Berlingske Business
LIVE
07:45 Heineken lancerer specialøl med marihuana

Danskerne storudskifter de gamle fladskærme

pix-LG OLED W
2,57 millimeter er ufatteligt tyndt, men mere fylder LGs nyeste OLED-TV ikke, og det kan hænges helt fladt ind til væggen - til gengæld vil 77-tommerudgaven (som på billedet her fra Consumer Electronics Show i Las Vegas i denne uge) koste 165.000 kroner i Danmark. Foto: Steve Marcus, Reuters/Scanpix Foto:

2016 ventes at sætte ny TV-rekord - men skærmstørrelsen er holdt op med at vokse.

LAS VEGAS, USA: Danskerne har i 2016 skiftet deres gamle fladskærmsfjernsyn ud i så stor stil, at der er udsigt til en ny rekord. Samtidig synes vi at have nået grænsen for, hvor store skærme vi har brug for derhjemme og i sommerhuset.

»Fladskærmssalget går rigtigt godt i Danmark. Vi oplever, at det boom, der var i salget fra 2008 til 2010, hvor man slukkede for det analoge TV-signal, gentager sig nu, fordi folk skifter den gamle fladskærm fra dengang ud,« siger Laila Kelp Rasmussen, direktør for brancheforeningen Branchen Forbrugerelektronik (BFE), der samler producenterne af udstyr.

Ved udgangen af november 2016 og dermed inden julesalget var der ifølge analysefirmaet GfKs tal solgt 497.000 fladskærme i Danmark.

CES-2017
For abonnenter LÆS MERE : Nu går kasinobyen amok i ny teknologi

»Med december forventer vi, at salget lander på omkring 580.000 fladskærme for hele 2016. Det er en vækst på fem procent. I 2015 blev der solgt 539.000 fladskærme, i 2014 499.000,« siger Laila Kelp Rasmussen.

Hos en af de store TV-producenter, LG Electronics, bekræfter nordisk produktspecialist David Montanya, at folk i gennemsnit køber nyt TV hvert femte-sjette år.

Ultra-HD på hver tredje nye fladskærm

De nye fladskærme med ultra-HD-opløsning - fire gange flere billedpunkter end fuld-HD - vinder hurtigt indpas i danske hjem. 33 procent af alt nysalg af fladskærmsfjernsyn i Danmark er UHD-skærme (også lidt forvirrende kaldet 4K), men alle de nyeste TV-skærme er da også født som UHD-skærme med mere detaljerige billedmuligheder. Målt i penge udgør UHD-skærmene over halvdelen - 54 procent - af det samlede fladskærmssalg, fordi disse skærme er lidt dyrere.

Til gengæld ser det ud til, at grænsen for, hvor store skærme vi køber, er nået.

»Det ser ud til, at skærmstørrelsen begynder at stagnere. Vi behøver altså ikke at bygge meget større huse! Den populæreste størrelse er stadig mellem 40 og 55 tommer, om end der sælges mange af de mindre skærme målt i styk,« siger Laila Kelp Rasmussen fra BFE.

Business man, touching computer tablet with 2017 number

2017 bliver banebrydende for ultra-HD

24 procent af TV-salget mellem januar og november var fladskærme på 43-49 tommer, 19 procent var på 40-42 tommer, og 14 procent var skærme på 55 tommer - sidstnævnte præcis samme antal som i 2015.

»TV-salget går fint, og navnlig ultra-HD-skærme er i udvikling. Vi sælger nok flest 55-tommerskærme, for jo fladere skærmene bliver, jo flere køber folk. Og jo mere indhold - film og TV -, der kommer i UHD-kvalitet, jo større bliver andelen af UHD-TV. Jeg tror, at 2017 bliver banebrydende for UHD,« siger Lene Aagaard, der er Sonys nordiske kommunikationschef.

pix-Stofa

Det er dog stadig noget op ad bakke, for det er kun få film og TV-udsendelser, der optages i UHD-kvalitet.

»Det halter stadig meget med at få indhold i UHD-kvalitet. Faktisk findes der kun én TV-kanal i UHD. Til gengæld kommer Netflix, YouTube og Amazon med kvalitetsindhold optaget i UHD. Det savner vi fra de traditionelle TV-udbydere. Der sker ikke ret meget dér, selv om UHD-materiale ikke er så dyrt at producere,« forklarer Jørgen Stensgaard, administrerende direktør for Danmarks fjerdestørste TV-leverandør, Waoo.

Flere får OLED-skærm

3.000 af de 497.000 fladskærme, som var solgt i Danmark i de første 11 måneder af 2016, var med OLED-skærm - den ekstra glasklare skærm, som mange kender fra deres mobiltelefon, og som både gør det muligt at producere meget tyndere TV og samtidig sikrer langt klarere og skarpere TV-billeder. I hele 2015 blev der solgt 2.000 OLED-skærme i Danmark.

Det er LG Electronics, der er den førende producent af OLED-skærme, selv om både Panasonic og Sony nu også får OLED-skærme på hylderne. Hidtil har OLED-skærmene været en del dyrere end de mest udbredte LCD-skærme, fordi en masseproduktion endnu ikke er mulig. Men trods det større salg og snart også flere mulige mærker på markedet er det for tidligt at forvente, at priserne falder.

pix-LG OLED

»OLED-priserne i 2017 vil ikke være ændret i forhold til 2016,« forudser LGs nordiske produktspecialist David Montanya.

LGs nye top-TV med OLED-skærm, som i denne uge er præsenteret på verdens største elektronikmesse i Las Vegas, er blot 2,57 millimeter tykke, så det kan hænge helt fladt ind mod væggen. 65-tommerudgaven af det vil koste 67.000 kroner, når det kommer til Danmark lidt senere, mens 77-tommerudgaven vil stå i 165.000 kroner.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES). Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen