Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Føler sig ført bag lyset af Don Ø

Det er langt fra alt, der minder om god moral og etik, siger to erhvervsmænd om Flemming Østergaards forretningsmetoder.

To erhvervsfolk føler sig offer for en skjult dagsorden, da de i sensommeren 2008 blev lokket til at skyde penge i det kriseramte it-firma Comwir.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Selskabets hovedaktionær var daværende Parken-formand Flemming Østergaard, og det var ligeledes den nu forhenværende fodboldformands søn, Peter Østergaard, der var direktør i selskabet.

Det lille københavnske it-firma med de store ambitioner havde længe været en betragtelig sten i skoen for Flemming Østergaard, idet Comwir på årsbasis tabte mange millioner i håbet om at konkurrere med de store distributører af hardware herhjemme.

Derfor var det en kærkommen hjælpende hånd, da Micro Matic-ejer C.C. Nielsen og tidligere koncernchef i ABB Kaare Vagner, der bl.a. sidder i bestyrelsen for Mols-Linien og Banedanmark, i juli 2008 sagde ja til sammen med en række andre investorer at skyde i alt 15 millioner kroner i Comwir.

Problemet er blot, er C.C. Nielsen og Kaare Vagner ikke vidste, at Flemming Østergaard ikke selv kom med friske penge som lovet, men blot konverterede gæld til aktier. Syv måneder senere gik Comwir konkurs.

- Det er ikke pengene, der generer mig. Det er det faktum, at vi har været offer for en skjult dagsorden. Det er min klare opfattelse, at vi er blevet ført bag lyset her. Det er måske ikke ulovligt, men det er i en gråzone og i hvert fald langt fra alt, hvad der minder om god moral og etik, siger C.C. Nielsen til Morgenavisen Jyllands-Posten, der sammen med Kaare Vagner mistede 2,5 millioner kroner på it-selskabets konkurs.

Det fremgår af en liste over aktionærer ved Comwirs kapitalrejsning, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Det er tidligere blevet skrevet om Comwir:

Don Ø & Søn med blodrøde tal

Don Ø's overskud styrtdykker

Ny direktør: Comwir er på rette spor

 




Markedet lige nu