i det omfattende sagskompleks om Ateas bestikkelse af offentligt ansatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Retten i Glostrup frifandt tirsdag en tidligere DSB-ansat, der var tiltalt for at have modtaget bestikkelse fra Atea i form af et dyrt Samsung-TV til en værdi af 20.000 kr.

Anklageren gik efter at få den 53-årige, tidligere afdelingsleder idømt en straf på ubetinget fængsel i tre måneder, men en enig domsmandsret fandt det ikke bevist, at der var tale om bestikkelse, da Atea forærede det dyre TV til den tidligere afdelingsleder fra DSB.

Manden fik TV'et foræret tre uger efter, at han havde forladt DSB til fordel for en ny arbejdsplads, og retten fandt det ikke bevist, at den tidligere afdelingsleder havde accepteret gaven, mens han stadig var ansat i DSB.

Sagen mod den 53-årige er den femte, som er kommet for retten i det store sagskompleks med over 60 sigtede. Af de fire som er idømt fængselsstraffe, har de tre valgt at anke rettens afgørelse. Ankesagen behandles ved Østre Landsret til marts.De sager, som hidtil har været for retten, udspringer af en større ransagningsaktion, som politiet gennemførte sidste sommer på privatadresser tilhørende offentligt ansatte, hvor der er fundet effekter som iPads, iPhones og TV, som de ifølge politiet har modtaget af Atea.

RB PLUS Familier fik elektronik i bestikkelsessag

Manden forklarede i retten, at han tror, at TV'et var en slags betaling fra Atea, fordi han havde hjulpet Atea-ansatte lige efter, at han var stoppet i DSB.
"Jeg havde måske tre-fire seancer med Atea, hvor jeg fortalte om forretningsmuliigheder og, hvem man skulle kontakte, hvis man for eksempel ønskede at sælge f.eks. skærme til DSB. Jeg tænker, at TV'et var en slags betaling," lød det fra den 53-årige, der fortalte, at TV'et blev leveret til hans privatadresse af en Atea-bil.

TV'et kunne i øvrigt ikke være i politibilen, da politiet efter endt ransagning skulle have både tiltalte, tv'et og tre betjente med til stationen. Den tidligere DSB-ansatte endte derfor med at køre i sin egen bil sammen med en betjent.

Forsvarer, Peter Trudsø, der gik efter frifindelse, var glad for rettens ord.

"Jeg er selvfølgelig tilfreds med afgørelsen Jeg har hele tiden gået efter frifindelse, også i denne sag, og jeg håber også, at det har betydning for nogle af de kommende sager, at retten nåede frem til frifindelse," siger Peter Trudsø.

RB PLUS FAKTA: Herfra kommer de anholdte i stor bestikkelsessag


Peter Trudsø var også forsvarer for de fire andre, der hidtil har været på anklagebænken i det omfattende sagskompleks om bestikkelse af offentligt ansatte. Disse fire, der var tidligere ansatte i DSB, Udenrigsministeriet og Københavns Kommune, blev alle idømt fængselsstraffe for at have modtaget iPads, iPhones og andet IT-udstyr som bestikkelse fra Atea.

Senioranklager Alexander Fält Dzougov fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, er ikke skuffet over dommen, selv om det endte med frifindelse.
"Man kan ikke helt sammenligne sagerne. Der er forskel på de forskellige sager. Vi laver en konkret vurdering i hver enkelt sag, så jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet. Vi fører jo sager, og vi har vurderet, at det her var en sag, der skulle afgøres ved retten," siger han.

Ankespørgsmålet har han endnu ikke taget stilling til.
"Vi skal hjem og nærlæse præmisserne i dommen, og så skal vi finde ud af, hvorvidt det er en sag, vi vil anke eller ej," siger Alexander Fält Dzougov.

atea

Sidste sommers rangsagning udspringer af en endnu grovere sag om bestikkelse fra Region Sjælland, hvor Atea ifølge politiet har bestukket offentligt ansatte i Regions Sjælland og Rigspolitiet med dyre rejser til Dubai og USA .Anklagemyndigheden har endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale i denne del af sagskomplekset.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension fik en god start på året med relative høje investeringsafkast til kunderne. Samlet set gav Q1 et positivt afkast på 2,7 mia. kr. for alle investeringer – i samme periode sidste år var dette...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen