Del : SMS
Berlingske Business

Din digitale bagdør står pivåben

Hacker
Forsvarets Efterretningstjeneste ser cyberkriminalitet som en større trussel mod Danmark end terrorisme. Ikke mindst på grund af de enorme sikkerhedshuller, der opstår med Internet of Things.

Internettet integreres efterhånden i alt fra toiletruller til tandproteser. Mens ambitionen er at gøre hverdagen nemmere for forbrugerne, vækker den nye type online-produkter stor bekymring blandt IT-sikkerhedseksperter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi går en tid i møde, hvor din mælk sender dig en SMS, når den er ved at blive for gammel, hvor du kan fjernstyre dit toilet, og hvor din bil kører af sig selv uden dig ved rattet.

Det kan lyde som science fiction, men det er i den grad virkeligt. Under betegnelsen Internet of Things bliver internettet integreret i alt fra industriens samlebånd til løbeskoenes snørebånd.

SPAIN-TECHNOLOGY-INTERNET-FAIR
LÆS MERE : The Internet of Shit

Et dansk eksempel findes hos Vestas. Selskabet arbejder med digitale sensorer i deres vindmøller, så de automatisk rapporterer om tekniske fejl.

Samtidig producerer Danfoss en termostat, som automatisk lukker for varmen, når vinduerne er åbne, ligesom den skruer ned for temperaturen i huset, når beboerne er på ferie – og sørger for, at der er varmt, når de kommer hjem.

aaa

Ambitionen er at effektivisere industrien og gøre hverdagen nemmere for verdens forbrugere, men udviklingen har også utilsigtede konsekvenser. »Revolutionen« åbner således virtuelle bagdøre for ondsindede hackere, som får fri adgang til personfølsomme oplysninger, når alt fra køleskabe til potteplanter »sladrer« om deres ejer-mand.

»Vi digitaliserer vores virksomheder og vores hjem for fuld speed, men det manglende fokus på sikkerhed åbner mange døre for, at ondsindede hackere kan få ubegrænset adgang til vores hjem og arbejdspladser,« siger Thomas Lund-Sørensen, chef hos Center for Cybersikkerhed.

BOSNIA-CRIME/

Virtuelt ragnarok

Forsvarets Efterretningstjeneste ser cyberkriminalitet som en større trussel mod Danmark end terrorisme. Ikke mindst på grund af de enorme sikkerhedshuller, der opstår med Internet of Things.

Analysefirmaet Gartner anslår, at der på verdensplan er koblet 6,4 milliarder ting til internettet i 2016, og IT-virksomheden Hewlett Packard undersøgte i en rapport fra sidste år sikkerheden ved en række af disse ting.

Både fjernsyn, webcams, alarmsystemer, køkkenvægte og sågar sprinklersystemer satte selskabet under lup. I otte ud af ti var tingene meget udsatte for potentiel hacking.

Den lave sikkerhed ved »tingenes internet« blev tydelig allerede i juli 2014. Her lykkedes det to amerikanske forskere i IT-sikkerhed at få adgang til en Jeep Cherokee via deres computer, hvorfra de kunne deaktivere bilens bremser. Det førte til, at Fiat Chrysler trak 1,4 millioner eksemplarer af bilen tilbage.

Senere i 2014 tvang to andre »godsindede« hackere sig adgang til styresystemet i en af Teslas Model S-biler. Fra deres computer kunne de fjernstyre bilen, ligesom de havde mulighed for at plante en virus i bilens styresystem, så de kunne kortslutte motoren, mens bilen kørte. Det kunne have haft katastrofale konsekvenser.

En gave til terrorister

Det er ikke kun i bilindustrien, at online-revolutionen kan ende galt. For eksempel har en gruppe studerende fra det amerikanske University of Alabama hacket sig ind i en pacemaker, hvorfra de kunne skrue op og ned for hjerterytmen hos deres potentielle offer. På den måde kunne de slå vedkommende ihjel.

Og det er kun et spørgsmål om tid, før terrorister for alvor begynder at bruge den slags hacking til at skade andre. Det mener Jesper Helbrandt, direktør hos virksomheden Digicure, der lever af at finde digitale sikkerhedshuller for virksomheder, inden hackere med onde intentioner gør det samme.

»Lige nu er en kalasjnikov stadig terroristernes foretrukne våben, men der går ikke længe, før det er internettet. Det er rystende, hvor store konsekvenser det her kan få,« siger han.

Angrebene på biler og pacemakere er alle lavet af såkaldte whitehat-hackere, etiske hackere som på lovlig vis forsøger at finde sikkerhedshuller og bagdøre i digitale systemer, inden kriminelle gør det.

pix-TalkTalk-angreb

Men hackere med onde intentioner kan også tvinge sig adgang til de milliarder af ting, som er koblet til internettet.

De kan for eksempel afpresse en person ved at liste sig ind ad den digitale bagdør til vedkommendes hjem. Herfra kan de true med at lægge onani-videoen fra overvågningskameraet på nettet, afsløre for Facebook-vennerne, hvilken type porno deres offer ser på sit smart-TV eller fortælle arbejdsgiveren, hvor mange øl der forlader det smarte køleskab dagligt.

Et konkret eksempel fra virkeligheden fandt sted i Houston i 2013. Her havde et ægtepar lagt den internetforbundne babyalarm ved siden af deres sovende spædbarn. En fremmed mand hackede sig ind på alarmen og vækkede barnet med ordene: »vågn op din lille kusse«.

Den slags angreb er endnu ikke særligt udbredt i Danmark, forklarer Kim Aarenstrup, chef for Rigspolitiets Nationale Center for Cyberkriminalitet.

»Men vi ser skriften på væggen. De her sager kommer til at fylde en hel del i fremtiden,« siger han.

Hos Dansk Industri ser de et stort behov for at øge sikkerheden i de digitale produkter. Sikkerhedsmæssigt er der nemlig ifølge branchedirektør i DI Digital, Adam Lebech, »plads til forbedring«.

Dansk Industri har derfor i det seneste år sat fokus på, at virksomheder i stigende grad bør tænke over IT-sikkerhed, når de indarbejder teknologi i produkter.

billede hacker

Erhvervsorganisationen har lavet en omfattende vejledning og en tjekliste for, hvordan virksomheder bedst muligt sikrer sig, at deres digitale produkter ikke kan blive hacket.

Ifølge Adam Lebech har der ikke hidtil været nok fokus på IT- og datasikkerhed, fordi udviklingen i Internet of Things er gået så stærkt. Men han er forhåbningsfuld for fremtiden.

»Det kommer med tiden til at være helt naturligt at tænke sikkerhed ind, når man laver intelligente produkter,« siger han.

Big Brother is watching

Det er ikke kun ondsindede hackere, der kan vække bekymring, når alt fra håndsæber til guldtænder kan gå på nettet.

Eksplosionen af online-produkter fører til en eksplosion i indsamling af oplysninger om personers adfærd, hvilket kan føre til bekymringer om øget overvågning. Mange virksomheder er meget interesserede i at købe private oplysninger om personer, fordi data fortæller sandheden om en forbruger. Det forklarer Charlotte Bagger Tranberg, persondataspecialist hos advokatfirmet Bech-Bruun.

»Jeg kan godt sige, at jeg lever virkeligt sundt og ikke drikker alkohol, men mit vinkøleskab og pulsarmbånd fortæller måske en anden historie,« siger hun.

Hendes skrækscenarie er, at den øgede overvågning fører til, at der bliver lavet komplette profiler af alle mennesker, som bliver solgt videre til virksomheder. Hun sammenligner Internet of Things-overvågningen med Big Brother, en figur i George Orwells dystopiske fremtidsroman »1984«, som via blandt andet TV-skærme i samtlige hjem overvåger alle i bogens univers.

20BUSkabler-bred-161805.jpg

Måske er sammenligningen ikke helt skæv. I februar 2015 sendte Samsung et TV på gaden, som ikke blot lyttede med, når ejeren bad fjernsynet om at skifte kanal eller skrue op for lyden. Den sydkoreanske elektronikgigant lyttede også med i kundernes private samtaler, selv når fjernsynet var slukket. Når forbrugerne havde private samtaler foran fjernsynet, ville samtalerne blive optaget og sendt videre til andre virksomheder.

Mens eksperter og forbrugere kritiserede overvågningen, afviste Samsung, at metoden var problematisk.

pix-Hacker

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere