Del : SMS

Dataguld ligger og venter

På TDC Hosting datacenter i Valby er der tre store nedkølede s
Data er blevet et råstof, og her er Danmark et af verdens mest berigede lande. Foto:

Gennem tre år har staten, kommuner og regionerne lagt stadig flere offentlige data ud til fri afbenyttelse. Men det er svært at få overblik – både over hvad der er lagt ud, og hvad der ligger og venter – selv om det skal være fundamentet for en ny milliardforretning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag tykke mure – og ofte godt g(l)emt – ligger en guldgrube af uopdagede ædelsten, nemlig de store, offentlige registre og datasæt, der venter på at blive hugget fri af de altomsluttende klippevægge for at komme på arbejde og skabe ny forretning hos opfindsomme, danske virksomheder og nytænkende myndigheder.

Forudseelse af oversvømmelser og hurtigere långivning er blot nogle af mange – og endnu flere uudforskede – muligheder, men lige nu kniber det med overhovedet at få et overblik over, hvad der findes, hvad der er på vej, og hvor man finder det, man skal bruge i det, der kan blive nye milliardforretninger for Danmark.

Data er blevet et råstof, og her er Danmark et af verdens mest berigede lande.

I 2012 aftalte den daværende regering, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, at alle ikke-personfølsomme data – f.eks. CVR-registeret og kortdata – skulle foræres til alle interesserede, så den offentlige sektor kunne opnå store besparelser på selvbetjeningsløsninger, den offentlige infrastruktur forbedres og private selskaber kunne bruge dem til løsninger, der kan tjenes penge på.

03BUSPix-Septima-Hans-Grege.jpg

Gratis for alle

Digitaliseringsstyrelsen under Finans-ministeriet anslår vækstpotentialet i brugen af de offentlige data til op mod 300 millioner kroner om året, når alle væsentlige data er klar.

De første læs fra dataguldgruberne blev stillet gratis til rådighed i 2013, men i de fleste tilfælde er guldet stadig uberørt og potentialet uforløst. Der findes nemlig ikke noget samlet overblik, og de færreste ved, at de overhovedet eksisterer.

»Vi har ikke et perfekt overblik over, hvad det offentlige ligger inde med af datasæt i Danmark. Det er som at tælle sandkornene på en strand: Hver gang, man tæller dem, er der sikkert dukket nogle nye op,« siger kontorchef i Erhvervsstyrelsen Carsten Ingerslev.

27BUSmicrosoft.jpg

Han erkender, at en række af datasættene er svære at få fat i, og at Erhvervsstyrelsen sammen med Digitaliseringsstyrelsen har en opgave foran sig med at gøre dataene tilgængelige og synlige.

Det såkaldte grunddataprogram indeholder otte centrale datasæt, der udgør hovedvejene i det offentliges digitale infrastruktur. De skal være købt fri, »vasket« rene og være fuldt tilgængelige senest i 2017.

»Man kan altid ønske sig mere fart på. Grunddata skal fungere 365 dage om året og være valide. Nogle af dem er personfølsomme, så en høj sikkerhed er nødvendig. Man kunne sagtens forestille sig, at alle øvrige offentlige data, som ikke er ekstremt kritiske, kunne samles i den portal, som kommunerne nu har,« siger Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen.

09BUSLUXEMBOURG-JUSTICE-MAX.jpg

En række af landets kommuner er nemlig begyndt at samle og udgive deres egne data. Aarhus, København, Vejle, Odense og Aalborg kommuner står sammen med Region Midtjylland bag dataportalen Opendata.dk.

»Åbne data skal frigøre værdi og samtidig understøtte gennemsigtigheden i det offentlige om, hvordan pengene bruges. Aarhus har selv 115 datasæt ude, men vi har mange, mange flere datasæt, som kan og skal ud fra de 800-900 systemer, som alene Aarhus har,« forklarer Bo Fristed, IT-chef for Innovation, Teknologi og Kreativitet i Aarhus Kommune.

Hans største udfordring er at få dataejerne, som skal gøre data tilgængelige, overbevist om, at det kan betale sig, selv om de ikke selv umiddelbart høster gevinsten.

Detektivarbejde

De første private virksomheder har meldt sig som interesserede i at gøre deres data tilgængelige gennem kommuneportalen til gensidig gavn. Et eksempel er et firma, som bruger kommunens data om parkeringshuse og P-pladser og vil kombinere dem med data fra apps til P-betaling samt fra parkometre og betalingsstandere.

»Dermed får vi måske 90 procent af alle P-data, og det kan vi jo bruge i vores trafikplanlægning og opnå en smidigere trafik i byen,« forklarer Bo Fristed.

Det store problem i »dataudgravningen« er dog, at ingen ved, hvad der ligger i styrelser og kommuner.

pix-Datalås

»Populært sagt mangler der en datingplatform for data. Der er en masse interesserede aftagere, der måske ikke helt ved, hvad de søger, og der er nogle ledige data på markedet. Vi ved ikke, hvordan de finder hinanden, så i øjeblikket render der er en masse singler rundt på datamarkedet,« siger Janus Sandsgaard, der er digitaliseringspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

Han finder det bestemt muligt at få samlet de ikke-personfølsomme datasæt.

»I den datadrevne virkelighed, vi lever i, er det en forventelig del af den offentlige service, at man deler sine data. Ligesom man selvfølgelig har et kommunekontor, hvor man kan møde en sagsbehandler, eller en postkasse, hvor man kan lægge sit brev i,« siger Janus Sandsgaard.

pix-Facebook-EU

Grundlag for nye virksomheder

En af de virksomheder, der har skabt værdi af de gratis datasæt, er geodatavirksomheden Septima. De syv partnere har alle tidligere arbejdet med datasættene i forbindelse med offentlige opgaver, men partner Hans Gregers Petersen forklarer, at også for dem er det svært at få et overblik.

»Vi begyndte med de data, vi kendte, og så har vi hen ad vejen fundet flere datasæt ved at ringe rundt til personer, der arbejder i de relevante styrelser. Dataene er jo ikke tilgængelige, bare fordi de er lagt ud,« forklarer Hans Gregers Petersen.

pix-Lås på

Han oplever indimellem at blive ringet op af kommunale medarbejdere, der oplyser ham om, at nu har de eksempelvis lagt en 3D-model af Københavns Kommune op.

»De ringer, fordi de har forstået, at frie data kan skabe ekstra værdi. De vil gerne vise deres afdelingsledere, at man kan skabe succes ved at forære noget væk,« siger Hans Gregers Petersen.

Ny strategi med erhvervsfokus

Ifølge Janus Sandsgaard fra Dansk Erhverv er der behov for bedre politisk styring. Han håber derfor på, at statens, kommunernes og regionernes nye, fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2019, som ventes klar omkring marts 2016, vil prioritere at få dataene ud at arbejde.

pix-Jordklode

»De fire foregående digitaliseringsstrategier har primært handlet om at spare penge. Der er klart en resortkamp mellem en statsfinansiel sparedagsorden og Erhvervsstyrelsen, som kæmper for at skabe vækst. De to mødes i den kommende digitaliseringsstrategi,« siger Janus Sandsgaard.

Han understreger, at det bliver afgørende for Danmarks fremtidige vækst.

»Vi falder i øjeblikket ned af de internationale ranglister på IT-området, så vi skal passe rigtigt meget på. Det er uden tvivl et begavet sted at investere,« siger Janus Sandsgaard.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere