Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dell lægger tavle-PC død

Streak 7 kan ikke længere købes.

PC-giganten Dell kaster håndklædet i ringen og opgiver at sælge sine to tavlecomputere i konkurrencen mod især Apple og Samsung.

Streak 7 kan nu ikke længere købes, bekræfter Dell, få måneder efter at også den mindre udgave, Streak 5, fik dødsstødet. Begge holdt noget længere end HPs TouchPad, som kun fik få måneder på markedet, før HP gav op.

Den syv tommer store Streak 7 med Google Android som styresystem kom på markedet i første kvartal i år for at kæmpe mod navnlig Apples iPad. Streak 5 blev aflivet i august, men siden juli har Dell solgt en 10 tommer tavlecomputer i Kina under navnet Streak 10 Pro.

Både Dell og HP ventes at stå klar med nye tavlecomputere, når Microsoft i løbet af andet halvår 2012 sender det nye styresystem Windows 8 på markedet.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu