Del : SMS
Berlingske Business

Danskere vil bryde lydmuren

høretelefoner
Høretelefoner til brug ved løb og andre sportslige aktiviteter. JABRA. Foto:

Med lanceringen af nye hovedtelefoner rykker danske Jabra nu ind på musikmarkedet, som gerne skal blive en lige så stor indtægtskilde som trådløst biludstyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

LAS VEGAS, USA: Naboerne hedder Samsung, Panasonic, Sony og LG i den messehal, hvor det er lykkedes den danske producent af Jabra-hovedtelefoner og -lydudstyr at skaffe sig plads på verdens største forbrugerelektronikmesse for første gang.

Bag Jabra står noget så usædvanligt som et dansk firma, der stadig selv producerer sin hardware med trådløse hovedtelefoner som det mest kendte og nu er gået i kamp mod de store teknologigiganter på musikområdet og har et godt fodfæste på det vigtige kinesiske marked, hvor det meste Jabra-udstyr i øvrigt produceres.

Med to nye produkter i denne uge udvides paletten nu for at få fat på musikforbrugerne og dermed komme ind på et stærkt voksende, nyt marked.

»Det er et naturligt næste skridt, for vi forstår jo hele lyddelen i forvejen. Det er rigtigt, at vi er i et blodrødt hav, men vi mener, at vi kan differentiere os over for forbrugerne. Folk vil gerne betale 200, 300 eller 500 dollar for at få en høj lydkvalitet, men så skal kvaliteten også være i orden. Det irriterer dem, at udstyret går i stykker. Vores nye hovedtelefoner kan tilmed vrides, uden at de går itu, og fordi vi dækker hele spekteret fra den billige til den dyre ende og til både computer, bil, mobiltelefon og musik, kan butikkernes indkøbere vælge at arbejde sammen med ét selskab i stedet for at finde 20 forskellige, der samlet kan levere udbuddet,« siger adm. direktør Mogens Elsberg for GN Netcom og dermed Jabra til Berlingske Business.

Har 90 ingeniører ansat i Kina

De to nye trådløse og ledningsbaserede hovedtelefoner Jabra Revo og Jabra Vox blev i sidste uge præsenteret på Consumer Electronics Show i spillebyen Las Vegas, som samler 150.000 branchefolk og -kendere, og har vakt god interesse. Jabra-mærket er ejet af GN Netcom, som hører til GN Store Nord-koncernen og beskæftiger 850 medarbejdere.

»Musik vil blive lige så stort et marked for os som biludstyr. Jabra Vox koster 1.500 kroner – det er dyrere end tidligere, og vi skal ud i lidt flere end 50 lande, så det tager lidt tid. Men når andet kvartal i år er gået, skal vi kunne sige, at vi er inde på markedet,« siger Mogens Elsberg.

Han vil ikke sætte konkrete salgstal på en succes, men blot sige at »der skal sælges millioner«.

Der sælges omkring ti millioner Jabra-produkter på et år, heriblandt i Kina, hvor GN Netcom rykkede ind for fem år siden.

»Nordamerika er vort største marked, det næststørste er Kina, hvor vi har 90 ingeniører ansat i Xiamen nord for Hong Kong. Kina er et enormt spændende marked, og det er slet ikke slut nu. Det vil vokse og gå stærkt dér, og vi er de største inden for bluetooth-lyd,« siger Mogens Elsberg med henvisning til den trådløse radioteknologi, som blandt andet bruges til håndfri mobilsæt i biler.

Mange danskere kender overhovedet ikke navnet Jabra eller ved, at det er en dansk produkt?

»Det ville være dejligt at have 100 mio. kroner, men det har vi ikke. I stedet bruger vi nettet, sociale medier, discjockeyer og bloggere og skal for eksempel til marts deltage i et arrangement i Texas med 100.000 deltagere,« siger Mogens Elsberg forventningsfuldt.

En tredjedel af Jabras omsætning kommer fra privatmarkedet, to tredjedele fra erhvervsmarkedet.

Læs mere fra Consumer Electronics Show (CES) på www.b.dk/tech. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere