Del : SMS

Flere IT-selskaber har skiftet hænder

21BUSMarissa-Mayer.jpg
På det digitale felt i USA er Yahoos topchef Marissa Mayer for tiden særlig aktiv på opkøbsfronten. Selskabet vakte særlig stor opmærksomhed med købet af blogtjenesten Tumblr, men har sendt en række i indkøbskurven de seneste måneder. Herunder mobilnyhedstjenesten Summly, Playerscale med danskere i kredsen af stiftere samt fotoapplikationen Ghostbird. Forleden var Yahoo igen i vælten på internationale techmedier for angiveligt at have budt mellem 168 og 224 millioner kroner for mobilapplikationen Xobni. I Danmark var der i 2012 ekstra gang i handlerne på feltet af spillere på tech- og digitalområdet. Herunder både køb af onlinehandelsplatforme som Qxl, der blev købt af Lauritz.com og Siemens Enterprise Communications, der blev købt af norske Netnordic Holding. Foto: Mario Tama/AFP

Internationalt bliver der for tiden rørt i opkøbsgryden hos tech-selskaber – seneste hos Yahoo og Google. Og i Danmark er virksomheder i feltet af IT- og digitale aktører kommet på indkøbslisterne. I 2012 blev der gennemført flest handlet i det felt i flere år.

Artiklen fortsætter under annoncen

På den internationale techscene er der for tiden gang i indkøbskurvene. Blandt andre Yahoos topchef Marissa Mayer har fyldt godt op i sin de seneste tre måneder – med det mest opsigtvækkende 6,37 milliarder kroners opkøb af blogtjenesten Tumblr i midten af maj.

Også hos konkurrenten, internetgiganten Google, blev der forleden investeret en milliardsum i opkøbet af den mobile korttjeneste Waze. Den handel sikrede Google sig angiveligt, efter at både Facebook og Apple havde vist interesse.

Men også store selskaber inden for erhvervssoftwaresiden, som Salesforce og SAP, har annonceret milliardopkøb inden for de seneste uger.

I Danmark har der i det forløbne år også været mere gang i handlerne blandt virksomheder i feltet af IT- og digitale aktører. Det viser en opgørelse, som Audon Partner har foretaget for Business.

I 2012 blev foretaget 27 handler i det segment mod cirka 20 handler hver af de foregående tre år. Hos Audon Partner vurderer partner i selskabet, Frederik Aakard, at 2012 dermed markerede sig som et godt år.

»Hvis vi tager alle industrier, var 2012 generelt et flot år. Generelt er M&A-markedet i Danmark (opkøb og fusioner, red.) meget stærkt lige nu. Det så vi i første kvartal 2013 – og så vidt, vi kan måle indtil videre, også i andet kvartal. Normalt udgør IT en pæn del af transaktionerne på det danske marked. Når M&A-markedet har det godt, er det typisk, fordi også IT-sektoren klarer sig godt,« siger Frederik Aakard.

Syv IT-handler i år

I analysen fra Audon Partners, der rådgiver inden for køb og salg af virksomheder, er der registeret handler med syv virksomheder inden for IT-feltet frem til 31. maj 2013, hvorefter yderligere to er blevet gennemført.

Set som en helhed er der for alle handler tale om et broget billede, hvor der kort sagt bliver handlet på kryds og tværs. Der tegner sig ikke et tydeligt mønster af et bestemt område, som er i særlig høj kurs.

»Handlerne over de seneste måneder viser et dynamisk og bredt funderet billede. Det er ikke kun kapitalfonde, der sælger ud. Det er også kapitalfonde, som køber op. Ligesom det er private virksomheder, der køber op. Og det er både danske og udenlandske aktører,« siger Frederik Aakard.

Det vurderer han som et sundhedstegn for en sektor, der ellers ofte er kendt for mange højrisikohandler, hvor én eller udvalgte aktører er på banen for at købe alt op. Med den klassiske forventning om, at de på et tidspunkt får forstoppelse og har købt for meget.

Købt af ung virksomhed

Blandt de virksomheder, som skiller sig ud blandt handlerne fra 2013, er Preview Networks. Virksomheden, der blev stiftet i 2004, står bag en platform til distribution af videoindhold til eksempelvis blandt andre filmdistributører, mediebureauer og andre selskaber. Virksomheden blev i februar købt af britiske Rightster, der arbejder i samme felt med at distribuere videoindhold for »indholdsejerne« – eller rettighedshavere som selskaber og organisationer, hvis videoindhold kan anvendes på andre hjemmesider. Eksempelvis på medisites.

Mens Preview Networks har op mod ni år på bagen, er britiske Rightster stiftet i 2011.

»Dermed var det en ny virksomhed, der købte en lidt ældre – hvor det typisk er omvendt. Med vores tilstedeværelse på otte forskellige markeder, var det en måde for Rightster at skalere hurtigt på i stedet for eksempelvis at åbne egne kontorer rundt om i verden,« siger direktør for den danske del af Preview Networks, Jakob Lykke.

Hos Audon Partners beskrives 2013 med ni handler indtil videre som det, der tegner til at blive et »normalt år« for virksomhedshandler på IT-området. Ifølge Frederik Aakard skal der altså lidt mere sving i hjulene, hvis det skal overgå 2012.

Hos brancheforeningen IT-Branchen, der dækker 90 procent af de danske IT-virksomheder, oplever direktør Morten Bangsgaard, at der i den danske IT-branche er en bevægelsen mod, at der kan komme flere handler i det felt.

»For 2012 kunne vi se, at finanskrisen som sådan er overstået. Vi kan se en vækst blandt små og mellemstore virksomheder igen. Samtidig er vi i en tid, hvor markedet er ekstremt konkurrencepræget, og det betyder også, at de spillere, der har formået at styre godt igennem de vanskelige år, nu kan tage opkøbsbrillerne på og købe fornuftigt ind,« siger Morten Bangsgaard.

Han henviser til, at mange virksomheder i branchen har gennemført en seriøs trimning af forretningen de seneste år. Blandt dem, det er lykkes for, er der fortsat spændende »fisk i søen« for opkøberne, vurderer Morten Bangsgaard.

Mere gang i nyinvesteringer

Opgørelsen fra Audon Partners rummer handler med danske virksomheder, der er vurderet til at have en værdi på mindst fem millioner dollar – svarende til cirka 28 millioner kroner. Samtidig skal mindst 30 procent af virksomheden være blevet solgt. Blandt købere og sælgere er både private virksomheder og kapitalfonde.

Og hos den danske brancheforening for ventureselskaber og kapitalfonde, DVCA, peger administrerende direktør Jannick Nytoft på, at der i foreningens analysearbejde lige nu tegner sig et billede af, at der eksempelvis blandt særligt kapitalfonde er en forventning om flere handler i år:

»Samtidig ser vi på venturesiden, at selskaberne her begynder at få mere gang i nyinvesteringer, hvor der tidligere har været meget fokus på opfølgende investeringer.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere