23. august 2010, 09:14 – opdateret 23. august 2010, 09:25

Små virksomheder knækker nakken på stribe. De har sværere ved at klare krisen end de relativt få store danske virksomheder, og der bebudes alskens initiativer for at vende den giftige udvikling.

Men der synes at være en blind vinkel. Ingen initiativer gælder så vidt jeg kan se noget af det allervigtigste, nemlig at få lirket moderne, enkel IT-brug ind i små og mellemstore virksomheder.

Det er det mest probate middel til at få den nødvendige reduktion af omkostninger og til få skabt vækst. Majoriteten af disse virksomheder okser rundt i manuel administration og alt for meget besvær med en IT-side udviklet til en anden tid. Hvis ikke de flås af IT-serviceudbydere. 80 procent af samtlige virksomheder i Danmark har under ti ansatte.

97 procent af landets knap 300.000 virksomheder har under 100 ansatte. Men der er stor enighed om, at vækstpotentialet i små og mellemstore virksomheder (SMV) er større end i landets få store virksomheder.

Professorer, politikere, erhvervsorganisationer, fagforeninger. Alle nikker. Ligeså til faren i, at Danmark er i færd med at sætte bundrekord i vækst.

De kloges initiativer

De kloge anbefaler initiativer, de altid har øje for. Dem, de forstår selv. Ofte dem, der virker hos de store. Regeringen sætter ind for at styrke forskning og innovation i de små og mellemstore virksomheder. Der tales om nødvendigheden i at øge samspillet med universiteterne og SMV.

Politikerne lover mere villig lånekapital. Fagforeninger anbefaler, at der ansættes flere højtuddannede. Rådgivere anbefaler mere konsulentbistand, ligeså de teknologiske institutter. Imens kæmper mange små og mellemstore virksomheder for overhovedet at holde hovedet oven vande, for at klare dagens dont og den administrative byrde, der nok er ved at blive mindsket, men langt fra nok.

Disse firmaer hører knap om det nye, mere brugervenlige udbud af netbaserede IT-værktøjer, der kunne give lidt luft også i budgettet. Medier skriver om de store koncerners IT. Microsoft, der dominerer SMV-markedet helt, presser ikke på for at få eksisterende kunder til at satse på koncernens nye netbaserede tilbud. Profitten er højere ved business as usual.

For en lille gruppe små virksomheder forholder det sig dog anderledes. Det er dem, der ikke ville drømme om selv at slås med flommefedt software på PCerne, med evige sikkerhedsopdateringer, mailservere og andet, når det nu kan overlades til nettets unge, effektive aktører. Virksomhederne er inden for noget med nettet, noget med kommunikation. Teknologi er – bortset fra hjernerne – den eneste ressource.

Disse virksomheder »smitter« hinanden med viden om nye gode IT-tjenester, men de smitter ikke majoriteten af de små danske virksomheder inden for produktion og håndværk.

Folkeoplysningsopgave

Med Danmarks erhvervsstruktur er det tæt på en folkeoplysningsopgave, der venter på at blive løst, og det er ikke timer på aftenskolerne, der skal satses på, ej heller diverse forkromede udbud hos institutter. Det er godt tålmodigt TV, lagt på et tidspunkt, hvor de mindre erhvervsdrivende har tid og stadig ikke er besvimet af træthed, og går det galt alligevel, så vil udsendelsen kunne afspilles på pc’en. For hver udsendelse skal der også kunne udprintes en lille brochure om »hvad så jeg, og hvordan kommer jeg i gang«.

Der udestår imidlertid stadig et problem, for det brugervenlige nye rækker ikke hele vejen. Man får mail, kalender, kontorprogrammer, projektstyring og lidt mere, men økonomisystemerne halter voldsomt bagefter, selv dem, der tilbydes netbaseret. Platformen er ny, men konceptet har stadig rødder i 100 år gamle regnskabskladder.

Sådan lyder det fra en klog mand, som jeg har drøftet situationen med. Hans navn er Christian Lanng. Han har en fortid hos IT & Telestyrelsen, hvor han var en af nøglepersonerne bag NemHandel, der gjorde det enklere for SMV at opfylde det offentliges krav om særlige elektroniske fakturaer. Nu står han i spidsen for danske Tradeshift.com, der tilbyder en brugervenlig fakturatjeneste på nettet, gratis for mindre virksomheder – også ved fakturering over grænser.

»Selv de små økonomisystemer er unødvendigt komplekse, og der er for megen indtastning af data, der allerede er indtastet andre steder i virksomheden, hos kunder og leverandører,« siger Christian Lanng. Store koncerner har indbygget automatikken i deres kostbare ERP-systemer. Små har behov for et andet koncept, mener Lanng.

Fragmenteret, baseret på apps (applikationer), der fodrer hinanden med data. »Logistik-app’en kan for eksempel være fra DHL, betalings-app’en fra PayPal eller PBS, faktureringen fra Tradeshift etc.,« forklarer han. Men området er præget af konservatisme, og mange revisorer tjener på, at det forbliver sådan. Hvad er odds mon for apps-konceptet?

Blog med Dorte Toft her