Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Digital læring skal erstatte ABC

01BUSBording-Friskole-16091.jpg
5.A på Bording Friskole har digital matematik. Dansk Industri kræver digitalisering udbredt i hele samfundet, startende med skolerne, som skal indtænke digitalisering i alle aspekter af undervisningen.

5.a på Bording Friskole på Østerbro i København er godt i gang med at gøre lige præcis det, som dansk erhvervsliv opfordrer til med brancheorganisationen Dansk Industri som talerør – nemlig at tilegne sig almene IT-kompetencer og at lære at bruge IT til at skaffe sig de informationer, de har brug for.

ROBOTTER

Det er dog næppe det, eleverne tænker på, mens de sidder bøjede over deres medbragte computere for at lave spørgeskemaundersøgelser, som skal sendes ud via Elevintra inden længe. Senere skal de bearbejde resultaterne i diagrammer i regneark, og senere igen skal de i gang med at undersøge, hvordan det var at være barn i de årtier, da deres forældre voksede op, og sammenligne det med deres eget årti.

»Bording Friskole har arbejdet systematisk med IT i undervisningen de seneste fire år, efter at vi besluttede, at alle børn fra 4. klasse og opefter skal have en computer med. Det gør nogle ting meget nemmere, og man slipper for rigtigt meget rugbrødsarbejde. For eksempel gør det det nemt for børnene at lave spørgeskemaundersøgelser. Men der er også udfordringer, f.eks. at få kvalificeret elæringsmateriale fra forlagene og at finde ud af, hvornår det er en god idé at bruge digital læring, og hvornår man skal vælge andre læringsstile,« siger Mette Keller, matematiklærer i 5.a.

Står det til Dansk Industris digitaliseringspanel, skal der skrues gevaldigt op for brugen af digital læring og undervises i IT-forståelse helt ned i de mindste klasser i grundskolen.

Man working on a laptop in office

I det udspil, som Dansk Industri onsdag afleverer til regeringen, lægger organisationen op til, at den almene IT-forståelse skal være en del af undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Eleverne skal lære at tilegne sig viden ved hjælp af onlinekurser, og de skal have forståelse for mulighederne for at skabe med IT. Det kræver ifølge Dansk Industri, at børn og unge får en grundlæggende forståelse for, hvordan IT-systemer er opbygget, og hvordan man tilpasser systemerne, så de kan løse konkrete problemer.

Dansk Industri foreslår også, at grundskolerne tilbyder valgfag i programmering og informatik for de særligt interesserede elever.

Internet Information Programming Technology Concept

For at styrke demokratiet

Ifølge Marianne Dahl Steensen, adm. direktør i Microsoft og formand for digitaliseringspanelet, handler det om at sikre, at virksomhederne og samfundet også i fremtiden har de digitale kompetencer, der skal til. Men det handler om mere end det.

»Jeg mener, at alle har brug for at lære at kode. I 1800-tallet var der helt sikkert også nogle, der mente, at bønderne ikke havde brug for at læse. Sådan har mange det med kodning i dag. Men for mig at se er kodning en af forudsætningerne for, at det moderne demokrati kan fortsætte. Det bliver fremtidens måde at udveksle viden og data på. Og den viden skal ikke være for de få,« siger Marianne Dahl Steensen.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen