22. oktober 2007, 07:45 – opdateret 22. oktober 2007, 07:51

»Stifterne gør sig klar til at rykke teltpælene op og flytte til Amerika«. Sætningen, som jeg læste forleden, fik mig til at gyse. Nu går endnu en ung dansk IT-virksomhed sin død i møde, tænkte jeg.

Min instinktive reaktion blev udløst af en artikel i Erhvervsbladet, hvor Århus-firmaet Pamci Networks fortalte om sine USA-planer. Firmaet arbejder med den del af IT-sikkerheden, som har med log in via internettet at gøre.

Jeg kender ikke til Pamcis teknologi, og min reaktion har derfor intet med den at gøre. Reaktionen skyldes dels om et Deja Vue, dels at udviklingen jo drastisk har reduceret betydningen af et firmas placering.

Deja Vue’et afspejler, at det typisk går galt, hvis stiftere og/eller hovedkontor flytter til USA.

Jeg husker alle de tidligere tilfælde, hvor stiftere jublende har fortalt, hvorledes en entre på det amerikanske marked vil sikre deres »enestående teknologi« et internationalt gennembrud.

Tag blot IT-sikkerhedsfirmaet Neupart & Munkedal, der i 2000 flyttede hovedkontoret til New York og samtidig tog et navneskifte til Vigilante. Men armbevægelserne var for store, det enestående var ikke så enestående, succesen udeblev og underskuddet eksploderede. Det endte med en konkurs i sommeren 2002.

Så var der Columbus IT Partner, der havde speciale i tilpasning af økonomisystemet Concorde XAL fra Damgaard-koncernen. Det gik strålende for Columbus i flere år, men i 1998 – efter en vellykket børsnotering – besluttede stifteren Michael Gaardboe at flytte til USA for at lede ekspansionen i Nord- og Sydamerika.

I sommeren 2000 måtte han tage tilbage til Danmark for at rette skuden op efter to nedjusteringer og et drastisk kursfald. Gaardboe vendte senere tilbage til USA, men Columbus genvandt aldrig fordums styrke og blev i slutningen af 2004 købt af finansmanden Ib Kunøe.

Lars Munch Johansen er en anden stifter, der lod sig friste til at realisere drømmen om USA. Han stod i spidsen for IT Factory, der havde speciale i udvikling på Lotus Notes-platformen som omfatter samarbejdssoftware og herunder mail.

Turen over dammen til Boston gik i 1999, men efter en lang række forhastede virksomhedsopkøb og flere andre problemer, blev Lars Munch Johansen vippet ud i 2001 og den amerikanske del lukket ned.

Dotcom-euforien
Den amerikanske drøm fik selvfølgelig ekstra luft under vingerne af dotcom-euforien. De økonomiske naturlove blev ophævet – hverken omsætning eller underskud talte, blot noget var »hot«. Det var dengang, hvor venture-folket feberagtigt forsøgte at komme til med investeringer i tiltro til mangedobling af indskuddet ved en relativ hurtig børsnotering.

Vigilante havde penge fra 2M Invest i ryggen ligesom IT Factory. Men det blev dog konsulenthuset Catenas med hovedkontor i Californien, der for alvor brød nakken på ventureselskabet.

Finans-softwarehuset SimCorp, der også var i 2M Invest-porteføljen, forblev i Danmark og er en succes. Tag også det oprindelige Navision. Tyngden forblev hele tiden Danmark. Og først efter en vellykket ekspansionen på de nære markeder blev der åbnet kontor i USA.

Modbeviset Skype
Og så tilbage til nutiden. Se på Skype, der jo står bag telefoni via internettet. Danskeren Janus Friis og svenskeren Niklas Zennström startede ikke med at ville erobre USA. De startede med et produkt, der lynhurtigt beviste sin værdi og blev udbredt via mund til mund-metoden over hele verden.

Jeg fornemmer, at et firmas geografiske placering betyder meget lidt i dag, i hvert fald hvis teknologien har noget med internettet at gøre. Der er så mange store øjne og åbne ører på jagt efter god teknologi, at det geniale produkt eller koncept nok skal blive opdaget, hvis man ellers forstår sig lidt på »networking«.

Jeg tror heller ikke, at det er nødvendigt at etablere sig med kontor i Silicon Valley for at få høstet viden om det helt nye. Også her fungerer de virtuelle netværk lynhurtigt.

Tager jeg fejl? Udenrigsministeriet argumenterer jo varmt for, at små danske tech-virksomheder skal etablere sig hos dem – på det genåbnede Silicon Valley-kontor – mod en vis betaling.

Et af ministeriets argumenter er, at man får fordele ved at være tæt på det seneste nye teknologisk set og på de store – såsom Google. Men Ups. De store går jo rask væk på indkøb i Stockholm, Helsinki og Århus og hvor de ellers finder den rette teknologi.

Findes der danske IT-selskaber med fokus på nettet, der har fået sin succes, efter at stifteren og/eller hovedkontoret er flyttet til USA? Er den mest kritiske faktor i dag ikke at få adgang til de rette udviklingsressourcer? Svar gerne på min blog på it-bizzen.blogspot.com

Selvfølgelig har jeg forståelse for drømmen om USA, og vov endelig pelsen, hvis du og investorerne har råd til det. Men nu om dage kan en USA-etablering vist ikke kaldes en nødvendighed for et internationalt gennembrud.