Del : SMS
Berlingske Business

Domstol bremser bankernes digitale udvikling

nemid i hånd
Foto:

Domstolene skal ikke acceptere en elektronisk underskrift på låneaftaler, fastslår ny landsretskendelse. Dermed tvinges banker og andre kreditorer til at fortsætte på gammeldags manér med en tungere og dyrere arbejdsgang i form af lånedokumenter med en traditionel underskrift.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens landets borgere og virksomheder nemt kan anvende NemID til digital signatur, tvinges banker og andre kreditorer fortsat til at indhente fysisk underskrift på låneaftaler. Dermed bliver de fastholdt i en forældet arbejdsgang, der både er dyrere og tungere at administrere.

Årsagen til dette er, at såfremt en skyldner misligholder sin låneaftale, vil Fogedretten kun hjælpe kreditoren med at inddrive kravet, hvis der findes et fysisk lånedokument med en traditionel underskrift. En digital underskrift opfylder ifølge Fogedretten ikke retsplejelovens krav om tvangsfuldbyrdelse, altså tvangsgennemførelse af et krav.

Kendelsen blev for nylig stadfæstet i Landsretten, der hermed fastslår, at der ikke er hjemmel i loven til at føre fogedsager på baggrund af digitale låneaftaler.

Men dette er aldeles uholdbart, mener Finansrådet, der er brancheorganisation for bankerne, og som står for hovedparten af fogedsagerne.

»Vi er overraskede over kendelsen. At indgå aftaler digitalt er jo ikke noget, som pengeinstitutter og andre kreditorer er begyndt på nu her. Det har man gjort i en årrække, ligesom der er blevet skubbet på fra alle steder for, at man skal bruge NemID. Det her er jo et decideret tilbageskridt i forhold til digitaliseringen af hele det danske samfund,« siger Thomas Nørby Dahl, digitaliseringschef i Finansrådet.

NemID_Pix

Kendelsen er et slag i ansigtet på banker og finansieringsselskaber, der i stor stil har investeret i løsninger, så kunderne kan betjenes digitalt.

Det gælder blandt andet Danske Bank, der er langt fremme i udførelsen af at gøre kundernes hverdag digital, men som nu risikerer at måtte printe, sende, få underskrevet og returneret samt opbevare alle låneaftaler på fysisk papir.

Alternativet er en dyr civil retssag eller at opgive kravet. Advokat Jens Peter Fabricius fra advokatfirmaet Brandt & Lauritzen vurderer, at danske kreditorer årligt risikerer at miste 50-100 millioner kroner på den konto.

»Det er i praksis svært at få debitorer til at underskrive og returnere et frivilligt forlig, også selv om skyldner erkender at skylde pengene. Derfor tvinges kreditor til at opgive kravet eller at anlægge en retssag,« siger han og skønner, at de danske domstole hvert år må behandle i omegnen af 5.000 sager, som kunne have været undgået, hvis de dårlige betalere havde haft lettere adgang til at underskrive en skylderklæring.

Hos Finansrådet afviser Thomas Nørby Dahl, at bankerne vil opgive deres krav. Også selv om det ifølge digitaliseringschefen vil medføre betydelige ekstraomkostninger for bankerne og et stærkt forøget tidsforbrug.

»Det vil betyde meget store ekstraomkostninger for såvel bankerne og domstolene som kunderne. Der er simpelthen ingen, der vinder på det her,« siger Thomas Nørby Dahl.

nemid

Ifølge advokat Jens Peter Fabricius er det hverken tekniske eller bevismæssige problemer, der ligger bag domstolenes tolkning af loven, men ren og skær formalisme.

»Heldigvis er dansk ret normalt meget pragmatisk. Men retsplejelovens paragraf 478 og 488 er nok de mest formalistiske regler, vi har, og derfor burde det ikke være kommet bag på Justitsministeriet, at der skulle en lovændring til,« siger han.

I 2009 blev netop disse to bestemmelser i retsplejeloven ændret i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning, så der blev banet juridisk vej for digital underskrivning af pantebreve. Paradoksalt nok er det denne ændring, som Landsretten nu bruger som et juridisk argument for at afvise digitalt underskrevne gældsbreve, der ikke skal tinglyses.

Justitsministeriet er tidligere blevet gjort opmærksom på problemet, og tilbage i foråret 2012 lovede justitsminister Morten Bødskov (S), at en nedsat arbejdsgruppe ville kigge på sagen.

Finansrådet vil nu rykke Justitsministeriet.

»Vi har tænkt os at tage fat i Justitsministeriet og den arbejdsgruppe, der er blevet nedsat under Retsplejerådet for at kigge på tvangsfuldbyrdelse. Vi vil bede dem om snarest muligt at sikre, at der sker en ligestilling mellem digitalt og analogt indgåede låneaftaler. Umiddelbart mener vi ikke, at der er behov for en lovændring i den sammenhæng,« siger Thomas Nørby Dahl og henviser til, at flere fogedretter tidligere har godkendt digitale låneaftaler i fogedsager.

Finans og Leasing, der er interesseorganisation for danske finansieringsselskaber, er dog ikke enig, efter at Landsretten nu har stadfæstet kendelsen.

»Jeg mener, at dommen understreger, at der er behov for, at man hurtigst muligt laver en ændring i retsplejeloven, så man kan bruge de digitale låneaftaler,« siger Christian Brandt, direktør i Finans og Leasing.

Han anslår, at denne problemstilling alene hos hans medlemmer vil være relevant for mellem 600.000 og 700.000 aftaler om året.

jacobtheilgaard

Berlingske Business har bedt om et interview med justitsminister Morten Bødskov. Her ville vi blandt andet have spurgt ministeren om, hvor langt arbejdsgruppen er i sit arbejde, samt om ministeren mener, at der er behov for en justering af loven.

Det har dog ikke været muligt at få et interview med justitsministeren, Ministeriet har i stedet givet følgende udtalelse:

»Muligheden for at opnå tvangsfuldbyrdelse på grundlag af et digitalt underskrevet gældsbrev er en kompleks problemstilling, der drøftes i en arbejdsgruppe om tvangsfuldbyrdelse nedsat under Retsplejerådet. Arbejdsgruppen har sat emnet på dags- ordenen for arbejdsgruppens førstkommende møde senere i denne måned, og Justitsministeriet finder det rigtigst at afvente arbejdsgruppens drøftelser, inden der tages stilling til, om der er behov for en justering af lovgivningen.«

Både Finansrådet og Finans og Leasing håber, at sagen nu vil blive taget seriøst af Justitsministeriet og arbejdsgruppen.

»Det er på tide, at de kigger på det, for det bad Justitsministeriet dem om at gøre første gang allerede i foråret 2012. Så der er åbenbart ikke sket noget i et års tid,« siger Christian Brandt, direktør i Finans og Leasing.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere