Del : SMS
Berlingske Business

Danske virksomheder overser mobilhandel

09BUSe-handel.jpg
Mens digitale forbrugere bevæger sig væk fra computeren og over på mobile enheder, følger de skandinaviske virksomheder ikke med. Der er stor forskel på Skandinavien og resten af Europa, hvor de skandinaviske virksomheder halter bagefter med udviklingen, når det gælder e-handel. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Vi rækker i stigende grad ud efter mobiltelefonen, når vi shopper, men mange danske virksomheder har overset mobilen som handelskanal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den digitale udvikling går over stok og sten, men det lader til, at danske virksomheder hænger i bremsen, når det kommer til handel på mobiltelefonen. Tal fra Demandware, en af verdens største udbydere af softwareteknologi, viser, at der bliver foretaget langt færre køb på mobiltelefonen i Skandinavien, end der gør i resten af Europa og Nordamerika.

Ifølge Demandwares shopping-index vil smartphones i 2015 være den primære kilde til trafik på e-butikker, og den udvikling er mange danske virksomheder slet ikke klar til. Det siger ekspert i e-handel, Benjamin Gundgaard, som også er forfatter til e-bogen »Sælg mere på nettet«.

Problemet er ifølge Benjamin Gundgaard, at mange danske virksomheder har valgt at arbejde med et såkaldt responsivt design, som tilpasser sig alle digitale enheder. Men den løsning virker ifølge Benjamin Gundgaard ikke optimalt til e-handel.

Tirsdag

»Hovedkonklusionen er, at man ikke har tilpasset sine løsninger godt nok til mobilen og tænkt købsoplevelsen igennem,« siger Benjamin Gundgaard og tilføjer:

»Jeg tror ikke, danske virksomheder har forstået det endnu. Hvis man ikke har en gennemført mobilløsning, bider det sig selv i halen, for om et år eller to er det der, trafikken er.«

Udviklingen er allerede i gang. Tallene fra Demandware viser, at 13 procent af de køb, forbrugerne i Skandinavien foretager på digitale platforme bliver gennemført på smartphones. I resten af Europa er det tal oppe på 18 procent, mens det for Nordamerika ligger på 17 procent.

Mens digitale forbrugere så småt bevæger sig væk fra computeren og over på mobile enheder – og i stigende grad altså på smartphones – følger virksomhederne ikke med.

»Mange danske virksomheder har slet ikke en løsning til e-handel på mobilen,« siger Benjamin Gundgaard.

pix-Borger.dk

Lars Grønkjær er nordisk chef hos Demandware, og han er overrasket over den store forskel mellem Skandinavien og resten af Europa.

»Vi taler med rigtigt mange detailhandlere i hele Norden. Deres fokus er at komme ud internationalt. Jeg taler med en del, som er i gang med at åbne butikker i Tyskland, England og USA, men det bliver et problem i forhold til det setup, de har i dag,« siger Lars Grønkjær.

Ser man på forbrugernes trafik fordelt på computer, tablet og smartphone, er de skandinaviske forbrugere lige så meget på smartphones, som resten af Europa. Nordamearikanske forbrugere er i lidt højere grad på smartphones i forhold til andre digitale platforme. De allerfleste digitale køb bliver stadig foretaget ved computerskærmen. 66 procent af de digitale indkøb i skandinavien er gennemført på computeren, mens det gælder for 64 procent af den resterende del af Europa og 72 procent af de digitale køb i Nordamerika.

»Meget få i Norden har helt forstået, at forbrugerne gerne vil have en flydende overgang. Man vil for eksempel gerne kunne gemme sin vare til senere,« siger Benjamin Gundgaard og nævner e-tøjbutikken Asos som et godt eksempel på en e-butik, der har opprioriteret den funktion.

»Man skal forstå, at mobiltelefonen er en del af den samlede købsoplevelse,« siger han.

I modsætning til både resten af Europa og Nordamerika køber forbrugerne i Skandinavien mere ind på deres tablet. 21 procent af de køb, der bliver foretaget på digitale platforme i Skandinavien, bliver gennemført på en tablet mens det samme tal ligger på 19 procent i resten af Europa og kun 12 procent i Nordamerika.

Benjamin Gundgaard er i gang med sin anden bog om e-handel. Bogen handler specifikt om mobilhandel, og selv om de skandinaviske virksomheder halter bagud, er mobilhandel ifølge Benjamin Gundgaard en udfordring bredt i detailhandlen.

»Selv de største laver fejl og har ikke helt forstået mediet. Selv Amazon laver fejl på mobilen,« siger han.

Tallene, der er omtalt i artiklen, er for første kvartal af 2015. De er udarbejdet på baggrund af Demandwares kunder i hele verden.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere