Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Emails giver dig iltmangel

At dykke ned i fyldte indbakker kan resultere i samme reaktion, som hvis du stod over for en giftig slange eller fem hærdebrede mænd en sen aften på et smalt fortov. Det er følgen af email-apnø.

Mange ved, at såkaldt søvnapnø slider alvorligt på helbredet. Betegnelsen dækker typisk, at den sovende ikke trækker vejret i længere tid for så pludselig at måtte kæmpe for at få vejret. Men har du hørt om emailapnø, som rammer endnu flere, og som giver stresslignende helbredsproblemer?

Begrebet er opfundet af en visionær skribent, den tidligere IT-forsker Linda Stone. Hun bruger det som betegnelsen for et midlertidigt ophør i det at trække vejret henholdsvis et alt for overfladisk åndedræt, når man tjekker sine mails.

Linda Stone, der har en fortid hos Apple og Microsoft Research, begyndte at tænke i den retning, da hun en dag pludselig opdagede, at hun holdt op med at trække vejret regelmæssigt, når hun klikkede sig ind i indboksen. Syndfloden af nye mails, der skulle tages stilling til, udløste reaktionen, og ligeledes de dårlige samvittigheder, der emmede op af gamle mails.

Opdagelsen fik hende til at kigge nærmere på andre, der sad ved PCen, og hvad hun så var, at især når de er i gang med deres mails, glemte de at trække vejret.

Det samme så hun, når folk tjekkede deres mails via den i USA så populære lille dims, Blackberry. Men når de brugte Blackberry’en som mobil, trak de vejret helt normalt og spadserede ofte rundt, mens de snakkede.

Linda Stone beskrev sine observationer hos The Huffington Post – en opinionsdannende platform for blogs ført af en masse begavede mennesker.

Da jeg læste indlægget, fik jeg en lille aha-oplevelse. Jamen, mailapnø er jo forklaringen på, at når min telefon ringer midt i arbejdet, så hænder det, at jeg må af med et stort gab og til tider så lydhørt, at det må undskyldes. Fremover må undskyldningen vel formuleres noget i denne retning:

»Undskyld, at jeg gaber kæberne af led, men jeg lider af mailapnø, så det haster med at få iltet blodet, nu hvor du er i røret, og jeg skal tænke klart.«

Linda Stone fortæller nemlig også i sit blog-indlæg, at det at holde vejret for længe eller trække vejret alt for overfladisk forstyrrer kroppens balance af ilt (O2), kuldioxid (CO2) og gassen nitrogenoxid (NO), forstyrres. NO har ifølge hende en afgørende rolle for de røde blodcellers evne til at optage ilt og for immunsystemets evne til at modstå trusler.

Kæmp eller flygt
En højt placeret læge, der har forsket i åndedrættets veje og vildveje, fortæller Linda Stone, at det at holde vejret og overfladisk vejrtrækning bidrager til stressrelaterede sygdomme. Samme effekt har hyperventilation, altså når man går i den modsatte grøft.

Kroppen svarer nemlig igen, som stod man i en truende situation, hvor man lynhurtigt skal tage stilling til, om man skal tage kampen op eller flygte i en helvedes fart. Leveren dumper glucose og kolesterol ud i blodet, hjertet slår hurtigere, kroppen forbereder sig på hektisk fysisk aktivitet. Men vi sidder helt stille på vores flade foran PCen. Vi snyder kroppens beredskab, og vi gør det gang på gang. Noget tyder altså på, at det kan være sundere at flygte fra en kobraslange per dag end at tjekke sin mail.

Måske vil nogle forskere på et tidspunkt se nærmere på, om der er belæg for at bruge begrebet emailapnø, men at åndedrættet stilner af, er der jo ingen tvivl om.

Spørgsmålet er så, hvordan man husker sig selv på at trække vejret dybt, helt nede fra maven, før, under og efter man tjekker sin mail. En alarm hvert andet minut vil jo have endnu en stressende effekt, nemlig distraktion, og også det har Linda Stone skrevet om, men mest i forbindelse med overspringshandlinger.

Værste overspringshandling
Linda Stones tog sig et kig på egne vaner. Var hun kørt fast i en arbejdsopgave, skete der typisk en af fire ting. Hun hentede sig noget at drikke i køkkenet, hun ringede til nogen, hun tog sig nogle minutter udenfor huset, eller hun tjekkede sine mails.

Vandt mails, havde hun totalt mistet koncentrationen, når hun vendte tilbage til opgaven, for beskederne havde typisk engageret hende i helt andre ting og ædt alt for megen tid. Valgte hun de få minutter i frisk luft, kom hun tilbage med fornyet energi og måske tilmed med nye ideer.

Der er intet revolutionerende i hendes »opdagelse«. De fleste af os aner det nok i forvejen, men desværre må jeg se i øjnene, at jeg typisk vælger den værst mulige overspringshandling, nemlig lige at tjekke mails.

Jeg tyr typisk også til for mange opslag om betydningen af ord og definitioner. Til denne klumme kiggede jeg blandt andet på det fine engelske ord for overspringshandling, procrastination.

»En mekanisme til at håndtere angsten, der er forbundet med at starte eller færdiggøre en opgave eller beslutning!« Der var også en antydning af jo mindre selvtillid, jo større angst og dermed jo flere overspringshandlinger. Ups.

Læs mere på min blog bizzen.blogs.business.dk, hvor du også er velkommen til at tage ordet.

 




Markedet lige nu