Del : SMS
Berlingske Business

Færre teleinvesteringer giver bred bekymring

pix-Kabler
Der bliver ikke brugt nær så mange penge nu som tidligere på at udvide og forbedre mobilnettene og tele- og kabelnettene i jorden, fordi selskaberne er presset. Og det bekymrer både branchen selv og politikere. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Tele- og internetselskaberne bruger stadig færre penge i Danmark på at bygge nettene ud, fordi konkurrencepresset og den offentlige regulering er hård. Det er en fælles opgave at nå ud til alle, siger TDCs topchef.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er bred bekymring over, at investeringerne i udbygning og forbedring af tele- og mobilnet i Danmark falder, samtidig med at teleselskaberne de seneste måneder har måttet nedskrive værdien af deres forretninger med mange milliarder kroner, når det er det modsatte, der er behov for.

»Fra 2008 til 2014 er investeringerne i udbygning af infrastruktur i Danmark faldet fra 9,6 til 6,3 milliarder kroner om året. Det er bekymrende. Når indtjeningen falder, så må investeringerne også falde. De penge, som man ikke tjener, kan man ikke investere. Derfor bør lave priser måske ikke være det eneste succeskriterium. Vi kunne godt tænke os præcise målsætninger for, hvad infrastrukturen skal bruges til. Og så er det en opgave, som vi er nødt til at være fælles om.«

pix-Mobildækning

TDCs topchef, Pernille Erenbjerg, ridsede tirsdag på en fuld Christiansborg-konference om investeringerne i digital infrastruktur i Danmark et dystert billede op for fremtiden, hvis ikke politikerne forstår, at der er behov for at gøre det mere attraktivt at investere i hele tiden at udbygge mobil- og telenet i hele Danmark.

Ingen pludselige hovsa-indgreb fra politikerne, tak

»TDC vil gerne blive ved med at investere massivt i Danmark. I 2016 vil 3,5 milliarder af de 4,5 milliarder kroner, som vi har sat af til investeringer, blive brugt i Danmark. Det er nogen lunde på samme niveau som tidligere år, men dermed står TDC for 55 procent af investeringerne i år, mens resten af branchen har skåret markant ned. Det er naturligvis bekymrende. De investeringer, vi har, har en ret lang tilbagebetalingstid, så jo mere stabile og brede politiske beslutninger, jo bedre er det for investeringsmiljøet. Det værste er pludselige hovsa-indgreb,« sagde hun.

TDC-topchefen efterlyste nogle helt konkrete og målbare målsætninger i den nye, firårige digitaliseringsstrategi for det offentlige, som er klar om nogle måneder, f.eks. om hvor omfattende brugen af telemedicin skal være, og hvordan gennem den offentlige afregning man tilskynder praktiserende læger til at bruge flere videokonsultationer.

pix-Mobilmast

Pernille Erenbjerg ønsker også, at der indføres 100 procents fradrag for investeringer i IT-udstyr, så virksomheder tilskyndes til at købe udstyr og gøre brug af den digitale infrastruktur til nye løsninger, hjemmearbejdspladser m.m.

»Vi kunne også godt ønske, at man kan afskrive investeringer i digital infrastruktur med 25 procent om året. Jeg får lige nu mere ud af at investere i hæve-/sænkeborde til medarbejderne end i telenet. Det er lidt barokt, at vi ikke kan få harmoniseret skattereglerne. Vi beder ikke om særbehandling, blot ligestilling,« sagde hun.

TDC-topchef: Reguleringen er for hård

Endelig klandrede hun det skarpe fokus, der altid er på lavere priser i den regulering, som telebranchen - og især TDC som det gamle telemonopol - udsættes for.

»Prisreguleringerne udhuler muligheden for investeringer. Det er helt fair, at myndighederne ønsker, at de net, der etableres, er åbne for alle konkurrenterne, og at prisstrukturen reguleres. Men vi priser, som vi pålægges at sælge for til konkurrenterne, der vil bruge vores net, er helt nede på halvdelen af, hvad Telia som den store i Sverige skal gensælge til. Det er svært for os at forstå, at det skulle være en velovervejet og fremtidssikret beslutning,« sagde TDC-topchefen.

Mobil

Hun fremhævede samtidig, at TDC har besluttet, at hvis mindst 50 husstande i et område går sammen om at ville købe bredbånd hos TDC, bliver der lagt højhastighedsforbindelser ud til dem.

»Og vi har faktisk ganske mange sager undervejs,« sagde Pernille Erenbjerg og understregede, at TDC samtidig arbejder med andre teknologier, som skal gøre mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark endnu bedre.

S: Vi skal ikke skælde hinanden ud

Socialdemokraternes IT- og teleordfører, Karin Gaardsted, som var vært for konferencen, slog fast, at der er behov for hver en krone af de omkring seks milliarder kroner, som tele- og internetselskaberne hvert år investerer i hurtigere og bedre dækkende mobil- og internetforbindelser.

»Der er brug for alle de investeringer, som vi overhovedet kan få på dette område.  Vi bor i et land, hvor det ikke er besluttet, at bredbånd er en ret. Udbredelsen sker markedsbaseret og teknologineutralt (uden statsstøtte og uden at vælge, om forbindelsen skal komme mobilt eller gennem kabler, red.), og det vil vi holde fast i. Vi skal fremme samarbejdet mellem de selskaber, som kan udføre arbejdet, og de kunder, der er: erhvervslivet, kommuner og borgere. Vi skal ikke stille os op over for hinanden og skælde ud. Der er stadig nogen i Danmark, som stort set ingen ordentlige forbindelser har, og derfor skal der være bedre rammer for investeringerne,« sagde hun.

pix-Mobildækning

Derfor skal kommuner, regioner og staten stille flere krav om bedre dækning, når de indkøber udstyr og abonnementer hos teleselskaberne, ligesom staten skal stille krav om bedre dækning, når der fremover sælges radiofrekvenser til mere mobiltelefoni.

Minister: Investeringer er helt nødvendige

Det synspunkt bakker Lars Christian Lilleholt (V), der som energi-, forsynings- og klimaminister også er teleminister, op for både mobil tale og mobilt bredbånd, når der til efteråret første gang holdes auktion, og staten udbyder ledige radiofrekvenser.

»Jeg er villig til at skubbe lidt på for i alles interesse at få god mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark. Investeringerne er simpelt hen nødvendige for at kunne følge med i eksplosionen i dataforbruget. Hvis ikke vi som regering kan give branchen gode rammer for at investere i bedre net, vil vi alle opleve langsommere hastigheder i det kommende år. Borgerne i det såkaldte Udkantsdanmark har præcis samme behov som alle andre. Når man ser de nedskrivninger, som branchen senest har foretaget i deres værdi, er det simplet hen nødvendigt, at vi handler,« sagde han og understregede, at »det er ikke hensigten, at branchen skal være kraftigt reguleret«.

pix-Telia-mobilmast

Borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov (S), opfordrer Folketinget til at tænke anderledes:

»Det er et nationalt problem. Politikerne tjener milliarder til statskassen på at sælge telelicenser, men der stilles ikke krav om dækning. Gør man det, ville staten selvfølgelig tjene mindre, men vi andre ville få dækning. Man kunne også lave en statslig bredbåndsfond. Selvfølgelig kunne man godt sige til teleselskaberne: »Gør noget mere!« Men det er et grundlæggende, nationalt problem,« siger han og fremhæver, at ordentlige forbindelser er afgørende for at trække beboere, virksomheder og turister til.

Odsherred Kommune har stillet gratis jord til rådighed for at få sat nye mobilmaster op.

Faxe Kommune har ifølge borgmester Knud Erik Hansen besluttet at bruge 4,5 millioner kroner på at trække fiberkabler ud til alle kommunale institutioner, til alle kommunalt ansatte med hjemmearbejdsplads, til alle byrådsmedlemmer og til forsamlingshuse og turistattraktioner som f.eks. kirker.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere