Del : SMS
Berlingske Business

Enmandsfirmaer slipper for NemID-bøvl

pix-NemID
Det har været besværligt for ejere af enmandsvirksomheder, som Danmark er rig på, at blive en del af den offentlige digitalisering, fordi man både skulle have sin egen NemID og en til virksomheden. Nu kan den private snart bruges i virksomhedens navn. Arkivfoto: Jonas Vandall Ørtvig, Scanpix Foto:

Fra efteråret kan mange hundredtusinde virksomhedsejere bruge deres private NemID i stedet for at skulle slås med virksomhedens NemID.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ejerne af flere hundredtusinde små virksomheder får en julegave længe før tid, når de i løbet af efteråret vil kunne bruge deres personlige NemID i virksomhedens navn i stedet for at skulle bøvle med en særlig og separat medarbejdersignatur, når man skal tilgå sin digitale post og i øvrigt identificere sig digitalt over for det offentlige.

Det er et led i det seneste vækstudspil, som regeringen onsdag klokken 10.30 præsenterer, og dermed opfyldes et længe næret ønske fra den hær af enkeltmandsvirksomheder, som Danmark er så rig på. Forudsætningen er blot, at man netop er en enkeltmandsvirksomhed, eller at det er den samme person, der har ansvaret som »postbestyrer«.

Vælg selv - uden forskel

Der findes omkring 350.000 enkeltmandsvirksomheder og foreninger i Danmark. Dertil kommer et større antal af de sammenlagt 270.000 anpartsselskaber, som også drives af enkeltpersoner.

I praksis vil man, når man logger på f.eks. virksomhedsportalen Virk.dk og har sit CPR-nummer registreret i forbindelse med virksomhedens CVR-nummer, blive spurgt, om man vil bruge virksomhedens eller ens egen NemID. Der vil ikke være nogen forskel i, hvad man kan med de to typer af NemID, og derfor kan man frit vælge. Alle privatpersoners NemID bruger nemlig CPR-nummeret som adgang, uanset at man selv kan vælge, at adgangsnavnet skal være noget andet.

NemID-ændringerne sker i baggrunden, så brugerne skal ikke gøre noget, bare beslutte sig for, hvilken NemID de vil bruge.

»Jeg er rigtigt glad for, at vi gør det lettere for især de små virksomheder og de frivillige foreninger, når de f.eks. skal indberette moms og få refusion for syge medarbejdere. Fremover vil flere hundrede tusinde virksomhedsejere kunne anvende deres private NemID i stedet for den noget mere besværlige medarbejdersignatur. Det er et skridt i den rigtige retning for vores digitale Danmark,« siger finansminister Bjarne Corydon (S), under hvem Digitaliseringsstyrelsen, statens piskesvinger på digitaliseringsområdet, sorterer, i en kommentar.

Megen kritik af bøvl og besvær

I november 2014 blev det obligatorisk, at alle danskere som privatpersoner skulle have en digital postkasse, så det offentlige kan spare omkring en milliard kroner om året ved at aflevere breve digitale i stedet for at printe ud, lægge i konvolut og sætte frimærke på. Et år tidligere, i 2013, blev alle virksomheder og foreninger pålagt at have en digital postkasse, men det var væsentligt sværere og bøvlet at oprette den, og det gav megen kritik, som førte til ændringer i oprettelsen, da alle danskere privat skulle oprette sig.

Medarbejdersignaturen eller erhvervs-/virksomheds-NemIDen vil bestå, for den er - i alle tilfælde indtil videre - nødvendig, hvis flere personer skal agere i virksomhedens navn. Det er dog efter Berlingskes oplysninger også noget, som der arbejdes på at gøre anderledes - men det vil kræve en større omlægning af de bagvedliggende systemer. Og indtil videre vil folk, der opretter ny virksomhed, blive spurgt, om de ønsker at bruge deres personlige NemID, eller om de ønsker oprettet en virksomheds-NemID. Svarer man nej, kan man altid få den oprettet senere, også hvis virksomheden vokser og bliver til mere end en enmandsforretning.

Det bliver finansminister Bjarne Corydon, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), der præsenterer vækstudspillet, hvori den nye brug af NemID indgår.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere