Del : SMS
Berlingske Business

Den smarte by rykker ind på Rådhuspladsen

Rådhus
»I København er en »smart by« lig med en bæredygtig by. Det nye Street Lab skal sikre, at vi udnytter potentialet i nye, digitale løsninger,« siger Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester (EL), hvis forvaltning holder snor i det levende laboratorium. Foto:

Et levende laboratorium langs nogle af de mest travle veje vil i løbet af de næste måneder begynde at afprøve nye teknologier, som skal gøre København smartere og mere miljørigtig – og måske skabe mere eksport.

Artiklen fortsætter under annoncen

To af de mest befærdede gader i det helt centrale København omkring Rådhuspladsen og Tivoli bliver i de kommende måneder og i det skjulte indrettet til et levende laboratorium, hvor fremtidens smarte by vil blive testet af og måske kan blive grundlag for en ny slags dansk eksport.

Københavns Kommune vil sammen med telegiganten TDC, netværks- og den amerikanske IT-gigant Cisco og den franske lys- og trafikgigant Citelum udvikle og afprøve ny teknologi, som skal forbedre luftkvaliteten ved at styre trafikken intelligent. Teknikken skal få affaldskurvene til selv at melde, når de skal tømmes, og den skal lede bilisterne kortest og hurtigst frem til en ledig parkeringsplads.

Derudover vil et trådløst internet fra lygtepæle m.m. blive sat op for at indsamle masser af data, som skal bruges til den intelligente byplanlægning og hjælpe turister. Virksomhederne skyder teknik og mandskab for 15 millioner kroner i projektet, som kaldes for »Street Lab«.

»I København er en »smart by« lig med en bæredygtig by. Det nye Street Lab skal sikre, at vi udnytter potentialet i nye, digitale løsninger. Hvis vi nemt og billigt kan måle den aktuelle luftforurening i byen, kan vi styrke indsatsen mod den forurenende biltrafik. Og med sensorer i skraldespandene kan vi måske planlægge renholdet af byen på smartere måder end i dag,« siger Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester (EL), hvis forvaltning holder snor i det levende laboratorium.

pix-Mølle

Stramme, grønne mål

Det udpegede område går fra Rådhuspladsen, ad H.C. Andersens Boulevard og parallelgaden Vester Voldgade til Christians Brygge ved havnen. Alene langs Tivoli passerer dagligt flere end 60.000 biler i døgnet. Overalt i verden forskes der i at gøre byerne smartere, men det er endnu småt med at få tingene afprøvet i praksis. Det skal ske i København – af mange grunde.

»I modsætning til andre byer i verden, hvor vi er involveret, kikker København ikke blot på det økonomiske men også det miljømæssige. De nye teknologier handler ikke kun om besparelser og indtjening for samfundets skyld men skal være med til at nå miljømæssige mål hurtigere, og her har Købennhavn givet sig selv stramme, grønne mål, som man ikke ser i resten af verden. Vi håber, at vi ud fra erfaringer fra et mindre område kan vise det fornuftige i at skalere løsningerne op og kopiere de ting, som vi lærer, til andre byer i Danmark og ude i verden,« siger Claus Holm, direktør for Ciscos offentlige forretning.

pix-Bil

Han får allerede »næsten dagligt« forespørgsler fra andre byer og universiteter i verden om københavnerprojektet, selv om Cisco også arbejder sammen med blandt andre Barcelona, Adelaide, Hamburg og Kansas i USA om smarte byprojekter.

Smarte – alias intelligente – byer ventes i 2020 at udgøre et marked på 400 milliarder dollar eller 2.700 milliarder kroner.

Et kinderæg

For Københavns Kommune er det afgørende vigtigt, at dataindsamlingen sker på en måde, så ingen føler sig overvåget eller registreret. Alle data bliver anonymiseret, så ingen kan spores.

»Det er superspændende, at man nu virkelig begynder at bruge den infrastruktur, som TDC efterhånden har forbundet Danmark med på kryds og tværs via forskellige teknologier, til noget intelligent. Dette bliver håndgribeligt og konkret: Man kan se det, prøve det og opleve det, og nu skal vi have erfaringer med at bruge det. Det er en slags kinderæg: Det giver bedre forhold for borgerne, som regel er der rigtigt god økonomi i det for kommunerne, og miljø- og samfundsmæssigt giver det også god mening,« forklarer Kathrine Forsberg, vicedirektør i TDC Erhverv.

it

Tingenes Internet

Mange af tiltagene er en del af det, som er blevet døbt »Tingenes Internet«, hvor milliarder af målere, udstyr og sågar biler vil bruge internetforbindelsen til at samle og udveksle oplysninger, som skal gøre dagligdagen lettere for os alle. Endnu er det småt med den praktiske udbredelse og brug, men teleselskaberne er allerede i færd med at gøre klar til den nye 5G-mobilteknologi, som kan levere data videre så hurtigt, at der stort set ingen forsinkelse er, og som samtidig bruger langt mindre energi.

pix-Ericsson

Når 5G formentlig omkring 2020 er klar, ventes det at sætte markant skub i denne udvikling.

Det levende smarte bylaboratorium vil blive vist frem, når København 7.-8. juni er vært for en international konference om smarte byer. Københavns Kommune vil undervejs invitere andre virksomheder, forskningsinstitutioner og beboere til at bidrage til laboratoriet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere