Berlingske Business
LIVE
08:10 Ambu opjusterer

Endnu flere melder om tab efter cyberangreb

pix-Saint Gobain
Også den franske byggekoncern Saint-Gobain, som ejer flere danske byggevirksomheder, påvirkes økonomisk af hackerangrebet, der lagde Mærsk-koncernen ned i flere dage. Arkivfoto: Eric Piermont, AFP/Scanpix Foto:

Virusangrebet i juni, som lagde også Mærsk-koncernen ned i flere dage, kommer til at koste store summer, viser meldinger fra flere af de ramte.

Flere internationale koncerner vurderer nu, at det nylige hackerangreb, som i mange dage også lagde den danske rederigigant Mærsk ned, vil kunne ses i næste regnskab.

Den franske byggekoncern Saint-Gobain, som i Danmark ejer VVS-firmaet Brdr. Dahl og byggemarkedet Optimera, forventer, at angrebet har kostet omkring en procent af omsætningen for 1. halvår.

Mærsk overvejer kompensation

»På nuværende tidspunkt er det vores foreløbige vurdering, at indflydelsen på salget i første halvår vil kunne begrænses til omkring en procent, hvoraf noget vil kunne indhentes i tredje kvartal,« hedder det i en melding fra koncernen.

Den 24. april i 2015 blev Maasvlakte ll åbnet. Den hollandske konge var inviteret sammen med de 500 vigtigste gæster i shippingbranchen.

Slikkoncernen Mondelez International, som blandt andet står bag mærkerne Oreo og Toblerone, meldte i sidste uge ud, at den forventer at miste tre procent af omsætningen, svarende til lidt over en milliard kroner.

Mærsk-koncernen har ikke sagt, hvor meget hackerangrebet betyder økonomisk, men rederiets vigtigste havn i Rotterdam i Holland var i flere dage helt nede, fordi der ikke var adgang til IT-systemerne. Ingen havde dermed overblikket over, hvor godset var og skulle hen.

Chefen for Mærsks asienafdeling, Robbert van Trooijen, medgav dog over for nyhedsbureauet Reuters, at kompensation til nogle af kunderne kan komme på tale. Han ville ikke spå om, hvordan nedbruddet påvirker omsætningen »i andet kvartal og potentielt i tredje kvartal«.

pix-Goldeneye
For abonnenter LÆS MERE : Mærsk-hackerne har nu hævet deres penge

Hackere har kunnet kikke sig rundt siden april

Hackerangrebet blev udløst af en virus, som blev skjult i en opdatering til et vidt udbredt skatteindberetningsprogram i Ukraine, hvor Mærsk-koncernen også har kontorer. Da først virussen kom indenfor, gik den i gang med at overtage computer efter computer i de ramte virksomheders net. Her krypterede den vigtige filer eller hele harddiske og brugte de adgange, som de ramte PCers brugere havde til andre dele af virksomhedernes systemer, til at sprede sig.

I første omgang så det ud, som om virussen var ude på at skaffe bagmændene penge ved at kræve løsesum for at få koden til at låse filerne op igen, men snart stod det klart, at den reelt overskriver de krypterede filer, hvorfor de ikke kan reddes selv med den rigtige kode.

Som Berlingske skrev onsdag, har hackerne tilsyneladende haft adgang til de ramte virksomheders systemer siden april gennem en såkaldt bagdør, som de først ved udgangen af juni udnyttede til at aktivere virussen, som er benævnt Goldeneye eller NotPetya, og som bygger på samme sikkerhedshul, som Wannacry-virussen udnyttede under sin hærgen i maj.

I alt synes virussen at have ramt virksomheder og organisationer i 60 lande.

Det er endnu uklart, hvem der står bag.

pix-Cyberangreb

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen