Del : SMS
Berlingske Business

EU kræver svar på Apples skatteaftale

pix-Apple Cork
Apple meddelte i november, at bemandingen i Irland udvides med 1.000 ansatte frem mod 2017. Arkivfoto: Paul Faith, AFP/Scanpix Foto:

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager rykker for manglende svar fra den irske regering, før hun afgør, om Apple står til en milliardbøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

EU har bedt den irske regering om at udlevere flere detaljer om den skatteaftale, som den amerikanske iPhone- og iPad-producent Apple har fået, før konkurrencekommissær Margrethe Vestager afgør, om der er tale om ulovlig statsstøtte.

EU-Kommissionen har i mere end to år, siden juni 2013, undersøgt Apples skattesag, men Irland har ikke svaret på alle spørgsmålene i sagen, der i yderste konsekvens kan ende med en milliardskattebøde til Apple.

»Irland har ikke fuldtud besvaret Kommissionens seneste anmodning om oplysninger. Derfor har Kommissionen sendt en påmindelige til Irland for at få de manglende oplysninger,« siger Kommissionens talsmand, Ricardo Cardoso, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Irland afviser særaftaler

Kommissionen har også bedt om yderligere uddybning af tidligere svar.

Den irske regering fastholder, at den ikke har indgået en ulovlig skatteaftale med Apple, som kan karakteriseres som statsstøtte.

»Det er simpelt hen ikke et spørgsmål om, at de irske myndigheder har forsøgt at give selskabet nogen form for særlig skatteaftale,« siger en talsmand fra det irske skatteministerium.

Irland siger, at en EU-afgørelse i sagen ikke er nært forestående.

EUs undersøgelse skal klargøre, om Apple har fået særligt gunstige skatteforhold mod at fastholde jobs i Irland, der har EUs laveste selskabsskat og derfor er europæisk hovedkontor for en lang række internationale selskaber.

Apple udvider med 1.000 mand

De seneste to år er flere selskaber blevet kritiseret for at overføre indtægter fra andre EU-lande til deres europæiske hovedkontor for derefter at afregne skat i Irland og spare mange penge.

Apple nægter at have foretaget sig noget ulovligt, og Apples europæiske direktør, Cathy Kearney, sagde tirsdag i denne uge på en høring i Europaparlamentet, at Apple har betalt al den skat, som selskabet er forpligtet til.

Apples topchef, Tim Cook, meddelte i november 2015, at Apple vil udvide sit irske selskab med endnu 1.000 stillinger frem til sommeren 2017, hvor så i alt 6.000 vil arbejde for Apple i Irlands næststørste by, Cork. Her er Apple den største, private arbejdsgiver.

Næsten en af ti irere på arbejdsmarkedet er ansat af udenlandske firmaer som Apple, der er søgt til Irland på grund af den lavere erhvervsbeskatning.

Høring i Europaparlamentet

Den amerikanske kaffekæde Starbucks og den italienske bilproducent Fiat har allerede fået millioner i skattebøder af konkurrencekommissær Margrethe Vestager for ulovlige aftaler med Holland og Luxembourg. En række andre selskaber er i søgelyset.

Apple, internetgiganten Google, burgerkæden McDonald's og den svenske møbelvarehuskæde IKEA var onsdag i denne uge indkaldt til høring i Europaparlamentets skattekomité.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere