Del : SMS
Berlingske Business

Digital tegnebog i din telefon til næste år

digital betaling
Overskrift
Tegnebogen bliver digital. Nets, Danske Bank og Nordea arbejder med en digital tegnebog. Her Jørn Degn Hansen, Development Manager i Nets Foto:
 

Til sommer kommer de kontaktløse betalingskort, og næste år er bankerne og Nets klar med mobilbetaling, så du kan betale med telefonen i supermarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du har måske allerede MobilePay, Swipp eller Paii på din mobiltelefon og udfører rask væk pengeoverførsler til venner og bekendte. Men telefonerne i vores lommer har langt større potentiale og kan på sigt helt erstatte den gammeldags tegnebog.

I første omgang melder en række banker sig klar til at sende den digitale tegnebog, en mobile wallet, på gaden i 2015, som skal indeholde digitale betalingskort som Visa og MasterCard. Siden skal også loyalitetskort, medlemskort og det gule sygesikringsbevis gøres digitalt og have plads på telefonen.

andriod betaling

Baggrunden er den aftale, som Nets tidligere på måneden indgik med en stor gruppe danske banker – Lokale Pengeinstitutter og regionale banker bestående af blandt andre Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord – alle danske banker undtagen Nordea og Danske Bank, som medfører, at kunderne i de banker over sommeren får nye, kontaktløse MasterCard og Visa-kort. Og fra 2015 vil disse kort også kunne tages med på telefonen som en digital tegnebog via en løsning, som Nets fra 2015 kan levere til bankerne.

I første omgang er det de internationale betalingskort, man kan have på telefonen og eksempelvis bruge i udlandet.

Se infografik: Tegnebogen bliver digital i 2015

I slutningen af 2015 og i 2016 skal en meget stor del af danskernes fire millioner Visa/Dankort udskiftes, og ifølge både eksperter, kortudbyderen Nets og store dele af dansk detailhandel er det helt naturligt, at de nye kort ved den lejlighed kommer til at rumme en chip, der kan bruges til kontaktløs betaling og derved altså også puttes i en digital tegnebog på telefonen.

I forhold til eksempelvis MobilePay og Swipp er en digital tegnebog en app på telefonen, hvor du kan have flere betalingskort liggende. Når du skal betale, vælger du dit kort og holder din telefon op til en af de nye, kontaktløse terminaler, når du handler. Terminalerne er detailbranchen i gang med at sætte op i deres butikker.

På hovedkontoret i Ballerup har Nets vist den nye digitale tegnebog frem for Berlingske, hvor en betaling med telefonen blev demonstreret. Her blev der lavet betalinger i en kontaktløs terminal med en Samsung-telefon og et MasterCard.

Senior manager i Nets, Jørn Degn Hansen, forklarer, at telefonen både kan bruges til mindre betalinger uden pinkode samt til større transaktioner, hvor koden kan indtastes på forhånd, eksempelvis mens man står i køen i supermarkedet.

Han fremhæver, at det er en fordel, at mobilen er hurtigere til de små beløb, når betalingskortet ikke skal puttes ned i terminalen, og når der ikke skal indtastes en pinkode. Den digitale dimension kan også være en fordel, hvis du mister din telefon.

»Fordelen er, at hvis du taber telefonen i havnen, har du et digitalt overblik over, hvad du har i din pung såsom betalingskort og kvitteringer. Det er også hurtigere for banken at udstede et nyt kort digitalt,« forklarer Jørn Degn Hansen.

pix-MobilePay

Jesper Nielsen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank, forklarer, at banken kigger på to løsninger i forhold til den digitale tegnebog. Dels at videreudvikle MobilePay og dels at undersøge Nets’ løsning.

»Vi arbejder på at udvikle MobilePay, så det på længere sigt formentlig vil kunne håndtere flere kreditkort. Vi arbejder også med, at vores kort skal kunne indgå på forskellige platforme i stil med det, som Nets har meldt ud, altså hvor forskellige wallets vil kunne have Danske Bank-kort i sig. Så kan kunderne selv vælge hvilken software, de vil bruge til at håndtere deres kort,« forklarer Jesper Nielsen.

Han oplyser yderligere, at Danske Bank vil præsentere en løsning i slutningen af 2014 eller begyndelsen af 2015. Nordea oplyser, at banken i øjeblikket »undersøger mulighederne«, men vil ikke sige noget mere konkret.

tencent

Sydbank er med i den nye aftale, og her forklarer direktør for forretnings­drift, Niels Skylvad, at den digitale tegnebog i første omgang vil indeholde betalingskort.

»I sin mest enkle udgave kan en digital tegnebog opbevare ens kortdata. Altså en digital version af kortene. Først og fremmest drejer det sig om MasterCard og Visa, hvilket bliver i 2015. Når kortene har en trådløs chip, kan man også putte dem ind i telefonen til betaling,« siger Niels Skylvad.

Han forklarer samtidig, at sikkerheden er i orden.

»Den sikkerhedsstandard, som er sat af Visa og MasterCard, er meget høj og sikret efter alle kunstens regler. Når der sker en transaktion, er kommunikationen krypteret og datakodet,« siger Niels Skylvad.

Ifølge Henning N. Jensen, ejer af konsulentfirmaet PlusCon og ekspert i betalingsteknologi, er en af de største udfordringer for den digitale tegnebog, at folk skal vænne sig til at bruge mobilen til betaling.

»En af de største udfordringer ved chip-dankortet var, at kassepersonalet skulle uddannes. De skal uddannes igen, og samtidig skal kortholderne også uddannes. Dem er der fire millioner af. Jeg tror, at folk i første omgang skal vænne sig til de kontaktløse Dankort, og efterfølgende kan brugerne så begynde at bruge telefonen, så den store udbredelse har stadig en udsigt på nogle år,« forklarer Henning N. Jensen.

Ifølge ham er der intet i vejen for, at også sygesikringsbeviset kan puttes i mobiltelefonen. Det kan ske lige så snart, det offentlige laver en digital version. Længere udsigter har eksempelvis kørekortet, da det er internationalt, så flere lande og myndigheder skal arbejde sammen om en digitalisering.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere