Del : SMS
Berlingske Business

Dommer bakker Apple op i ny iPhone-sag

pix-Apple-sag
»FBI, ødelæg ikke vores telefoner!« lyder budskabet på telefonskærmen som støtte til Apples afvisning af at ville bistå FBI med at bryde ind på en beslaglagt mobiltelefon. I en ny sag i New York har dommeren afvist justitsministeriet og dermed givet Apple opbakning. Arkivfoto: Lucy Nicholson, Reuters/Scanpix Foto:

Justitsministeriet kan ikke bruge de love, som det henviser til, til at tvinge Apple til at låse en beslaglagt telefon op, siger dommer i New York.

Artiklen fortsætter under annoncen

En amerikansk dommer har givet iPhone- og iPad-producenten Apple ny opbakning i striden med forbundspolitiet FBI ved at afvise, at myndighederne kan tvinge Apple til at låse en beslaglagt telefon fra en narkosag op.

Justitsministeriet anlagde sagen i oktober ved retten i Brooklyn flere måneder, før en dommer i Californien beordrede Apple til at bistå FBI med at bryde ind i en anden iPhone, som en af attentatmændene bag massakren i San Bernardino havde på sig, da han blev dræbt.

pix-Kryptering

Dommer James Orenstein i Brooklyn meddelte mandag, at han ikke har bemyndigelse til at beordre Apple til at slå alle sikkerhedsmekanismer fra i den iPhone-telefon, der er en del af narkosagen. Dommeren henviser - ligesom Apple selv har gjort i San Bernardino-sagen - til, at den særlige »All Writs Act«-lov fra 1789, som justitsministeriet har gjort gældende, ikke kan bruges, ligesom Apple som følge af en opdateret aflytningslov fra 1994 har ret til ikke at rette sig efter krav fra myndighederne.

»Utilladeligt absurde resultater«

»Virkningerne af myndighedernes holdning er så vidtrækkende - både i forhold til, hvad man vil tillade i dag, og hvad man lægger i de intentioner, som Kongressen havde i 1789 -, at det vil skabe utilladeligt absurde resultater,« skriver dommer James Orenstein i sin afgørelse.

I Californien er Apple blevet pålagt at lave en ny udgave af sit iOS-mobilstyresystem og lægge det på attentatmandens telefon, så det erstatter det hidtidige. Den nye udgave skal have alle sikkerhedsfunktioner slået fra, så FBI kan tilgå de i øjeblikket krypterede dokumenter, e-mails, fotos m.m. FBIs teknikere har siden attentatet i december 2015 forgæves forsøgt at trænge ind på iPhone 5C-telefonen. Krypteringen er som standard slået til på alle nyere iPhone-telefoner, ligesom Google har gjort den til standard i den nyeste udgave af sin Android-mobilsoftware.

Apple nægter at parere ordre. Topchef Tim Cook har henvist til, at sagen er skidt for USA og vil bringe alle iPhone-brugere i fare, for hvis der først én gang er foretaget ændringer, som kan omgå sikkerhedsfunktionerne, vil de kunne bruges igen og igen - ligesom hackere også vil kunne trænge ind.

pix-Bill Gates

Ikke kun en men 15 telefoner

Apple har bistået myndighederne på mange andre måder men trækker grænsen her. Det synspunkt har fået massiv opbakning fra de øvrige teknologigiganter som Google, Twitter, Amazon og Microsoft, og også telegiganten Verizon bakker Apple op.

Justitsministeriet og FBI har hele tiden henvist til, at det kun drejer sig om denne ene telefon, men efterfølgende har det vist sig, at justitsministeriet de seneste fire måneder har stillet retskrav til Apple om hjælp til at få låst 15 iPhone-telefoner op.

Justitsministeriet er skuffet over afgørelsen fra New York og vil gå videre med sagen til en højere domstol. Tim Cook har tidligere meddelt, at Apple er klar til at bringe sagen helt til højesteret, og han ønsker et møde med præsident Barack Obama om sagen.

Både Apple og FBI er tirsdag indkaldt af den juridiske komité i den amerikanske kongres, som ønsker at høre deres udlægning af sagen. Apple sender sin juridiske direktør, Bruce Sewell, FBI sender direktør James Comey.

pix-iPhone-reparation

Endnu stærkere beskyttelse på vej

Massakren i San Bernardino kostede 14 mennesker livet, og andre 22 blev såret. De to gerningsmænd - mand og kone - blev begge dræbt af politiet bagefter.

Apple har som følge af sagen sat yderligere fart på at udvikle sikkerhedsmekanismer, som er så stærke, at Apple selv fremover slet ikke vil have nogen mulighed for at trænge igennem dem, uanset om der måtte komme en dommerkendelse.

Apples konkurrenter på mobilmarkedet holder indtil videre lav profil. Kun den kinesiske gigant Huawei har hidtil bakket Apple op.

»Vi lægger en masse investeringer i privatlivets fred, og sikkerhedsbeskyttelse er afgørende. Det er meget vigtigt for kunderne. Nogle ting, som myndighederne kræver af producenterne, kan vi ikke gøre,« sagde Richard Yu, som er direktør for hele Huaweis forbrugerelektronikdivision, i sidste uge på Mobile World Congress i Barcelona.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere