Del : SMS

Facebook fortsætter fremad

pix-Facebook-mobil
Facebook har styrket sit greb om mobilbrugerne, og det kaster penge af sig. Arkivfoto: Luong Thai Linh, EPA/Scanpix Foto:

Stadig mere målrettet annoncering og 1,5 milliarder månedlige brugere - halvdelen udelukkende fra mobiltelefonen - sikrer nyt milliardoverskud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var kontant afregning ved kasse 1: Facebook, verdens største sociale netværk, har aldrig nogen sinde været mere værd end nu, takket være et regnskab, som slog forventningerne efter en målrettet indsats med mobilannoncer.

1,55 milliarder mennesker bruger nu Facebook hver måned, heraf 727 millioner udelukkende fra mobiltelefonen, og det sikrede det børsnoterede, amerikanske selskab en omsætning i juli-september på 4,5 milliarder dollars eller 30,7 milliarder kroner - næsten seks gange så meget, som Danmarks største telekoncern, TDC, omsatte for i samme periode. Facebook præsterede et overskud på 896 millioner dollars eller 6,1 milliarder kroner. For et år siden var overskuddet på 806 millioner dollars.

Otte milliarder filmklip om dagen

Mest bemærkelsesværdigt er det lykkedes Facebook at udvide sit imperium og dermed beslaglægge endnu mere af brugernes tid ved at satse på film. Hver dag ses otte milliarder filmklip gennem Facebook, en fordobling fra fire millioner for få måneder siden.

900 millioner bruger den Facebook-ejede WhatsApp hver måned, 700 millioner bruger Facebooks Messenger hver måned, og 400 millioner anvender den Facebook-ejede billedtjeneste Instagram hver måned, hvor der dagligt deles 80 millioner billeder.

Brugerne af Facebook betaler med deres personlige data og oplysninger, som Facebook udnytter til detaljeret at følge folks gøren og laden og dermed kunne målrette annoncer meget effektivt. Det enestående, dybe kendskab til brugerne er særdeles eftertragtet viden, hvilket også den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af den massive amerikanske overvågning og spionage gennem efterretningstjenesten NSA har klarlagt. NSA har gennem sit PRISM-program datasnabelen nede hos de store teknologigiganter for at opsamle så megen viden som muligt.

Facebook har arbejdet på at overbevise annoncørerne om, at det sociale netværk har de bedste forudsætninger for at nå ud til brugerne direkte på deres mobiltelefoner. Eftersom brugerne skal tilgå Facebook med deres rigtige navn, kan Facebook bedre spore dem og målrette annonceringen. Derfor er Instagram nu også kommet med i Facebooks annoncesystem.

Pengene kommer fra Nordamerika og Europa

Facebook anslåes at stå for 17,4 procent af den globale mobilannoncering for 2015, mener analysefirmaet EMarketer. Til sammenligning sad Google i 2014 på 33,7 procent af den.

Facebooks udgifter er i juli-september steget med 68 procent siden sidste år til 3,04 milliarder dollars, men Facebook har tidligere sagt, at selskabet vil investere stort i år. Alene i juli-september er der ansat 1.000 nye, så Facebook nu beskæftiger 12.000 ansatte - 44 procent flere end for et år siden.

1,01 milliarder mennesker brugte i gennemsnit Facebook hver dag i september. Det er 17 procent flere end for et år siden, og 894 millioner af dem tilgår dagligt Facebook fra telefonen. Omkring 78 procent af annonceindtægterne kommer da også fra mobilsiden mod 66 procent for et år siden.

Det er dog Nordamerika og Europa, der sikrer Facebook indtægterne. Kun omkring 25 procent, svarende til 1,1 milliarder dollars, kommer fra det østlige Asien og resten af verden, selv om det er her, at Facebook har 65 procent af sine månedlige, aktive brugere. Hver amerikaner sikrer Facebook en indtjening på 10,49 dollars, mens hver europæer får lagt 3,47 dollars i kassen.

Siden årsskiftet er Facebook-aktien steget med 33 procent.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere