Del : SMS
Berlingske Business

Dataguldet får lov at skinne henne i hjørnet

pix-Big data
Det er den vej, det går - mod masseindsamlingen af data, som kan analyseres og give værdifuld viden om ens kunder og brugere. Men alt for få er i gang med grave guldet ud. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Alt for få virksomheder prioriterer at indsamle og analysere de mange data om deres kunder og går dermed glip af store gevinster, viser stor kortlægning, der også afslører, at topcheferne har stort fokus på værdien af sociale medier - hvad IT-cheferne ikke prioriterer ret højt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske virksomheder er alt for dårlige til at samle de mange data sammen, som de enten allerede har eller nemt kan få, og bruge dem til at målrette sig over for kunderne.

»Mange virksomheder er nået langt med digitalisering, men der er fortsat potentale. Det, der især arbejdes med, er interne forretningsprocesser, mobilitet og digitale økosystemer. Derimod er det overraskende, at man ikke er kommet længere med at tænke i big data og i Tingenes Internet med udvikling af sensorer, og hvordan man kan binde produkterne sammen og udnytte teknologierne,« siger Ejvind Jørgensen, direktør i Rambøll, som for 20. år i træk står bag den største kortlægning af brugen af IT og ny teknologi i det offentlige og i det private erhvervsliv.

»Et wake-up-call for virksomhederne«

Kun fire procent har i høj grad taget fat på »big data«, mens 14 procent har gjort det i nogen grad. Dermed er der stadig masser af uudnyttede muligheder.

»Det er skuffende, og også i forhold til de kompetencer, der skal til, er det ikke prangende. Man må sige, at dette er et wake-up-call for virksomhederne, når langt under halvdelen af toplederne ikke er i stand til at udpege den viden, som virksomheden skal besidde for at nå sine strategiske mål,« siger Ejvind Jørgensen.

Han understreger, at konkurrenterne hele tiden flytter sig.

»Så hvis man ikke formår at udnytte mulighederne, vil andre være et skridt foran én selv,« siger han.

Stort problem at skaffe eksperter

Men det er ikke kun viljen til at komme i gang, som er et problem. Faktisk er det svært at skaffe folk med ordentlig viden om området.

»Vi mangler specialister i Danmark, og selv om man går til udlandet for at lede efter dem, kan de være svære at finde. Det går ikke hurtigt nok at vente på, at vi får uddannet folk herhjemme til området. Vi må se at få efteruddannet de folk, som vi allerede har,« mener Mikael Munck, næstformand i interesseorganisationen Dansk IT, som sammen med Rambøll står for den omfattende rapport »IT i praksis«.

Han opfordrer virksomheder og det offentlige til ikke at udskyde at komme i gang.

»Der er ingen vej udenom. Virksomhederne bliver nødt til at kikke ind i big data, for de virksomheder, der bliver bedst til at anvende data, vil få et forspring i forhold til dem, der hænger i håndbremsen,« tilføjer Mikael Munck.

Ud over det manglende fokus fra topledelsernes side viser undersøgelsen, at omkring to tredjedele af både de private og offentlige virksomheder ikke har adgang til de kompetencer inden for matematik, databehandling og visualisering, som skal bruges for at kunne analysere de ofte enorme datamængder.

39 procent af virksomhederne forventer om to år at være i gang med at knuse datamængderne og udvinde deres hemmeligheder. Det er - ud over gennem de nuværende IT-systemer - i første omgang især gennem de sociale medier og den direkte kontakt med kunder og partnere, som det genererer, at der skal hentes og behandles data, viser »IT i praksis«.

Sociale medier får topfokus

For netop sociale medier har fået afgørende større bevågenhed helt ind i hjørnekontoret på direktionsgangen.

»Topledelsens opmærksomhed på sociale medier rykker massivt i år og er gået fra en femteplads sidste år til en tiendeplads i år. Det fylder nu rigtigt meget, fordi topcheferne ser det som en strategisk platform i kommunikationen til hele omverdenen,« forklarer Ejvind Jørgensen fra Rambøll.

Til gengæld prioriteres brugen af sociale medier ikke højere i år end sidste år hos IT-cheferne, for hvem det ligger helt nede på 13.-pladsen.

»Det er gået IT-chefernes næse forbi, at der er et stigende fokus på sociale medier blandt toplederne. Men virksomhederne bliver nødt til at kommunikere mere gennem sociale medier, og her har IT en meget central rolle,« fastslår Mikael Munck fra Dansk IT.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere