Berlingske Business
LIVE
16:16 Wall Street fortsætter torsdagens fald

Den næste iPhone skal du ikke låse op med fingeren

Iphone APPLE- IPHONE/ANNIVERSARY
Den næste iPhone fra Apple skal ikke låses op med fingeraftryk men med ansigtet, ligesom blandt andet Samsung tilbyder det på sine seneste telefoner. Foto:

Næste iPhone vil bruge 3D-ansigtsscanning i stedet for fingeraftryk til at låse telefonen op med og til at godkende mobilbetalinger.

Den næste iPhone fra Apple skal ikke låses op med fingeraftryk men med ansigtet, ligesom blandt andet Samsung tilbyder det på sine seneste telefoner.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg arbejder Apple på et nyt sikkerhedssystem, så man både på millisekunder kan låse sin telefon op, godkende betalinger og starte sikrede applikationer ved at lade kameraet på telefonen scanne ens ansigt. Det bliver muligt takket være en 3D-sensor, siger kilder til bureauet.

Sideløbende tester Apple øjenæblescanning som endnu en mulighed for at forbedre sikkerheden.

Skal også virke, når telefonen ligger fladt

Ansigtsgenkendelsen vil skulle virke, selv om telefonen ligger fladt på bordet. Teknologien er dog stadig ved at blive udviklet og afprøvet, og det er ikke sikkert, at den når at være klar, når Apple til efteråret lancerer sin iPhone 8, som markerer tiåret for den første iPhone fra 2007 - en telefon, der aldrig nåede til Danmark, før den blev overhalet af efterfølgeren.

Grunden til, at ansigtsgenkendelse er sikrere end at aflæse fingeraftryk, er, at det kræver langt flere - korrekte - data at aflæse et ansigt. Derfor skal ansigtsgenkendelsen helt afløse fingeraftrykslæseren, som blev indført sammen med Touch ID-systemet i 2013 sammen med iPhone 5S.

Øjenæblescanneren på Samsungs toptelefon, Galaxy S8, blev imidlertid få dage efter lanceringen omgået, da flere kunne påvise, at de kunne snyde læseren til at åbne telefonen ved at bruge udprintede billeder af telefonejerens øjne. Derfor satser Apple på, at 3D-genkendelsen vil være sikrere, fordi der også er dybde med, når teknologien skal afgøre, om det er den ægte vare, der sidder foran skærmen, inden telefonen låses op.

Konkurrenterne inspirerer hinanden

Apple er dybt afhængig af, at iPhone-salget går godt. Næsten 63 procent af Apples samlede omsætning i januar-marts kom fra netop iPhonen, og salget af telefonerne har været på retur, ligesom iPad-salget har været det i nu flere år. Derfor er forventningerne til den kommende iPhone 8 nærmest hysterisk høje. Der er dog stadig mindre forskel mellem de førende mobilmærker og deres funktioner, for hvad den ene ikke har, dukker op med næste model, inspireret af konkurrenterne.

iPhone 8 rygtes at få buede kanter, ligesom Samsungs Galaxy-telefoner har haft det i flere år. Skærmen vil - også ligesom flere konkurrenter - nå fra kant til kant, hvorved iPhone 8 fysisk vil få samme størrelse som iPhone 7 men have en skærm, der er lige så stor som iPhone 7 Plus. Kun frontkameraet og ansigtsgenkendelsessensoren vil bryde billedet. Skærmen ventes at blive en OLED-skærm, sådan som også flere konkurrerende mobilmærker gør sig i, og så skal der naturligvis skrues endnu lidt op for hestekræfterne og for kameraets kunnen.

Endelig ventes Apple at satse på »augmented reality«-funktioner (AR), hvor den virkelige verden blandes med virtuelle, digitale lag, ligesom mange vil kende det fra jagten på monstre i sidste års landeplage af et spil, Pokémon Go.

Apple vil ikke kommentere Bloombergs oplysninger.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen