Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Danske topchefer banker globale konkurrenter på digitale investeringer

272832536.jpg
De danske topchefer investerer betydeligt flere penge i digitalisering i forhold til resten af verden. Foto: Iris.

I forhold til topchefer over resten af verden investerer de danske og nordiske topchefer betydeligt flere penge på de nye muligheder, som digitaliseringen byder på i form af eksempelvis robotter og kunstig intelligens

skriver Finans.

Det viser en undersøgelse, som konsulentkoncernen KPMG har lavet blandt topchefer over hele verden.

For det første er digitalisering i høj grad på nordiske lederes radar, fordi landene generelt er meget digitaliserede. Desuden skiller ikke mindst de danske virksomheder sig ud ved deres ejerforhold.

pix-Ulrik Falkner Thagesen

- Et nøgleelement i den nordiske model involverer aktivt ejerskab som en stabiliserende kraft - i form af stifterfamilierne eller statslignende institutioner som institutionelle investorer - som har en majoritetspost i selskaberne og har en tendens til at se mere langsigtet, forklarer Morten Mønsted, leder af rådgiverforretningen i KPMG, over for Finans.

Morten Mønsted nævner Mærsk som et eksempel på en dansk virksomhed, der har erkendt den digitale udfordring fra globale kæmper som Amazon og investerer derefter.

Hos den store danske producent af ovenlysvinduer Velux, der er fonds- og familieejet, er digitaliseringen også højt på dagsordenen i disse år.

claus jensen

- Forbrugerne er i stigende grad i de digitale kanaler, så det skal vi også være, siger koncerndirektør Michael K. Rasmussen til Finans.

Konkret er Velux ved at digitalisere de kendte ovenlysvinduer.

De nordiske topchefers udgangspunkt er, at 55 pct. forventer, at de i løbet af de næste tre år vil være forandret til en betydeligt anderledes organisation. Det afspejler et betydeligt mere forandringsparat nordisk erhvervsliv end det globale, hvor kun 26 pct. forventer at se markant anderledes ud.

En af de danske virksomheder, der offensivt investerer i digitalisering, er Danfoss.

I begyndelsen af juni købte den danske industrikoncern en italiensk softwarevirksomhed kaldet Prosa.

- Vi laver en del opkøb, hvor det bl.a. drejer sig om nye teknologier, siger driftsdirektør Kim Fausing, der om få dage tager over som koncernchef efter Niels B. Christiansen, til Finans.

pix-Virusskilt
For abonnenter LÆS MERE : IT-sikkerhedschef: Danmark skal opruste nu!

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen