Del : SMS
Berlingske Business

Fagre nye overvågningsverden

27BBmny-teknologi3.jpg

Virksomhederne er klar til at anvende de nyeste teknologier for at målrette produkter til den helt rigtige målgruppe. Ofte uden modtageren er bevidst om det. Velkommen til en verden, hvor mannequindukkerne holder øje med dig, og hvor reklamestandernes indhold skifter efter seeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er tæt på, men alligevel ikke helt, som det skal være. Ud fra computerens automatiserede analyser kan butikschefen se, at de fleste kunder tager godt imod tøjet i butiksvinduerne. Men der skal alligevel rettes lidt til. Computeren har nemlig registreret, at mens andre kundegrupper er interesserede, rynker unge mænd på næsen af det udstillede tøj. Butikschefen sender en ekspedient ud for at skifte tøjet ud med noget andet.

Det ovenstående er et tænkt eksempel, men kan meget vel være en naturlig scene i fremtidens butiksbaglokaler. Velkommen til en fager ny verden, hvor kunders reaktioner er noget, man overvåger, og hvor reklamebudskaber kan målrettes med millimeterpræcision til netop dem, der er i målgruppen.

I en lille flække midt mellem Milano og Como i Norditalien ligger en fabrik omringet af træer og et blåt hegn, der skal holde nysgerrige folk ude. Her samarbejder teknikere hos mannequindukkefirmaet Almax med forskere fra Milanos tekniske universitet om at perfektionere fremtidens mannequindukker. Resultatet er EyeSee Mannequin, der til en pris på knap 30.000 kroner er klar til at holde øje med kunderne og levere information om dem til forretningen. Ifølge producenten har »et halvt dusin« store detailkunder fra europæiske lande og USA allerede købt dukken, der kan give informationer om antallet af vindueskiggere, deres alder, race, køn og reaktion på vinduets indhold.

I første omgang blev dukkerne testet i en række indkøbscentre. Her kunne dukkerne registrere, at der i bestemte indgange var en overrepræsentation af unge mennesker. Indkøbscentrene satte mere ungdommeligt tøj i vinduerne og fik 11 procent større salg. I en anden butik kunne mannequindukkerne registrere en strøm af asiatiske kunder sidst på eftermiddagen, så butikken ansatte kinesisktalende personale for at løfte salget.

»Interessen er enorm, og vi får forespørgsler fra hele verden. Men ligesom med al banebrydende teknologi, så går der et stykke tid, før folk tager det til sig. Salget er endnu ikke så stort, for det er en stor investering, og det er primært henvendt til store butikker og indkøbscentre med stor kundegennemstrømning,« siger Massimiliano Catanese, administrerende direktør i Almax.

Indtil videre kan dukkerne ikke identificere kunderne, men udelukkende registrere deres antal og ansigtstræk. Men fremtiden kan byde på endnu mere avancerede modeller, der kan genkende stamkunder eller frasortere ansatte fra optællingerne. Alt sammen data, der kan hjælpe butiksejerne til bedre at ramme eller justere på målgruppen, målrette tilbud og skræddersy deres udstillingsvinduer.

Reklamerne holder øje med dig

Men ikke kun mannequindukker gør brug af teknikken. Også reklamebranchen har fået øjnene op for ansigtsgenkendelse. Tidligere har det været branchens store udfordring at forsøge at sætte tal på, hvor mange og hvem der ser på reklamestandere. Det bliver normalt estimeret ud fra blandt andet data om trafikmønstre, men nu findes der en langt mere præcis løsning. Små kameraer på toppen af reklamestanderne registrerer præcis, hvor mange der går forbi reklamen, hvor mange der kigger på den, samt informationer om deres køn, alder, geografisk placering og tidspunkt.

Et af de selskaber, der gør brug af teknikken, er britiske Amscreen, der er Europas største leverandør af udendørs reklameskærme ved for eksempel togstationer, sportsstadioner og i storcentre. Verden rundt ser mere end 50 millioner mennesker hver uge på Amscreens skærme, mens de står i kø. Og med »OptimEyes« ser reklameskærmene nu også den anden vej. Alle informationer om, hvem der ser på skærmene, bliver sendt tilbage til Amscreens hovedkvarter, hvorfra der løbende kan tages stilling til, om en kampagne skal justeres i forhold til de seere, den rammer.

»For første gang er det muligt ikke bare at give et estimat af, hvor mange der ser reklamen. Vi kan give et præcist tal, og vi kan også fortælle dem, hvem de er. Det, vi gør, er i virkeligheden at genskabe de muligheder, man har online, i en offlineverden,« siger Simon Sugar, administrerende direktør i Amscreen.

Amscreen er langtfra de eneste reklamefolk, der går i den retning. Intel og Hitachi har begge brugt teknologien i kameraer til storcentre, mens amerikanske Affectiva og Realeyes har lanceret software, der gør det muligt for virksomheder at måle modtagelsen af onlinereklamer via computerens webcam.

Risiko for overvågningssamfund

Tidligere var skrækscenariet staters overvågning personificeret i George Orwells Big Brother-karakter i romanen »1984«. Men i dag er big data big business. Og big brother er ikke stater, men virksomheder. Kritikere er bange for, at virksomheder vil udnytte teknologien i et omfang, der kan være stort set umuligt at kontrollere, hvis der ikke kommer skrap regulering på området. Problemet er nemlig, at computere ved hjælp af ansigtsgenkendelse kan koble din fysiske tilstedeværelse sammen med alle de spor og oplysninger, som vi efterlader på internettet. I alt giver det alt for meget information, der gør det muligt at spore os uden vores vidende og tilladelse.

Blandt internettets kommercielle giganter er oprustningen på ansigtsgenkendelse allerede i fuld gang. Google købte i 2006 selskabet Neven Vision, der havde flere patenter inden for ansigtsgenkendelse. Flere af patenterne består af software, der kan bruges på tavlecomputere og smartphones. Siden har Google oprustet med opkøb af Riya og PittPatt, der også har software til ansigtsgenkendelse. Resultatet er blandt andet inkorporeret i Googles billedkatalog, Picasa, der kan spore ansigter og genkende personerne på billederne.

Apple har købt Polar Rose og indført tilsvarende features i iPhoto. Sidste år registerede Apple flere patenter på teknologi, der kan registrere en tredimensionel form og matche den til et todimensionelt billede af det samme. Facebook købte Face.com og tilføjede automatisk genkendelse på billeder, men har måttet slå funktionen fra i Europa, efter der blev sat spørgsmålstegn ved lovligheden. Også Microsoft har registreret patenter, der gør det muligt for selskabets Kinect-spillekonsol at registrere, hvem og hvor mange der bruger konsollen på ethvert givent tidspunkt.

Frygten blandt kritikerne er, at de store IT-selskaber i forvejen ved utroligt meget om os. Eksempelvis følger Google med i indholdet i emails skrevet i Gmail og i, hvad du søger efter på internettet, og Facebook kender mere til dine personlige præferencer end de fleste af dine venner. Hvis den viden fremover kobles til teknologi, der kan genkende dig i bybilledet, er det slut med privatliv, frygter man.

Effektiv overvågning

»Ansigtsgenkendelse er en effektiv form for overvågning. Det er ikke bare en eller anden, der er fanget på kamera, men en bestemt identificerbar person. Pludselig er nogen i besiddelse af personlige informationer om, hvor man færdes, og det er der mange, der gerne vil have sig frabedt,« siger Peter Lauritsen, lektor på Aarhus Universitet og forsker i overvågning.

»I dag er der ikke en Big Brother, der samler alle informationer, så vi behøver ikke være så paranoide. Der er også positive elementer i overvågningen. Problematikken består i, at informationer, der bliver registreret om os, har en tendens til at blive opbevaret i en hullet container, hvorfra de siver ud, så de havner på nettet og potentielt i de forkerte hænder.«

Mens brugere på internettet har accepteret at lade sig overvåge til gengæld for services som Gmail eller en Facebook-profil, så er det sværere at se, hvordan en tilsvarende godkendelse skulle kunne fungere med ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.

»Det kræver et regelsæt, så man kan sikre, at informationerne om os ikke bliver brugt på en måde, vi ikke vil have. Datalovgivningen har allerede regler om, hvem der må lave registre, men vi ved fra andre sammenhænge, at loven bliver bevidst eller ubevidst omgået. Det er vigtigt, at den bliver opdateret til at følge med den teknologiske udvikling,« siger Peter Lauritsen.

Ud over det juridiske ansvar har virksomhederne dog også et etisk og moralsk et af slagsen. Det skal de tage seriøst – også for deres egen skyld, mener forskeren. Kunder vil formodentlig gerne lade sig overvåge, såfremt de får fordele af det. Men det er vigtigt, at virksomhederne ikke går længere, end kunderne accepterer.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere