Del : SMS
Berlingske Business

Dine hemmeligheder bliver spredt på nettet

Cookies
Cookies overvåger, hvilke sider du besøger, og husker dine hemmeligheder. Derfor bør du måske undersøge, hvad du giver dem lov til. Foto:

Cookies overvåger, hvilke sider du besøger, og husker dine hemmeligheder. Derfor bør du måske undersøge, hvad du giver dem lov til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ikke læser betingelserne, når du siger ja til cookies, så kan du ikke være sikker på at holde dine hemmeligheder for dig selv.

For når du på nettet søger efter skilsmisseadvokater, graviditetssymptomer eller creme mod hæmorider, så bliver det gemt i de cookies, du har sagt ja til. Det siger cookies-ekspert Karsten Rendemann.

»På den måde kan man blive forfulgt af reklamer for dubiøse datingsites og finansielle tilbud,« fortæller han til Ritzau Fokus.

Working

Der er to slags cookies: De ufarlige førstepartscookies, der får hjemmesiden til at fungere og kun husker, hvad du putter i indkøbskurven eller dit kodeord, hvis du vil have den til det - og så de mere problematiske tredjepartscookies.

Det siger Anette Høyrup, som er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

»Tredjepartscookies er virkelig problematiske. De suger simpelthen forbrugerens adfærd til sig og følger dem på tværs af nettet. Og det er meget detaljerede oplysninger, de samler op på vejen,« siger hun til Ritzau Fokus.

cookie

80 procent af alle cookies er ifølge Karsten Rendemann tredjepartscookies, som blandt andet holder øje med, hvilke sider man besøger, hvor lang tid man er på dem, og hvilke artikler man læser.

Problemet er, når de cookies bliver koblet sammen med forbrugerens navn og adresse.

»Så bliver oplysningerne om, hvem man er, og hvilke interesser og sygdomme, man har, solgt videre og brugt til målrettet reklame,« siger Anette Høyrup.

Alligevel er det kun godt hver anden, der læser betingelserne, før de godkender cookies på hjemmesider. Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

»Ligesom der er mange, der ville være irriteret over at trykke OK, hver gang der blev bippet en vare gennem kassen i supermarkedet, bliver folk irriteret over at skulle trykke OK til cookies,« siger Karsten Rendemann.

Men forskellen er, at hos supermarkedet ved du, hvilke varer du køber - på hjemmesiderne ved mange af siderne selv ikke engang, hvilke cookies der er, forklarer han.

Karsten Rendemann har lavet en stor undersøgelse, der viser, at hele 90 procent af alle cookies-deklarationer er forkerte.

jul

Er du derimod en af dem, der gerne vil læse mere, før du accepterer cookies, så kan du også blive mødt af en mur.

»Som det er i dag kan du slet ikke gennemskue betingelserne. Det skal være meget mere gennemsigtigt, så man er tryg på hjemmesiden, lige meget om man har læst betingelserne eller ej,« siger Anette Høyrup.

I 2018 kommer der nye regler, som forhåbentligt skal gøre det nemmere at gennemskue, hvad man giver sin accept til - og trække den tilbage, hvis man fortryder.

Herudover kommer der også mulighed for bøde, hvis virksomheden ikke trækker accepten tilbage, selv om brugeren har bedt om det.

Fakta om cookies:

  • Cookies er små datafiler, der bliver gemt på din computer, når du besøger hjemmesider.
  • Førstepartscookies husker kun information fra sin egen side som indkøbskurv og hjemmeside, mens tredjepartscookies overvåger din adfærd på nettet og sælger informationerne videre.
  • En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at hele 46 procent aldrig læser betingelserne for cookies, før de accepterer.
  • Vil du have overblik over, hvilke cookies der overvåger dig, kan du downloade Lightbeam til Firefox (https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/lightbeam/) eller Ghostery (https://www.ghostery.com/try-us/download-browser-extension/).

Kilde: Anette Høyrup, Forbrugerrådet Tænk, og Karsten Rendemann, cookieinformation.dk.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere