Den 26-årige chef for Facebook, Mark Zuckerberg, er bestemt ikke begejstret for sin nye iPhone. Det skrev han på sin Facebookprofil, hvorefter han slettede det igen, da medierne opsnappede udmeldingen.
15. juni 2010, 08:43
Først købte han en iPhone - og så blev han nødt til at købe fire opladere og en fastnettelefon, så han faktisk kunne ringe til nogen. Facebook-chefen Mark Zuckerberg udtrykker nu udsædvanligt stort utilfredshed med Apples telefon, som han, ifølge webmediet Gawker slet ikke synes er en telefon.
Læs også: Det blev.... en ny telefon!
Det er Zuckerberg selv, der afslører sin utilfredshed i - ikke overraskende - en statusopdatering på netop Facebook. Heri erklærer han samtidig, at han måske vil skifte til Googles Android i stedet for at købe den nye iPhone 4.
Speget sag
Facebook har ellers fra første færd været dybt engagerede i Apples iPhone, og var en af de første til at levere en applikation via Apples App-store. Applikationen har siden været en af de mest populære, hvilket indikerer, at læssevis af iPhone-brugerne også er Facebook-brugere. Om Zuckerbergs utilfredshed også dækker over hans eget firmas Facebook-app, vides dog ikke.
Til gengæld har Apple i svær grad promoveret Facebook i forbindelse med både lanceringen af iPad og iPhone, hvor muligheden for at bruge Facebook overalt har været et af salgsargumenterne.
Læs også: Berlingske prøver den nye iPhone
Efterfølgende har sagen dog taget en meget speget retning. Nyhedstjenesten CNET aflagde nemlig Zuckerbergs profil et visit - kun for at opdage, at han havde fjernet statusopdateringen om iPhonen igen - måske fordi han blev overrasket over, at offentligheden kiggede med i, hvad han skriver på sin profil.
Kritik er ikke ny
iPhonen har tidligere fået kritik for sin telefon-del, hvilket Apple dog tilsyneladende har rettet op på med 3GS-udgaven. Zuckerbergs problemer med batteritiden er dog ikke generelle, for selv om smartphones generelt brænder batteriet af i lynende hurtigt tempo, og ofte skal oplades en gang om dagen, hører Apples iPhone til i den bedste ende af smartphone-skalaen hvad batteri-levetiden angår.



























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten