Del : SMS
Berlingske Business

Facebook åbner for nyhedsartikler

pix-Instant Articles
I snart et år har udvalgte medier forsøgt sig med at publicere deres artikler direkte på Facebook, parallelt med deres egne netsteder. Nu åbner Facebook for, at alle kan være med, og håber dermed at kunne holde på brugerne endnu længere. Foto: Facebook

Fra april vil alle aviser og udgivere kunne bringe deres artikler direkte på Facebook, som forsøger at blive det eneste netsted, som man har brug for, fordi alt er samlet dér.

Artiklen fortsætter under annoncen

Facebook tager til april næste skridt i forsøget på at blive det eneste netsted, som man reelt behøver at besøge, fordi alt findes i Facebook-verdenen.

12. april åbner verdens største, sociale netværk, som ved udgangen af 2015 havde 1,04 milliarder daglige brugere, nemlig for, at alle, der har et netsted og en Facebook-side kan publicere artikler direkte på Facebook og gøre dem interaktive i stedet for blot at lægge et link, som fører tilbage til avisens eller udgiverens eget netsted.

VARIETY-ENTERTAINMENT-DIGITAL/NEWS

Det vil lægge øget pres på udgivere til at tilbyde deres nyheder og historier på Facebook, hvis de ikke vil miste muligt terræn til deres konkurrenter. Ved at være med vil de nyheder og artikler, som folk kan lide og gerne vil dele, nemlig langt hurtigere dukke op i andre Facebook-brugeres liste over Nyheder.

Hurtigere at hente og læse

Den såkaldte »Instant Articles«-funktion har i et år været afprøvet i samarbejde med en håndfuld større udgivere, heriblandt New York Times, Washington Post, BuzzFeed, BBC, The Guardian, Bild og Spiegel. De har siden maj 2015 lagt artikler ud - New York Times kun nogle få, Washington Post næsten alle - hver dag, fordi Facebook har lovet, at det vil være væsentligt hurtigere at hente artiklen frem i Facebook-appen på en mobiltelefon, hvor mange læser nyheder.

Siden er et par hundrede mindre udgivere kommet med.

pix-Apple

Åbningen af Instant Articles for alle skal forsøge at fastholde Facebook-brugerne i Facebook-verdenen i længere tid. Det vil gøre det lettere at sælge flere annoncer for det børsnoterede Facebook, som lever af annonceindtægterne. I 2015 omsatte Facebook for 17,93 milliarder dollars og havde et overskud på 3,69 milliarder dollars, svarende til 68,7 millioner kroner hver eneste dag.

Udgivere kan selv sælge annoncer

Facebook lokker udgiverne med, at de - hvis de selv sælger annoncer til de artikler, som publiceres på Facebook - kan beholde alle indtægterne selv. Hvis Facebook sælger annoncen, får udgiveren 70 procent af indtægten, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal.

pix-Facebook

Der har i især avisverdenen været stor skepsis over for Facebooks initiativ. Mange frygter, at det vil gøre aviserne dybt afhængige af Facebook som en trafikmotor og dermed trække brugerne væk fra avisernes egne netsteder. Samtidig vil de blive sårbare, hvis Facebook foretager ændringer.

Facebook lover, at de, der udgiver artikler via Instant Articles, stadig vil kunne tilgå data om brugerne og deres nettrafik.

Den amerikanske iPhone- og iPad-producent Apple arbejder ifølge nyhedsbureauet Reuters på at gøre betalt nyhedsindhold tilgængeligt gennem sin News-app. Dermed vil aviser, som kræver kodeord af deres brugere som adgang til artiklerne, stadig kunne kontrollere, hvem der kan læse med.

Apple News blev lanceret i september 2015, og ifølge Apple læste omkring 40 millioner mennesker med i News-appen i oktober.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere