Hvordan synes I selv det går?
18. november 2009, 06:00
»Jeg synes, det går godt. Det er da glædeligt, at TDC melder sig ind i kampen – TDC er en stor, dygtig spiller, der kan være med til at udvikle fibernettet.«
Er du enig i, at fiberselskaberne er nødt til at slå sig sammen, hvis de skal overleve?
»Der spekuleres meget i en konsolidering. Og Dongs salg af fibernettet har bestemt ikke rykket konsolideringen længere væk. Tværtimod.«
Hvilket elselskab bliver det næste, der kommer til at sælge deres net til TDC?
»Det kan man af gode grunde ikke svare på. Men Dong er jo et aktieselskab. Det er de andre ikke – de er andelsselskaber, ejet af kunderne.«
Hvis fiber er så god en idé, hvorfor er der så ikke flere kunder?
»Det gode svar er: Fordi vi ikke har fundet nøglen til at sælge det. Men produktet fejler ikke noget.«
Dong nedskrev værdien af deres net med 508 mio. Hvad betyder det for værdien af de andre selskabers fibernet?
»Vi roder ikke i de enkelte selskabers bøger, og vi kan derfor ikke svare på spørgsmålet.«






























































