Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Den anden Microsoft-milliardær

Paul Allen var med til at starte Microsoft, men måtte trække sig, da han blev syg. Nu er han bare ustyrlig rig, har en vanvittig yacht og ejer tre store sportshold.

Microsoft gjorde ikke kun Bill Gates rig. Paul Allen er godt nok langt fra lige så velhavende som Bill Gates, men han er stadig rig.

Og det er ikke små-ting, han har brugt sine penge på, siden han i 1983 måtte trække sig tilbage pga. Hodgkins-sygdommen, som han senere blev kureret for. Han ejer blandt andet en lang række ejendomme, mere end 40 teknologivirksomheder og et monster af en yacht kaldet Octopus.

Hvis det navn virker bekendt, så er det, fordi båden til mere end en milliard kr. lå til ud for Amalienborg henover sommeren.

Paul Allen ejer desuden både et amerikansk football-hold (Seattle Seahawks), et NBA basketball-hold (Portland Trail Blazers) og et fodboldhold (Seattle Sounders).

Men han er trods alt også verdens 37. rigeste person med en anslået formue på 80 mia. kr. ifølge Forbes.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu