Del : SMS
Berlingske Business

Europas digitalisering skal op i fart

24BUSBredbaand.jpg
EUs digitale grænsebomme skal fjernes, der skal etableres ordentlige netforbindelser, og både borgerne, virksomhederne og det offentlige skal til tasterne – det skal alt sammen medvirke til at sætte gang i væksten i Europa. Foto: Jan Jørgensen

Europa skal tilbage i topgear, og midlet hedder ny teknologi. De digitale grænsebomme skal væk, så e-handlen kan blomstre, og europæiske alternativer til amerikanske og asiatiske nettjenester kan opstå, siger EUs stats- og regeringschefer.

Artiklen fortsætter under annoncen

KØBENHAVN/BRUXELLES: Nu skal der tryk på tasterne i Europa, som årligt kan spare mange milliarder og samtidig sætte gang i væksten ved at sikre ordentlige internetforbindelser og få borgere, virksomheder og det offentlige i de 28 EU-lande til at bruge de teknologiske muligheder, når de digitale grænsebomme i de kommende år bliver fjernet én for én.

En af udfordringerne for Europa er, at hvor USA og Kina udgør ét samlet område med hver ét sæt af regler, så er der 28 forskellige sæt nationale regler i EU. Med større samordning og mere digitalisering vil Euroa kunne blive meget rigere end i dag. Europas brutto- nationalprodukt vil nemlig kunne vokse med mindst fire procent frem til 2020, og myndighederne vil kunne spare 15-20 procent på et digitalt indre marked, vurderer EU-Kommissionen.


 

Derfor står digitalisering øverst på dagsordenen, når EUs stats- og regeringschefer i dag samles til topmøde i Bruxelles. Her vil de vedtage en samlet plan for større brug af nettet til digital selvbetjening, fremme af bedre og billigere e-handel på tværs af landene, sikrere betaling og større tillid til at handle over nettet, indførelse af e-fakturering overalt, bedre adgang til kapital for iværksættere og en bedre beskyttelse af privatlivet på nettet gennem skrappe, fælles regler. Målet er at få en endelig aftale på plads i foråret 2014.

Der er kolossale forskelle mellem de 28 EU-lande, og det er alt for besværligt at få tildelt for eksempel mobilfrekvenser til de nye, hurtige 4G-/LTE-mobilnet. Internethastighederne skal nemlig op i fart ved at få gang i investeringer i fiberforbindelser, sådan som også Danmarks 98 borgmestre og fem regionsformænd for nylig krævede af den danske regering. Det skal blandt andet ske ved hurtigere tilladelser og koordinering af gravearbejde og med mulig EU-støtte. Men samtidig skal teleselskaber kunne få en »EU-tilladelse« og ikke søge i hvert land – et kontroversielt spørgsmål, som tidligere har mødt stor, national kritik.

De små skal med

EU-Kommissionen taler selv om »et akut behov for en resolut indsats« for igen at bringe Europa i front på den internationale IT-scene. Her dominerer amerikanske og asiatiske virksomheder, og der er få europæiske alternativer til de store nettjenester.

»Meget handler om, at man i landene skal satse mere digitalt, altså skubbe lidt til virksomhederne. Mange små og mellemstore virksomheder har ikke set lyset ved digitalisering og går glip af både ekstra omsætning og sparede omkostninger – foruden innovation. Alene i Danmark kan vi tjene et tocifret milliardbeløb, hvis vi kan få de små og mellemstore virksomheder med,« siger Tom Togsverd, direktør i Dansk Industris brancheorganisation for IT- og teleområdet, ITEK.

Men det offentlige kan også selv gøre mere.

»Hvis regeringscheferne vil fremme en digital udvikling, kunne det være, at de selv skulle være kunder i butikken – og finde fælleseuropæiske løsninger,« siger Tom Togsverd.

Gevinst til forbrugere

Fra dansk side har det været et ønske, at al EU-lovgivning fremover skal være født digital, sådan at den fra begyndelsen kan gennemføres ved hjælp af digitale løsninger, for eksempel ved at tillade aflevering af digitale dokumenter i stedet for fysiske papirer. Dette forslag er der gode udsigter til, at topmødet vil vedtage.

Mere e-handel vil give forbrugerne en gevinst på omkring 204 milliarder euro, hvis hindringerne for at købe ind i andre EU-lande fjernes, og elektronisk betaling bliver lettere og sikrere gennem ens regler. Brug af elektronisk fakturering overalt – som blandt andet det offentlige Danmark har det – vil i EU kunne spare 2,3 milliarder euro. Men også på musik-, film-, TV-, bog- og avismarkedet skal de geografiske blokeringer fjernes og en særlig »europalicens« indføres.

»At den digitale agenda og mulighederne i den digitale økonomi er så massiv på EU-topmødet, viser, at Europa nu vil tilbage på vækstsporet i konkurrence med USA og Asien,« siger Morten Bangsgaard, direktør for den danske brancheorganisation IT-Branchen og vicepræsident i Digital Europe, som samler 50 toneangivende IT-virksomheder og næsten 40 nationale brancheorganisationer.

»Men tempoet bliver afgørende. Det bliver spændende at se, hvor meget stats- og regeringscheferne vælger at træde på speederen, hvad der selvsagt er brug for.

Aflytning

Databeskyttelsen er et særligt kapitel, der er blevet stærkt aktuelt gennem afsløringerne af den amerikanske efterretningstjeneste, NSAs massive overvågning af internet- og teletrafikken. Senest har franske medier kunnet fortælle, hvordan selv franske toppolitikere er blevet aflyttet, og Frankrig vil rejse spørgsmålet på topmødet.

Europa-Parlamentet bakkede mandag skærpede regler op, så data for eksempel ikke uden videre kan forlade EU, ligesom bøderne for at bryde reglerne skal kunne gå op til 100 millioner euro mod i dag en enkelt million. Også retten til at få slettet oplysninger skal styrkes. Databeskyttelsen skal medvirke til at fremme europæiske netlagertjenester (såkaldt cloud computing), hvor data bliver i Europa og under fælles lovgivning.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere