Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danskere bliver afhængige af internettet

Flere danskere er afhængige af internettet, lyder det fra behandlere, der mærker at flere er gået i behandling.

Noget nyt på Facebook? Mange på chatten? Spændende arbejdsmail? Flere danskere er plaget af den moderne lidelsesform, internetafhængighed. Det siger flere eksperter, skriver metroXpress.

På behandlingscentret Majorgården er net-junkierne begyndt at banke på. De er kendetegnet ved et ekstremt forbrug af Facebook, konstante besøg på pornosites eller timelange chats. De er indfanget af en parallel verden, hvor de kan skubbe virkeligheden væk, og har en stærk trang til at være på og følge med.

»Du vil måske gerne konstant have styr på, hvad vennerne på Facebook laver. Det er umuligt og kan give en følelse af utilstrækkelighed, der i sidste ende kan fremkalde angst,« siger behandler på Majorgården Michael Lund til metroXpress.

Den virtuelle kommunikation hæmmer det ægte sociale liv med familie og venner. Det er ofte mennesker med 'et hul i deres tilværelse', som har problemer socialt, der rammes. Og så virker nettets tilgængelighed som en magnet, siger sociolog Ole Bjerg fra CBS, som forsker i moderne afhængighedsformer til metroXpress.

»Forestillingen om, at der foregår noget, man ikke er med i og ikke kender til, kan blive uudholdelig. Det er også sådan, ludomaner har det, når der foregår spil, de ikke er med i.« Det er uklart, hvor mange danskere, der er ramt af lidelsen.

Udenlandske psykiatere vurderer, at hver 10. internetbruger er ramt, skriver avisen.

 




Markedet lige nu