Del : SMS
Berlingske Business

FBI vil ind i 14 andre iPhone-telefoner

pix-Bevogtning
To betjente fra politiet i New York på vagt ved Apple-butikken på Fifth Avenue, hvor der tirsdag var demonstration mod regeringen i sagen, hvor Apple afviser at ville bistå forbundspolitiet FBI med at hacke sig ind i en krypteret mobiltelefon, som attentatmanden bag massakren i San Bernardino i december havde på sig, da han selv blev dræbt. Foto: Jewel Samad, AFP/Scanpix Foto:

Trods skarpe udmeldinger fra også Det Hvide Hus har FBI ikke kun hevet Apple i retten for at låst en enkelt krypteret telefon op - på fire måneder er det sket 15 gange. Det sætter yderligere skub i at udvikle krypteret udstyr, som producenterne ikke selv kan komme ind i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ikke kun tale om den ene iPhone-telefon, som det amerikanske forbundspoliti FBI forsøger at tvinge Apple til at hacke sig ind i. De seneste fire måneder har det amerikanske justitsministerium bedt om retskendelser på at få Apple til at åbne 15 iPhone-telefoner.

Det fremgår af retsdokumenter, som amerikanske medier har fået fat i, og det styrker Apples sag. Apples topchef, Tim Cook, har afvist at ville parere ordre og udvikle en ny udgave af sin iOS-mobilsoftware uden de sikkerhedsspærringer, som er standard nu, og lægge den ind på den iPhone, som politiet beslaglagde efter at have skudt og dræbt den ene af de to, der 2. december stod bag en massakre i San Bernardino i Californien, hvor 14 blev dræbt og 22 såret.

pix-Topmøde

Angrebsmandens iPhone 5C-telefon var, som det er standard for nyere iPhone-telefoner, krypteret, så alle data er kodet, og politiets efterforskere har ikke kunnet knække krypteringen.

Myndigheder: Kun én telefon

Både Det Hvide Hus, det amerikanske justitsministerium og FBIs topchef har gentagne gange understreget, at domstolens afgørelse kun drejer sig om »denne ene telefon«, og at det ikke handler om at tvinge teknologigiganterne til at installere såkaldte bagdøre i deres software og produkter, så myndighederne altid vil kunne komme ind. Det har en samlet teknologibranche også pure afvist al tanke om, fordi det dermed ville bringe folks sikkerhed i fare, da også hackere så vil kunne trænge igennem sikkerhedsmekanismerne.

pix-Apple-kryptering

Apple-topchef Tim Cook har flere gange understreget, at Apple på alle andre tænkelige måder har bistået politiet i San Bernardino-sagen, fordi Apple heller ikke støtter terrorister, men her går grænsen.

Oplysningerne om de mange andre forsøg på at tvinge Apple til at hacke telefoner styrker Apples sag. Siden oktober har Apple fået 13 anmodninger om at låse telefoner op, og ifølge anklagemyndighedens papirer er en 15. sag netop afleveret til retten i Massachusetts, skriver nyhedsbureauet Reuters. Af den oversigt, som Apple har afleveret til retten, og som blev frigivet af en dommer sent mandag amerikansk tid, fremgår, at Apple har afvist at bistå i mindst 12 af de indtil nu 15 sager.

pix-Tim Cook

Det demokratiske medlem af Kongressen, Ted Lieu, bad tirsdag FBIs direktør James Comey om at trække kravet til Apple tilbage. Han argumenterer i stedet for, at Kongressen bør drøfte og beslutte, om amerikanske teknologivirksomheder skal give myndighederne adgang til deres produkter. Ted Lieu stod i januar sammen med en republikansk kollega bag et nyt lovforslag, »Encrypt Act«, som skal forhindre, at de amerikanske delstater hver især kan kræve, at »en producent, udvikler, sælger eller udbyder« designer eller ændrer sikkerheden på et produkt, så det kan afkrypteres eller overvåges af myndighederne.

Sag sætter fart på mere kryptering

Flere topchefer i teknologiverdenen slår fast, at sagen mellem FBI og Apple uanset det endelige udfald vil betyde, at der vil blive skruet op for bestræbelserne på at udvikle software og udstyr, som er sikret mod indtrængen fra myndighederne ved, at end ikke virksomhederne selv kan tilgå dem, når de først er krypteret.

pix-Tim Cook

Box, som sælger lagerplads på nettet, har ifølge sikkerhedsdirektør Joel de la Garza allerede prioriteret, at kunderne selv skal kunne tilgå de data, som de gemmer. Hensigten er at gøre det umuligt for Box, selv hvis myndighederne stiller med en dommerkendelse, at gøre noget.

»Vort mål er at nå til et niveau med »nul kendskab« fra virksomheden, så vores kunder har total kontrol over deres data,« siger han til Reuters.

Apple, Google Facebook, Microsoft og mange flere har fremskyndet brug af kryptering og af krypterede internetforbindelser, efter at den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden fra juni 2013 har fremlagt tophemmelige papirer, som dokumenterer, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA står bag masseovervågning af tele- og internettrafik i både USA og udlandet.

pix-Krypter

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere