Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

De små driver markedet for IP-telefoni

Vækst. Det er særligt de helt små virksomheder og underleverandørne til industrien, som har sørget for, at V2tel er blevet en af de største leverandører af IP-telefoni til det danske erhvervsliv.

Lavere minutpriser, fleksibilitet og en mere professionel kundebetjening får flere dele af erhvervslivet til at skifte til IP-telefoni. En leverandør af netop den slags telefoni, V2tel, har eksisteret i et år, og det er i særdeleshed de nederste dele af det danske erhvervslivs fødekæde, som har benyttet sig af V2tel-servicer.

- Vi har de seneste 12 måneder oplevet en markant stigende interesse for IP-telefoni fra underleverandører til især industrien. Mens der tidligere var en vis skepsis, er holdningen i dag, at der er sund fornuft i at benytte internettet til telefonopkald, siger adm. direktør Jørgen Weber fra V2tel.

Den samme melding lyder i andre dele af branchen.

- Den overordnede tendens er, at IP-telefoni i stigende omfang bliver benyttet i erhvervslivet og nu særligt er rykket ned i rækkerne, siger chefkonsulent John Sarborg Pedersen fra ITEK under Dansk Industri.

Nye muligheder

Hos TDC har man også bemærket de helt små virksomheder, særligt dem med flere afdelinger eller medarbejdere med hjemmearbejdspladser. De efterspørger fleksibilitet og funktionalitet, lyder det.

Hos V2tel peger Jørgen Weber på, at de nye muligheder med IP-teknologien spiller ind på mange mindre virksomheder og underleverandørers valg af IP-telefoni. Det handler om, at de med den rette løsning kan afspejle en vis professionalisme.

- Med IP-telefoni kan under- leverandøren overvåge de indkommende opkald online, ligesom teknologien sikrer, at kunder og leverandører altid får fat i den rigtige medarbejder, når de ringer. Samtidig kan telefon- systemet integreres med eksempelvis CRM-systemet, hvilket naturligvis er en stor fordel, forklarer Jørgen Weber.

Brugervenligt system

Århusianske Scanlux Flexible leverer emballageløsninger til industrien og er en af de seneste underleverandører, der er skiftet til IP-telefoni. Ud over de økonomiske fordele var det netop mulighederne for integration af telefonsystemet med virksomhedens øvrige systemer, der gjorde IP-telefoni aktuel.

- Blandt andet vil vi snart koble IP-løsningen sammen med vores CRM-system, så vi kan se kundernes data online, når de ringer op. Det vil give en bedre service og dermed være en stor fordel både for kunderne og os. Dertil kommer, at systemet er meget brugervenligt for medarbejderne, siger adm. direktør Morten Cortsen fra Scanlux Flexible.

V2tel har i dag godt 5.000 brugere og er dermed blandt de største danske teleselskaber, der leverer IP-telefoni til erhvervslivet. Til forskel fra andre teleselskaber satser det danske V2tel udelukkende på erhvervskunder.

 




Markedet lige nu