Del : SMS
Berlingske Business

Flere kæmpekæder siger nej til Apple

pix-Apple Pay
Mobilbetalingstjenesten Apple Pay virker kun på de nye iPhone 6-telefoner men er designet, så man holder sin telefon hen til en kortlæser, hvorpå pengene for købet trækkes på et af de kreditkort, som er lagt ind i Apples software. Men flere store kæder vil ikke være med. Foto: Bryan Thomas, Getty/AFP/Scanpix Foto:

Omkring 50 detailhandelskæder i USA vil ikke tage imod betaling fra Apples nye mobilbetalingssystem. Samtidig presser præsidentkandidat på for at Apple til at betale sine arbejdere bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endnu to større amerikanske detailhandelskæder siger nej til at tage imod betalinger gennem IT-giganten Apples nye mobilbetalingssystem, fordi de ikke vil betale gebyr, hver gang folk køber noget.

Rite Aid Corp. og CVS HealthCorp er de seneste af nu omkring 50 detailhandelskæder med verdens største af slagsen, Wal-Mart, som en af dem, der fravælger det nye Apple Pay, som fik premiere for nylig, da Apple udsendte seneste opdatering af sit mobilstyresystem, iOS.

Nej til gebyrer

Apple Pay, som kun fungerer med de nyeste iPhone 6-telefoner, fordi det kræver en særlig chip i telefonen, virker ved, at man holder sin telefon op til en særligt designet læsemaskine, når man har købt ind. Derefter trækkes pengene på et af de kreditkort, som er lagt ind i Apple Pay-softwaren.

Kæderne kæmper imod at skulle betale et gebyr på mellem to og tre procent af købesummen, når folk bruger deres kreditkort, til kreditkortselskaber som Visa og Mastercard. I stedet ønsker de ifølge nyhedsbureauet Reuters at fremme deres eget betalingssystem, Current C, og dermed undgå gebyrerne. De afviser også konkurrerende systemer som Google Wallet.

Rite Aid har 4,672 butikker.

Mastercard har allerede meldt sin skuffelse ud over detailhandelskædernes beslutning.

Kinesisk gigant er interesseret

Apples topchef, Tim Cook, skyder tilbage på detailhandelskæderne.

»Der er masser af andre handlende, som vi kan indgå aftaler med. Vi har fået en masse banker til at være med, og vi har resten af verden,« siger Tim Cook til den amerikanske finansavis Wall Street Journal.

Han oplyser, at flere end en million kreditkort blev registreret i Apple Pay i de første 72 timer efter lanceringen. Samtidig siger han, at sikkerheden og beskyttelsen af privatlivets fred er bedre med Apple Pay end med andre betalingsløsninger.

Til gengæld er den kinesiske nethandelsplads Alibaba gået i samarbejde med Apple om mobilbetalinger. Alibabas bestyrelsesformand, Jack Ma, er Kinas rigeste mand og driver selv landets største betalingstjeneste gennem datterselskabet Alipay.

»Jeg håber, at vi kan udrette noget sammen,« siger han til Wall Street Journal om muligheden for, at Alipay og Apple Pay kunne bindes sammen.

Stop aktiekøb - øg lønningerne

Også andre pengesager berører for tiden Apple. Forbrugeradvokaten Ralph Nader sendte tidligere på ugen et brev til Tim Cook med en opfordring til at indstille Apples tilbagekøb af egne aktier og i stedet bruge pengene på at øge lønningerne hos den kinesiske elektronikproducent Jabil, hvor Apple er storkunde.

»»Designet af Apple i Californien« klinger bedre end »samlet af arbejdere, der bliver betalt med omkring en dollar i timen, arbejder i 11-timersskift og sover otte i et værelse på Jabil Circuit-sovesale i Wuxi i Kina«,« skriver Ralph Nader, der fem gange er stillet op som præsidentkandidat.

Han lægger sig dermed ud med bl.a. aktivistinvestor og milliardær Carl Icahn, som gentagne gange har presset Tim Cook til at bruge af Apples bugnende pengekasse og købe aktier tilbage, så investorernes aktier bliver mere værd.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere