Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Direktør for Nokia-producent går straks

pix-Arto Nummela
Det er kun fem måneder siden, at Arto Nummela som topchef for HMD Global tog verden med storm, da han præsenterede klassikeren Nokia 3310 i nyt design på verdens største mobilmesse. Nu har han øjeblikkeligt forladt sit selskab. Arkivfoto: Paul Hanna, Reuters/Scanpix Foto:

HMD, som producerer de nye Nokia-telefoner, mister topchefen forud for vigtig lancering.

Topchefen for Nokias arvtager på mobilfronten forlader sit eget selskab med øjeblikkelig virkning forud for en af de helt store mobillanceringer.

Det er HMD Global, som ejer rettighederne til at producere mobiltelefoner og tavle-PCer med Nokias navn på, som nu mister sin administrerende direktør, Arto Nummela »efter gensidig aftale«.

Arto Nummela var ansvarlig for Nokias salg i Asien og havde været hos Nokia siden 1994. Han trådte til som topchef for HMD Global, der blev stiftet i maj 2016 og ejes af kapitalfonden Smart Connect LP, som er stiftet af Jean-François Baril, der var direktør i Nokia.

Årsag: Et personligt forhold

En talsmand fra HMD siger, at Nummelas afgang skyldes et personligt forhold mellem ham og bestyrelsen men vil ikke over for nyhedsbureauet Reuters fortælle nærmere.

Florian Seiche, som er direktør for HMD Global, er blevet udpeget som midlertidig topchef for hele HMD. Han er tidligere direktør for Microsoft Mobiles europæiske salg.

Modsat Nokias sidste dage som selvstændig mobilproducent laver HMD ikke Windows-telefoner men satser på Android, som er verdens mest udbredte mobilstyresystem. 86 procent af alle nyproducerede smartphones i verden kommer med Android fra fødslen. HMD overlader det til den kinesiske elektronikgigant Foxconn at producere selve telefonerne. Foxconn leverer også iPhones til Apple og Android-telefoner til blandt andet Sony.

pix-Vertu
For abonnenter LÆS MERE : Glimmermobilselskab falder sammen

Nokia 8 på vej som ny toptelefon

HMD har indtil nu tre Android-telefoner - Nokia 3, Nokia 5 og Nokia 6 - ude og tog alt rampelyset, da selskabet i forbindelse med verdens største mobilmesse, Mobile World Congress, i Barcelona i marts relancerede den klassiske Nokia 3310-telefon, som er verdens bedst sælgende mobiltelefon til dato, i et opdateret design - men med alle de klassiske dyder i øvrigt. Dette omfatter også, at den udelukkende virker på det gamle GSM-mobilnet, som ventes at blive lukket ned i løbet af nogle år.

Den fjerde Android-telefon, den 5,3 tommer store Nokia 8, ventes snart lanceret og skal være HMDs topmodel, som skal konkurrere med de dyrere telefoner til over 600 dollars eller omkring 3.900 kroner.

Microsoft havde i 2014 købt hele Nokias mobilproduktion for selv at kunne styre den og dermed fremme brugen af Windows i mobilverdenen. Det mislykkedes dog totalt, og Microsoft nedskrev hele værdien af sit 40,5 milliarder kroner store indkøb og skruede gevaldigt ned for blusset.

I stedet købte HMD retten til at kunne bruge Nokia-navnet. Nokia får så penge for brugen men har ikke selv direkte investeringer i produktionen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen